Vareeksporten udgør næsten fire femtedele af den samlede eksport til Frankrig
Mens vareeksporten udgjorde 64 pct. af den samlede danske eksport, udgjorde vareeksporten 79 pct. af eksporten til Frankrig.
20. april 2017 kl. 7:30
Danmarks eksport til Frankrig var i 2016 på 33,3 mia. kr. Vareeksporten udgjorde 26,2 mia. kr. eller 79 pct. af den samlede eksport til Frankrig, mens eksporten af tjenester beløb sig til 7,1 mia. kr. eller 21 pct., viser tal fra Danmarks Statistik.
Til sammenligning udgjorde vareeksporten i 2016 kun 64 pct. af den samlede danske eksport på 1.098 mia. kr. Vareeksporten udgjorde 700 mia. kr., mens tjenesterne stod for 398 mia. kr.
Den største varegruppe i eksporten til Frankrig i 2016 var maskiner, undtaget transportmidler, som udgjorde 5,6 mia. kr. af eksporten. Færdigvarer og andre varer udgjorde 4,7 mia. kr. af eksporten og var dermed den næststørste varegruppe. (se tabel 1 sidst i artiklen)
Blandt tjenesterne var søtransport den største gruppe i 2016 med 2,5 mia. kr.
Import
I forhold til eksporten fyldte tjenester mere i importen fra Frankrig i 2016. Den samlede import fra Frankrig var 29,3 mia. kr. i 2016. Vareimporten udgjorde 18,0 mia. kr. eller 62 pct., mens tjenesteimporten var 11,2 mia. kr. eller 38 pct.
Denne fordeling ligner fordelingen i den samlede import, der i 2016 var 61 pct. vareimport og 39 pct. tjenesteimport.
Ligesom med eksporten var den største varegruppe i importen maskiner, undtaget transportmidler, der beløb sig til 4,1 mia. kr., mens kemikalier og kemiske produkter med sine 3,7 mia. kr. var den næststørste varegruppe.
Tjenester fra Frankrig udgjorde 11,2 mia. kr. i 2016. Den største tjenestegruppe var rejser, som dækker over danskeres forbrug under rejser i Frankrig. Denne tjenestegruppe udgjorde 2,8 mia. kr. i 2016.
Stigende samhandel
Ser man på samhandlen med Frankrig de seneste ti år, faldt den lidt over 20 pct. fra 2008 til 2009 for derefter at stige fra 2009 til 2016. I løbende priser steg eksporten fra 29,0 mia. kr. i 2009 til 33,3 mia. kr. i 2016. I samme periode er importen steget fra 24,3 mia. kr. til 29,3 mia. kr.
Men selvom samhandlen med Frankrig er steget siden 2009, er andelen af den samlede import og eksport, der går til Frankrig, faldet fra 2009 til 2016. Eksporten til Frankrig er faldet fra 3,6 pct. til 3,0 pct. af den samlede danske eksport, mens importen er faldet fra 3,3 pct. til 3,1 pct. fra 2009 til 2016.
Anm: Figuren er i løbende priser. Kilde: Danmarks Statistik.
Over 50.000 ansat i danske selskaber i Frankrig
I 2015 beskæftigede de 427 danskejede datterselskaber i Frankrig 54.400 medarbejdere. Det er 2.900 flere end året før, men 14 pct. færre end de 63.300, der arbejdede for danskejede datterselskaber i Frankrig i 2008, viser tal fra Danmarks Statistik.
På de danskejede datterselskaber i Frankrig arbejdede 52 pct. indenfor erhvervsservice, 22 pct. var beskæftiget med industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, og 15 pct. var ansat i branchegruppen handel og transport, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik.
Næsten 200 franske firmaer i Danmark
Franskejede firmaer i Danmark havde med 12.100 ansatte i 2014 noget færre beskæftigede end danskejede datterselskaber i Frankrig. De 195 franskejede firmaer omsatte for 31,1 mia. kr. i 2014, hvor de nyeste tal er fra.
Målt på ansatte var handel og transport mv. med 43 pct. af de ansatte den største branchegruppe for franskejede firmaer i Danmark i 2014. Derefter fulgte industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed med 28 pct. og erhvervsservice med 16 pct., viser en særkørsel fra Danmarks Statistik.
