Mest økologisk mad i københavn­ernes kurve

Analyse fra Danmarks Statistik viser, at folk på landet er mindre interesserede i økologi, end det er tilfældet i byerne

8. februar 2016 kl. 9:00

Af Henrik Molsted Wanscher

Hvis du bor i Region Hovedstaden, bruger du sandsynligvis næsten det dobbelte på økologiske mad- og drikkevarer, som hvis du bor i Region Syddanmark. Uddannelse og indkomster kan forklare en del af forskellen - men ikke det hele.

Danmarks Statistik (DST) har i analysen ’Profil af den økologiske forbruger’ set nærmere på, hvad der får danskerne til at vælge økologiske fødevarer. Analysen omfatter faktorer som geografi, indkomst og uddannelse, og resultatet peger på, at især byboere går efter økologi, når de handler mad og drikke.

Analysen viser blandt andet, at hvis du bor i hovedstadsregionen, har det en positiv effekt på forbruget af økologiske fødevarer, som ikke alene kan forklares ud fra høj uddannelse og indkomst.

Konklusionen passer med den virkelighed ansvarlighedschef i Coop Thomas Roland ser i kædens butikker.

”Tendensen kan blandt andet skyldes, at der i København har været fokus på økologi i længere tid end i andre dele af landet. Hvis man har en omgangskreds, der går op i økologi, er der også en større chance for, at man selv gør” siger han og fortsætter:

”Desuden er folk i byerne ofte langt væk fra, hvor maden produceres, og så er økologimærket med til at forsikre dem om, at maden er blevet til under gode forhold.”

Genvej til tillid
Professor i forbrugeradfærd ved Copenhagen Business School Torben Hansen mener også, at økologi handler om tillid.

”Mens forbrugeren på landet nok har en større tryghed ved konventionelle fødevarer, så har forbrugeren i byen generelt mere brug for etiketter og markører som økologi, fordi de er med til at forsikre om, at forbrugeren handler fornuftigt,” siger han og fortsætter:

”Det er nok de færreste forbrugere, der har tid til at sætte sig ned og finde ud af alle de ting, fx en landmand skal gøre for at kunne kalde sig økologisk. Med mærkningen er det ikke nødvendigt, blot forbrugeren har tillid til, at det er i orden, når varen bærer mærket.”

Højere uddannelse fører til økologisk forbrug
Selvom der ifølge DST-analysen synes at være en uafhængig positiv effekt på forbruget af økologiske fødevarer, når man bor i hovedstadsregionen, er en væsentlig grund også at hovedstadens indbyggere typisk har højere uddannelser og indkomster end resten af Danmark.

Ser man på Danmark generelt, bruger hustande, hvor personen med den højeste indkomst har en lang videregående uddannelse, 13,4 pct. af udgifterne til fødevarer på økologi. I husstande, hvor den person med den højeste indkomst ikke har en videregående uddannelse, bruges der 5 pct. på økologi.

Også i forhold til husstandenes indkomster er der betydelig forskel på, hvor meget en husstand bruger på økologi. Jo mere husstandene tjener, jo mere økologi ryger i kurven.

Engagement kræver penge
Professor Torben Hansen mener også, at det giver god mening, at uddannelse påvirker, hvor mange økologiske fødevarer en forbruger køber. Ifølge ham er der en sammenhæng mellem mængden af uddannelse, en person har, og hvor meget denne person engagerer sig i fødevarers kvalitet og indhold.

”I den forbindelse er det meget normalt at se, at folk begynder at gå meget op i deres mad. I forhold til husstandenes indkomster ser jeg også en klar sammenhæng mellem, hvor mange penge de har, og hvor meget økologi de køber,” siger han og fortsætter:

”Husstande med høje indkomster har ofte den nødvendige fleksibilitet, der skal til for at kunne vælge de dyrere økologiske varer til.”

Vareudvalget farver forbruget
I analysen har DST også set nærmere på, hvordan forbruget af økologiske varer fordeler sig i forhold til forbruget af konventionelle varer. Folk køber flere mejeriprodukter, æg samt frugt og grønt, når de handler økologisk, mens kolonialvarer og kød ligger væsentligt under det konventionelle forbrug.   

Hos Coop nikker ansvarlighedschef Thomas Roland genkendende til det mønster. Han peger på, at forbruget skal ses i forhold til udvalget i butikkerne.

”Indenfor nogle af de store varegrupper såsom kolonial-, nydelses- og drikkevarer er der en relativt lavere økologisk andel på hylderne, så man har ikke valget mellem almindelige og økologiske varer. På den måde kan det generelle forbrug få efterspørgslen på økologiske varer til at se mindre ud, end jeg mener den er på, det jeg vil kalde, familiernes basisvarer" siger han.

Økologiske råvarer er mest interessante for forbrugeren
Professor Torben Hansen peger også på, at den skæve fordeling af økologiske varer i de forskellige grupper får det gennemsnitlige økologiske forbrug til at virke småt i forhold til interessen for varerne.

Men Torben Hansen mener, at der kan være udfordringer forbundet med at gøre bl.a. nogle kolonialvarer interessante i en økologisk sammenhæng.

”Jeg tror økologi-mærkning virker bedst på produkter, der er tæt på deres naturstadium. Ting som mælk og æg nyder rigtig godt af mærkningen. Men når det kommer til ting som færdigretter, mener jeg, at økologien som et brand taber lidt af sin værdi” siger han.

”I sådanne sammensatte produkter bliver det sværere at spore virkningen af økologien, og det kan virke begrænsende på, hvor attraktive de er.”

Fremtid med fremgang for økologien
Både professor Torben Hansen og Coops ansvarlighedschef Thomas Roland er dog rungende enige om, at økologi går en lys fremtid i møde. I Coop satser man på, at have øget omsætningen af økologiske varer til 15 pct. i 2020.

”Medmindre vi støder på endnu en finanskrise eller andre lignende forhindringer, mener jeg, at interessen for økologi fint kan bære vores målsætning” fortæller Thomas Roland.

Professor Torben Hansen ser heller ingen grund til, at fokus på økologi skulle mindskes. Hvis blot økologimærkningen kan undgå skandaler, der kan ryste forbrugernes tillid til mærkningen, tror han på, at den forbliver populær.

”I en verden hvor det bliver mere og mere komplekst at gennemskue vores fødevarer, kan forbrugerne sikre, at de handler fornuftigt ved enten at se på pris eller på mærkning – skal det være billigt eller godt.

Når forbrugeren køber økologi, har han eller hun tillid til, at varen er god” siger han.