Overskuddet på betalingsbalancen skyldes i højere grad varehandel, der ikke krydser grænsen
Den største drivkraft i Danmarks overskud på betalingsbalancen gennem de seneste år, stammer fra dansk handel med varer, der ikke krydser den danske grænse.
28. februar 2018 kl. 14:00
Betalingsbalancen er et udtryk for Danmarks økonomiske mellemværende med udlandet. Her er bl.a. udgifter og indtægter fra samhandlen med andre lande en vigtig faktor. Handlen med varer og tjenester er to nøglekomponenter til at forklare udviklingen i Danmarks overskud på betalingsbalancen.
Når danske virksomheder sælger varer og tjenester til udlandet, får de indtægter, der bidrager positivt til overskuddet på betalingsbalancen, og omvendt er der udgifter forbundet med køb af varer og tjenester fra udlandet, som bidrager negativt til overskuddet på betalingsbalancen.
De løbende poster er den delbalance i betalingsbalancen, der ofte anvendes, når man taler om overskud eller underskud på betalingsbalancen. Årsagen til dette er, at størstedelen af den økonomiske aktivitet, der påvirker betalingsbalancen, registreres her.
Foruden udenrigshandel med varer og tjenester omfatter de løbende poster løbende overførsler og løbende løn- og formueindkomst. Dvs. de lønindtægter danskere tjener i udlandet, samt de indtægter danskere har fra investeringer foretaget i udlandet. Hvis de samlede indtægter er større end udgifterne, kommer der overskud på betalingsbalancen.
Det seneste årti er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster steget betydeligt. I 2017 var overskuddet mere end seksdoblet til 162 mia. kr. i forhold til 2007.
Det særlige ved 2017, i forhold til 2007, er at overskuddet i højere grad bliver genereret af salg af varer, som ikke er traditionel eksport ud af landet. Det er danske virksomheders varehandel uden for Danmark, som har stået bag størstedelen af udviklingen – altså handel med varer, der købes og sælges uden for Danmark og dermed ikke passerer den danske grænse.
”Varer, som ikke passerer den danske grænse, består dels af varer solgt i udlandet efter forarbejdning i udlandet og dels af avancen på varer, der både købes og videresælges uden for Danmarks grænser – såkaldt merchanting,” forklarer Caroline Bo fra Danmarks Statistiks udenrigsøkonomiske kontor.
Varer der ikke krydser den danske grænse
Merchanting er udbredt blandt multinationale virksomheder som led i deres internationale organisering af produktionen. Som vist i figuren nedenfor, kan der eksempelvis være tale om et dansk moderselskab, som køber varer fra sit datterselskab i Kina.
Varerne videresælges i uforandret stand til en kunde i USA, og varerne sendes direkte til USA uden at passere den danske grænse. Men fortjenesten, som det danske moderselskab tjener, indgår i Danmarks betalingsbalance som eksport af merchantingvarer til USA.
I 2017 udgjorde Danmarks avance fra merchantinghandel 45,6 mia. kr.
En anden måde at organisere produktionen på, er når danske selskaber lader virksomheder i udlandet stå for forarbejdningen af varer, som de selv leverer (og ejer). Denne form for organisering er, ligesom merchanting, udbredt blandt multinationale virksomheder.
Eksemplet i figuren nedenfor viser en såkaldt forarbejdningsorganisering, hvor et dansk selskab ejer varerne gennem værdikæden. I eksemplet køber det danske moderselskab varer i både Danmark og Vietnam til produktionen i Kina.
Moderselskabet betaler det kinesiske datterselskab for forarbejdningstjenesten og fakturerer den amerikanske kunde for varerne. Moderselskabet ejer varerne igennem hele produktionen og sælger dem først, når de bliver solgt som færdigvarer til kunden USA.
I 2017 blev der solgt udenlandsk forarbejdede varer til udlandet for over 65 mia. kr., hvilket er mere end en fordobling i forhold til salget i 2013.
Hvornår tæller varer med i betalingsbalancen?
Da betalingsbalancen er en opgørelse over Danmarks økonomiske transaktioner med udlandet indebærer det, at det kun er varer, der er handlet med udlandet, der indgår. Med andre ord, omfatter ’varer, der passerer grænsen’ kun varer, der er solgt til en udenlandsk modpart.
Danskejede råvarer, der sendes til udlandet for at blive forarbejdet, indgår således ikke i betalingsbalancen, da de ikke er solgt endnu. Efter forarbejdningen sælges færdigvarerne enten til en udenlandsk kunde eller en dansk kunde.
Hvis varerne bliver solgt til en udenlandsk kunde, indgår salget i betalingsbalancen. Hvis de forarbejdede varer derimod sendes tilbage til Danmark og bliver solgt til en dansk kunde, så indgår salget ikke i betalingsbalancen.
Overskud på 75 milliarder kroner
I 2017 udgjorde alene overskuddet fra handel med varer, der ikke krydsede den danske grænse 46 procent af det samlede betalingsbalanceoverskud. Det svarer til 75 milliarder kroner. Det vil sige, at salget af varer, der ikke krydsede grænsen var 75 milliarder kroner større end købet af varer, der ikke krydsede grænsen.
Når man betragter import og eksport separat, vil man se, at selvom den danske varehandel uden for Danmarks grænser bidrager stort til det samlede overskud på betalingsbalancen, så er det stadig den traditionelle form for samhandel, der er mest udbredt.
I 2017 udgjorde eksport af varer, som ikke krydser den danske grænse 14,8 procent af den samlede vareeksport. Varer, som krydser den danske grænse, udgjorde derimod hele 85,2 procent af vareeksporten.
Hvis du har spørgsmål til betalingsbalancen eller udenrigshandel, der ikke krydser den danske grænse, kan du kontakte Caroline Bo (cbo@dst.dk, tlf.: 39 17 32 14) eller Søren Burman (sbu@dst.dk, tlf.: 39 17 30 29), der har medvirket til udarbejdelsen af denne artikel og beregningerne heri.
I NYT fra Danmarks Statistik, der udkom 8. februar 2018, indgår en tabel, der viser hvilke varer, der indgår i betalingsbalancen som ‘varer, som krydser dansk grænse’ og ’varer, som ikke krydser dansk grænse.’
Læs mere om globaliseringens effekt på Danmarks betalingsbalance i analysen Globalisering gør det vanskeligere at fortolke betalingsbalancen publiceret af Danmarks Nationalbank i februar 2018. En nærmere beskrivelse af virksomhedernes internationale organisering af produktionen fås i Danmarks Statistiks analyse Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet fra oktober 2016.