En halv million åbne profiler på nettet

Mindst hver tredje, der har en profil på et socialt netværk, lægger billeder på nettet af andre end dem selv. Samtidig har en halv million brugere åbne profiler, som giver både fremmede, din mor og chefen mulighed for at kigge med.

7. juni 2011 kl. 0:00

Af Helle Harbo Holm

Overraskelsen er den første, der melder sig, da Anna Ebbesen, rådgiver i mediebureauet Advice Digital, bliver præsenteret for det faktum, at mindst en halv million danskere har en åben profil på et socialt netværk online.

I mange tilfælde er grunden formentligt, at folk ikke ved, hvordan de ændrer deres privatlivsindstillinger, så profilen kun er tilgængelig for deres venner. 22 pct. af de 2,2 millioner danskere, der er tilmeldt et socialt netværk - det svarer til omkring 480.000 danskere - ved nemlig slet ikke, hvordan de ændrer deres privatindstillinger.

"Jeg synes, det er vigtigt, at man ved, hvordan man ændrer sine indstillinger, så man selv er herre over, hvem der ser med. Gør man ikke det, svarer det jo lidt til at gå ind i Big Brother," siger hun.

Du kan ikke styre dine venners adfærd
Men en ting er, om du selv har taget stilling til, hvem der må se med på din profil, noget andet er, om dine venner har gjort det samme.

Ifølge en undersøgelse, Danmarks Statistik har lavet i samarbejde med IT- og Telestyrelsen, er det mindst hver tredje af de 2,2 millioner danskere, som har en profil på et socialt netværk, der lægger billeder op, hvor der optræder andre personer end dem selv. En ud af fire af disse personer har en åben profil - det svarer til omkring 160.000 personer. Havner du i en af disse personers billedgallerier, er der fri adgang for alle til at se med. På den måde risikerer du, at nogle kan få oplysninger om dig eller se dig i situationer, som du måske ikke ønskede, uden at du aner det.

Ikke alle har glemt Emma Gad
Der er dog stadig en gruppe af netværksbrugerne, som husker at spørge deres venner om lov, inden de lægger billeder af dem på nettet, og det er især kvinderne, der er gode til at spørge. 31 pct. af de kvinder, der lægger billeder af andre på nettet, spørger altid om lov. Det samme gør sig gældende for 23 pct. af mændene.
 
"Det er interessant, at der stadig hersker lidt Emma Gad, og at der trods alt stadig er en gruppe, der spørger om lov. Jeg håber, der er et sammenfald mellem dem, der spørger om lov, og dem, der har åbne profiler," siger Anna Ebbesen.

Info fra lukkede profiler kan videresælges
Karin Høgh er underviser i digitale medier. Hun ser også de mange åbne profiler som et potentielt problem i forhold til, at ens "venner" kommer til at videregive oplysninger om en til personer, der ikke skulle have haft den viden.

Men det, der bekymrer hende, er i højere grad, at folk ikke er klar over, hvad det er de siger ja til, når de tilmelder sig et socialt medie.

"For mig er det ikke så meget, om profilen er åben eller lukket, for uanset hvad så trækker vi et digitalt spor efter os," siger hun.

Karin Høgh påpeger, at vi selv med lukkede profiler ikke kan styre, hvem der får vores oplysninger.

"Mange har den opfattelse, at det handler om mig og mine venner, men sådan er det ikke. En profil er et minimedie, og det gælder, hvad enten profilen er åben eller ej," siger hun.

Den betragtning er Anna Ebbesen helt enig i.

"Facebook er en virksomhed, der lever af at fortælle andre, hvad du laver. Oplysninger om alt, hvad vi laver på nettet, kan købes og sælges. Det kan være information om, hvad du godt kan lide, som bruges til målrettede reklamer. Man synes måske, at det er okay, men min pointe er, at man skal være klar over det," siger hun.

Vi springer vilkårene over
Og det er det formentligt de færreste, der er. Danmarks Statistik har nemlig også spurgt brugerne af sociale medier, om de har læst vilkårene, inden de tilmeldte sig. Det er der kun 13 procent, der har. Hertil kommer så en gruppe, som har læst nogle af vilkårene.

"Folk ved jo ikke, at de for eksempel fraskriver sig rettighederne til deres billeder, og at de i realitet kan risikere at ende som en del af en markedsføringsreklame," siger Anna Ebbesen og peger dermed på en af de uheldige konsekvenser, der kan komme ud af ikke at have læst vilkårene.

Alt tyder dog på, at danskerne i udgangspunkt er helt afslappet omkring, hvad de deler på Facebook eller andre steder. 64 pct. af dem, der har en profil på nettet, svarer således i undersøgelsen, at de har tillid til, at deres oplysninger bliver behandlet forsvarligt.

"Det er jo dejligt, at vi danskere er så tillidsfulde - jeg håber virkelig, at der er tale om en oplyst tillid. Men eftersom det kun er 13 pct., der helt har læst vilkårene, så tvivler jeg på det," siger Anna Ebbesen.