Da Jesus blev en del af statistikken
Flere gange årligt opgør Danmarks Statistik, hvor mange mennesker vi er her i landet, og den slags statistiske opgørelser har faktisk været lavet i flere tusinde år.
17. december 2013 kl. 15:00
Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.
Sådan lyder en af de julens mest benyttede sætninger i de danske folkekirker. Den stammer fra Lukasevangeliet – eller Juleevangeliet – og fortæller historien om, hvordan Josef og Maria drog til Betlehem for at lade sig indskrive, og hvor Maria fødte deres søn, Jesus. Dermed blev både Josef, Maria og den nyfødte Jesus en del af datidens befolkningsstatistik.
For mange år siden var der ofte to grunde til, at man lavede folketællinger. Dels ville kejsere, konger og andre herskere kende deres riges skattegrundlag, og dels ville man vide, hvor mange mænd der var til rådighed, hvis landet skulle komme i krig. Derfor blev resultaterne af de første danske folketællinger i sin tid holdt hemmelige, da andre lande ikke måtte vide, hvor mange soldater Danmark kunne stille med i tilfælde af krig.
Den ældste danske folketælling, som Danmarks Statistik har digitaliseret, går tilbage til 1787, og den dag i dag tæller vi stadig befolkningen. Det er dog hverken, fordi vi forbereder os til krig eller prøver at finde ud af, hvordan landets skatteindtægter er.
”I dag tæller vi befolkningen, da det er af afgørende betydning i næsten alle former for planlægning, hvor mange mennesker vi er i forskellige aldersgrupper, hvordan vi er fordelt geografisk osv. Det er jo i virkelig kernen, når man prøver at lave en planlægning på både kommunalt og nationalt niveau,” siger Anita Lange, som er kontorchef for Danmarks Statistiks afdeling for befolkningsstatistik. Hun giver et eksempel på, hvordan denne demografiske opdeling er vigtig.
”Nu har man snakket meget om ældrebyrden i mange år, og det er selvfølgelig kolossalt vigtigt at vide, hvor mange ældre, der er, og hvordan man skal indrette sig efter det.”
I dag kan man opdele befolkningen bl.a. på køn, kommuner, alder, civilstand, statsborgerskab og oprindelsesland, og disse tal opgøres d. 1. i kvartalet. I gamle dage opdelte man også befolkningen på fx trossamfund og eventuelle fysiske og psykiske lidelser.
Danmarks Statistik er i gang med at digitalisere sit arkiv af gamle publikationer. Indtil videre er bl.a. de gamle folketællinger, Statistisk Tiårsoversigt og Statistisk Årbog blevet digitaliseret.
Du kan læse mere om digitaliseringen af ældre på publikationer på vores hjemmeside.
Større usikkerhed på Jesus’ tid
Befolkningsoptællingen sker i dag – set fra brugernes synspunkt – fuldstændig automatisk. Sådan har det ikke altid været. På Jesus’ tid måtte Josef og den gravide Maria pakke deres habengut og drage ud på den lange rejse fra Nazareth til Betlehem for at lade sig indskrive. I dag er den rejse 157 km ifølge Google Maps, men dengang var der hverken fint asfalterede veje eller lækre biler, men kun en bjergfyldt og hård strækning i det varme Israel – for nogen på æselryg.
Da de første danske folketællinger blev gennemført i 1700-tallet, var det hverken specielt varmt, og der var heller ikke mange på æselryg. Men det var et stort arbejde, for dengang drog optællerne ud i det ganske land og bankede på husdørene for at få svar på, hvordan familiesammensætning var i hver enkelt husstand.
Siden dengang er det blev meget nemmere at foretage optællinger af befolkningen. For i dag får vi ved fødslen et CPR-nummer, og tilflyttere fra andre lande får et CPR-nummer, når de melder deres ankomst ved borgerservice. Derfor foretages folketællingerne i dag ved at trække data fra registre, og faktisk er det blevet gjort på den måde siden midten af 1970’erne.
”Du er jo tilmeldt et register, hvis du bor lovligt her i landet, og så tager vi udgangspunkt i CPR’s oplysninger om, hvor vi bor. Der står jo også noget om din alder, køn, familieforhold, om du er gift eller ikke, hvem du bor sammen med osv. Så vi kan lave en helt masse ud fra det register,” siger Anita Lange.
Gennem tiderne har Danmarks Statistik modtaget data fra CPR en gang om måneden eller en gang om ugen, men nu kommer de dagligt.
Fra usikker til sikker
Resultatet af folkeoptællingen Marias og Josefs tid var behæftet med en stor usikkerhed. For måske var det antal personer, man fik at vide boede i husstanden, ikke korrekt, og man kunne reelt ikke vide, om der var en doven optæller eller to, som ikke gad besøge de fjernest liggende huse og gårde.
I 1800-tallet opgjorde man befolkningstallet i 1801, og så gik der 33 år, før den store optælling igen blev foretaget. Herefter talte man befolkningen hvert femte år i en periode, men gik herefter over til at gøre det hvert tiende år.
Det har derfor været svært at trække de helt store linjer over befolkningens udvikling, ligesom der har været en vis statistisk usikkerhed ved opgørelsesmetoden. I dag er usikkerhed ved at optælle den danske befolkning på et absolut minimum.
”Vores folkeregister her i landet har jo fantastisk god kvalitet, men vi ved at folk, der flytter ud af landet – især udenlandske statsborgere – som forsvinder fra Danmark, de er meget senere om at registrere hos folkeregistret, at de er flyttet, og vi ved jo, der er folk, som glemmer eller ikke vil melde det til registret, når de flytter, og derfor kan det ikke være helt præcist, ” siger Anita Lange.
I dag har vi computere og internet og kan dermed tilgå statistikken uden problemer. Og på den måde kan man på Danmarks Statistiks navnestatistik lynhurtigt konstatere, at der 1. januar 2013 var 28.365 personer (svarende til 0,5 pct. af befolkningen) i Danmark med fornavnet Maria – som i øvrigt er det niende mest benyttede pigenavn - 515 hed Josef, og 43 hed Jesus.
Og man kan konstatere, at der sidste år var 114 babyer, der delte fødselsdag med Jesus d. 24. december. Det svarer til 0,2 pct. af alle nyfødte i 2012.
Du kan kigge i de gamle folketællinger fra 1787 til 1981 på vores hjemmeside.