Indkomsten steg fire gange mere i toppen end i bunden
Siden år 2000 har dem med de højeste indkomster haft en fire gange større årlig indkomststigning end dem med de laveste indkomster.
18. august 2015 kl. 9:00
Den femtedel af befolkningen, der har de højeste indtægter, har i gennemsnit haft en årlig indkomststigning på 1,9 pct., mens indkomsten hos den laveste femtedel kun er steget 0,5 pct. årligt. Det viser temaartiklen i Statistisk Tiårsoversigt 2015, som udkommer i dag. Tallene er opgjort i årlig stigning i ækvivaleret disponibel indkomst efter skat, hvilket betyder, at indkomsten for en enlig kan sammenlignes med indkomsten for en stor familie.
Gennemsnitlig årlig stigning i ækvivaleret familieindkomst i forskellige indkomstgrupper. 2000-2013
”Udviklingen er markant, men ikke overraskende,” siger Torben M. Andersen, Professor ved Aarhus Universitet og tidligere formand for velfærdskommissionen.
”Det følger en international trend de seneste 10-20 år, hvor indkomstfordelingen er blevet mere ulige i mange OECD-lande. Det er som en harmonika, der bliver trukket ud, men især i toppen, hvor de mest velstående løber fra resten. I nogle lande har der endda været et fald i indkomst for de lavest placerede.”
Da perioden dækker hen over den økonomiske krise, har der været store forskelle på indkomstudviklingen i løbet af de 13 år, både inden for og imellem grupperne.
”Selvfølgelig er det påvirket af krisen, idet nogle har haft stigende formuer og tabt penge på fx aktier, da krisen kom. Men den større spredning er en trend, som har at gøre med mere end finanskrise,” siger Torben M. Andersen og uddyber:
”Danmark følger et internationalt mønster i mange OECD-lande, hvor en væsentlig drivkraft er en større lønspredning på arbejdsmarkedet. Samtidig er lettelsen af topskatterne kommet de højestlønnede til gavn.”
Stigende indkomstulighed – i Danmark og internationalt
I årene op til krisen steg indkomstuligheden målt med ginikoefficienten, der bruges internationalt som en målestok for ulighed. I starten af den økonomiske krise faldt indkomstuligheden i Danmark kortvarigt. Faldet skyldes primært et kraftigt fald i formueindkomsterne hos de rigeste under krisen. Men efterfølgende er uligheden steget igen.
Ginikoefficient. 2000-2013
En stigende ulighed kan have nogle samfundsmæssige konsekvenser ifølge Torben M. Andersen:
”Meget tyder på, at ikke alle har de samme løn- og beskæftigelsesmuligheder. Det kan dels betyde, at vi som samfund ikke udnytter tingene bedst muligt, dels kan det mindske sammenhængskraften i samfundet og være med til at give spændinger”.
På trods af den stigende ulighed i det danske samfund, er vi stadig blandt de lande, der har den laveste ginikoefficient, påpeger Torben M. Andersen.