Brud i familien fordobler risiko for uuddannede børn
Når et barns forældre flytter hver til sit, fordobles risikoen for, at barnet ikke får anden uddannelse end grundskolen.
30. juni 2014 kl. 9:00
Blandt de 18-årige i dag er det knap 40 pct., hvis forældre ikke længere bor sammen. Det kommer næppe bag på nogen, at det kan være en voldsom oplevelse for et barn, når mor og far ikke længere kan finde ud af det og vælger at gå hver til sit. Men at det fordobler sandsynligheden for, at barnet kun får en grundskoleuddannelse og på den måde også påvirkes langt ind i voksenlivet, kommer som en overraskelse for både seniorforsker i Rockwool Fonden Jens Bonke og Bente Boserup fra Børns Vilkår.
”Jeg var godt klar over, at skilsmissebørnene har det vanskeligt, men jeg synes, tallene er meget markante. Det peger i retning af, at der skal gøres noget, så de børn også kan gennemføre en uddannelse uden at skulle stå så meget på tå, at de knækker,” siger Bente Boserup.
Som chef for børnetelefonen er hun dagligt i kontakt med både børn og forældre, der har det svært i forbindelse med brud i familien.
Tallene, der er fra Danmarks Statistik, tager udgangspunkt i de ”børn”, der blev født i 1980 – og som i dag altså er voksne. Knap 12 pct. af dem, hvis forældre stadig boede sammen, da barnet blev 18 år, har grundskolen som den højeste afsluttede uddannelse. Men for dem, hvis forældre var flyttet fra hinanden, inden barnet blev 18 år, er det 23 pct., der har grundskolen som den højeste uddannelse. Altså næsten dobbelt så mange.
Fakta:
Statistikken er opgjort på baggrund af 52.366 børn, der blev født i 1980. For alle gælder det, at de stadig er i den danske befolkning, og at begge forældre er kendt. 70 pct. af børnenes forældre boede på samme adresse, da barnet fyldte 18 år – dvs. at 30 pct. af børnene havde forældre, der var gået fra hinanden, inden barnet fyldte 18 år.
Uddannelsesniveauet er opgjort på baggrund af den højeste afsluttede uddannelse. Den af forældrene med den højeste afsluttede uddannelse repræsenterer forældrenes uddannelsesniveau. På opgørelsestidspunktet var ”børnene” fyldt 32 år.
Se alle data her
Børnenes uddannelse stiger i takt med forældrenes
Det er imidlertid værd at bemærke, at tidligere undersøgelser har vist, at forældrenes uddannelsesniveau spiller ind på børnenes uddannelse. De konkrete tal viser, at der er flere skilsmisser blandt par med korte uddannelser end blandt par med lange uddannelser.
37 pct. af de forældrepar, der højest havde en grundskoleuddannelse, gik fra hinanden, inden barnet fyldte 18 år, mens det samme kun gjaldt 28 pct. af de forældrepar, der havde en videregående uddannelse. Derfor kunne ovenstående også godt ende med at blive historien om, at forældrenes uddannelse smitter af på børnenes, og at det også er i gruppen af lavt uddannede, der er flest skilsmisser.
For at tage højde for det har Danmarks Statistik opdelt børnene fra 1980 i grupper efter forældrenes uddannelsesniveau. Og her er tendensen den samme.
Vi starter med at se på gruppen af børn, hvor den højeste uddannelse blandt forældrene er grundskolen. Her er det 24 pct. af de børn, hvis forældre stadig var sammen, da barnet fyldte 18 år, der også kun selv har grundskoleuddannelse. For dem, hvor forældrene ikke blev sammen, er det 40 pct. Igen næsten en fordobling.
For den næste gruppe, hvor en eller begge forældre har en erhvervsuddannelse som den højeste uddannelse, er de tilsvarende andele 12 pct. og 24 pct. Den sidste gruppe er børn, hvis forældre har gennemført en videregående uddannelse. Her er andelene 6 pct. og 13 pct.