Ligesom antallet af beskæftigede i danske datterselskaber i Frankrig er antallet af beskæftigede i franske firmaer i Danmark faldet. Fra 2008 til 2014 er antallet af ansatte i franskejede firmaer faldet med 24 pct. fra 15.000 til 12.100.
For spørgsmål til tallene
Samhandel mellem Danmark og Frankrig:
Katja Overgaard, kao@dst.dk, 39 17 31 67
Danskejede datterselskaber i Frankrig:
Niels Jon Mortensen, jmo@dst.dk, 39 17 31 07
Franskejede firmaer i Danmark:
Charlotte Hansen, chh@dst.dk , 39 17 31 77
Tabel 1: Handlen med udvalgte varer og tjenester mellem Danmark og Frankrig i 2016
Import | Eksport | |||
Mia. kr. | Pct. | Mia. kr. | Pct. | |
Betalingsbalancens varer og tjenester i alt | 29,3 | 100,0 | 33,3 | 100,0 |
Varer i alt | 18,0 | 61,6 | 26,2 | 78,7 |
Varer i alt som krydser grænsen | 18,2 | 62,2 | 21,5 | 64,6 |
Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. | 3,0 | 10,4 | 3,5 | 10,6 |
Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel | 0,4 | 1,3 | 0,6 |
1,8 |
Kemikalier og kemiske produkter |
3,7 |
12,6 | 4,2 |
12,8 |
Forarbejdede varer, primært halvfabrikata |
1,9 |
6,4 |
2,1 |
6,4 |
Maskiner, undt. transportmidler |
4,1 | 14,0 |
5,6 |
17,0 |
Transportmidler |
2,6 | 8,7 |
0,5 |
1,6 |
Færdigvarer og andre varer |
2,2 |
7,4 |
4,7 |
14,0 |
Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. |
0,1 |
0,3 | 0,1 |
0,4 |
Skibe, fly mv. |
0,3 |
1,0 |
0,0 |
0,0 |
Aktiviteter i udlandet og korrektioner1 |
-0,2 |
-0,6 |
4,8 |
14,4 |
Bunkring og proviantering |
0,2 |
0,6 |
.. |
.. |
Andre korrektioner | -0,3 |
-1,1 | 0,3 |
0,9 |
Merchanting |
.. |
.. |
4,5 |
13,4 |
- Merchanting, købspris for salg af merchantingvarer i udlandet (negativ eksport) | .. |
.. |
-9,3 |
-27,9 |
- Merchanting, salg af merchantingvarer i udlandet | .. |
.. |
13,7 |
41,3 |
Tjenester i alt | 11,2 | 38,4 |
7,1 |
21,3 |
Forarbejdningstjenester mv. |
1,7 |
6,0 |
0,1 |
0,3 |
Søtransport |
2,1 |
7,2 |
2,5 | 7,4 |
- Person | 0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
- Gods | 0,9 |
2,9 |
2,4 |
7,1 |
- Hjælpevirksomhed | 1,2 |
4,3 |
0,1 |
0,3 |
Lufttransport | 0,6 |
1,9 |
0,2 |
0,5 |
Øvrig transport |
0,8 |
2,9 | 0,8 |
2,5 |
Rejser |
2,8 |
9,6 |
1,1 |
3,3 |
Bygge- og anlægstjenester |
0,1 |
0,4 |
0,3 |
0,8 |
Forsikrings- og finansielle tjenester |
0,2 |
0,8 |
0,2 |
0,5 |
Royalties og licenser |
0,2 |
0,7 |
0,5 |
1,6 |
Telekom.- og computertjenester mv. |
0,5 |
1,7 |
0,5 | 1,6 |
Andre forretningstjenester |
1,9 |
6,6 |
0,9 |
2,7 |
Øvrige tjenester |
0,2 |
0,6 |
0,1 |
0,3 |
Anm: Denne tabel er baseret på samlede udenrigshandel med varer, samt betalingsbalancen. Frankrig inkluderer Monaco og de franske oversøiske departementer.
1Der er forskelle mellem varebegrebet anvendt i udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Forskellene er begrundet i, at de to statistikopgørelser er baseret på forskellige internationale retningslinjer. Se www.dst.dk/bopdok for dokumentation.
Kilde: www.statistikbanken.dk/UHV3, www.statistikbanken.dk/BB2 og særkørsel.