Personer over 60 år uden børn mærker prisstigninger mest
Opdaterede tal for det husstandsopdelte forbrugerprisindeks viser, hvordan der opgjort på husstandstyper og indkomstgrupper fortsat er forskel på, hvordan priserne på det gennemsnitlige forbrug ændrer sig over tid.
7. september 2017 kl. 7:30
Når faktorer som inflation, skat og indkomster løbende ændrer sig, kan det være svært at bestemme, hvorvidt de generelle omkostninger ved at være dansker stiger eller falder. I det husstandsopdelte forbrugerprisindeks kan man blandt andet få en overordnet fornemmelse af, hvordan priserne på forbrug af varer og tjenester for forskellige hustandstyper bevæger sig. Indekset viser blandt andet, at fra december 2006 til samme måned 2016 er prisen på det gennemsnitlige forbrug i en husstand steget mest for husstandstyperne Enlig 60 og over uden børn (22,2 procent) samt 2 voksne, hovedperson 60 år og over uden børn (18,9 procent). Husstande i kategorien Enlige med børn har med en stigning på 14,6 procent oplevet den mindste prisstigning på det gennemsnitlige forbrug i den undersøgte periode.
Til sammenligning er det samlede forbrugerprisindeks steget med 16,6 procent.
En af årsagerne til at husstande med enlige over 60 år uden børn har haft højere forbrugerprisstigninger de seneste ti år er, at denne gruppe bruger en høj andel af sit samlede forbrug på bolig. Prisen på bolig er generelt steget i pris i den undersøgte periode.
Desuden har gruppen typisk et relativt lavt forbrug af varer med et teknologisk indhold (fx biler, fjernsyn, computere), som typisk er faldet i pris henover perioden fra 2006 til 2016.
Når prisstigningerne varierer mellem husstandsgrupperne, skyldes det altså, at sammensætningen af gruppernes forbrug er forskellig. I forbrugerprisindekset sammenvejes prisudviklingen på de enkelte vare- og tjenestegrupper med deres budgetandele (vægte). Vægtene bag forbrugerprisindekset er baseret på data om det private forbrug fra Nationalregnskabet kombineret med detaljerede data om forbruget fra Forbrugsundersøgelsen. Både forbrugerprisindekset og Forbrugsundersøgelsen er baseret på stikprøver, hvorfor begge statistikker er behæftet med stikprøveusikkerhed. Dette bør tages med i betragtning ved fortolkning af de husstandsopdelte forbrugerprisindeks.
Lille forskel mellem indkomstgrupper
Man kan også anskue det opdaterede husopdelte forbrugerprisindeks ud fra indkomstgrupper.
Her er forskellene mellem grupperne dog mindre end blandt husstandstyperne, hvilket betyder, at man skal være forsigtig med at tolke for specifikt på opgørelsen.
Overordnet ser man dog, at det umiddelbart er indkomstgruppen 150.000 – 299.999 kr., som med 19,2 procent har oplevet den højeste prisstigning i løbet af de ti år fra december 2006 til december 2016.
Til sammenligning er forbrugerprisindekset for indkomstgruppen 800.000 kr. og derover steget med 15,6 procent. Mens den for indkomstgruppen under 150.000 kr. er steget 18,2 procent.
Tre væsentlige årsager til at husstande med høje indkomster har haft lavere forbrugerprisstigninger de seneste ti år er dels, at husstande med høje indkomster bruger en mindre andel af deres samlede budget på bolig og tobak, som begge er steget relativt meget i pris i perioden. Samtidig bruger husstande med høje indkomster relativt flere penge på køb af biler, hvor bilerne er faldet i pris over de sidste ti år.
Ønsker du at vide mere om det husstandsopdelte forbrugerprisindeks, kan du finde det via linket: www.statistikbanken.dk/pris200.
Man kan desuden blive klogere på prisudviklingen i analysen ’Seniorer har haft de højeste prisstigninger’.
Har du spørgsmål til artiklen eller data i det husstandsopdelte forbrugerprisindeks, er du velkommen til at kontakte Martin Birger Larsen på mail mbl@dst.dk eller telefon 3917 3459.