Andelen af ”børn” med grundskole som højeste uddannelse fordelt på om forældrene bor sammen og forældrenes højeste uddannelse
”På trods af niveauforskellene ser det ud til, at det er samme forhold, der gælder for alle grupper. Hvis forældrene bliver sammen halverer det risikoen for, at barnet ikke får en uddannelse,” siger Jens Bonke, og fortsætter:
”Det er formentligt heller ikke ligegyldigt, hvornår i barndommen forældrene går fra hinanden, men så markante tal som disse, kan ikke bortforklares.”
Logistik og konflikter skygger for læring
Mai Heide Ottosen, seniorforsker og programleder hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), mener primært, tallene afspejler, at de enlige forældre har mindre tid til rådighed i forhold til at hjælpe barnet med skolearbejdet.
”Jeg vil ikke udelukke, at der også er andre forklaringer, men den mest indlysende forklaring er, at det betyder noget, om der er to eller fire hænder i hjemmet til at hjælpe barnet,” siger hun.
Jens Bonke fra Rockwool Fonden peger på, at et brud mellem mor og far kan være en ret dramatisk hændelse, som betyder, at barnet kan have svært ved at koncentrere sig i skolen, hvorfor det får negativ indflydelse på læringen.
Når børn ringer til børnetelefonen og taler skilsmisse, er det begge problemer, Bente Boserup støder på.
”For nogle børn er det det helt lavpraktiske, som ikke fungere. Det kan være, hvis forældrene ikke kan finde ud af at koordinere lektiehjælp, at få rigtige bøger med osv. Andre er så fyldt op og optaget af det derhjemme, at de ikke kan koncentrere sig, og derfor får de svært ved at følge med,” siger hun.
Bente Boserup understreger, at det er vigtigt at holde for øje, at problemerne ikke kun gælder de børn, hvis forældre står midt i en skilsmisse. Også de børn, hvor et brud ligger langt tilbage, er ofte påvirket, hvad enten det er i forhold til det lavpraktiske eller konflikter mellem forældrene.
Løsningen ligger ikke lige for
Men hvordan løser man så problemet, så forældrenes skilsmisse ikke spiller afgørende ind på barnets uddannelse? Mai Heide Ottosen har umiddelbart svært ved at se, at det helt lader sig gøre:
”Det kyniske svar er, at det er en af omkostningerne med de meget liberale familiemønstre, vi har i Danmark. Det har konsekvenser for børnene,” siger hun.
Både Jens Bonke og Bente Boserup peger på, at en del af løsningen ligger på skolerne.
”Jeg tror, at daginstitutioner og skoler er blevet mere opmærksomme på problemet. Noget relativt nyt er positiv omtale i forhold til andre familiemønstre, og det kan måske gøre det nemmere for barnet at håndtere,” siger Jens Bonke.
Men når det er sagt, tror han ikke på, at problemet helt kan fjernes.
”At fjerne uligheden ville kræve, at alle eller ingen blev skilt,” siger han.
Bente Boserup kender også til flere skoler, der har tiltag særligt for skilsmissebørn – fx skilsmissegrupper uden for undervisningstiden. Men det er ikke tilstrækkeligt, for det er i klasseværelset, problemet skal håndteres bedre. Som det ser ud i dag indgår det ikke som en del af undervisningen på læreruddannelsen, hvordan man professionelt håndterer de problemer, mange skilsmissebørn har. Den viden skal lærerne selv opsøge.
”Vi udklækker 25.000 til 30.000 skilsmissebørn årligt, så det er en viden, der er brug for, og de lærere, jeg møder, efterspørger den. Der er nogle andre familieformer i dag end for 50 år siden. Det burde også afspejles i uddannelsen,” siger hun.
Danmarks lærerforening kalder forslaget for sympatisk. Alligevel er specifikke forløb i håndtering af skilsmissebørn ikke på tegnebrættet, da man hellere vil have en bredere tilgang og se på hvilke fællesnævnere, der er for børn i krise. Hvor meget krisehåndteringen indgår i undervisningen af de kommende lærere varierer mellem uddannelsesstederne, da der ikke findes nogle overordnede krav.