Gå til sidens indhold

Indvandrere har lavere dødelighed end danskere

Indvandrere med ikke-vestlig baggrund har en markant lavere dødelighed end personer med dansk oprindelse. Forskellen er særlig tydelig i forhold til dødsårsager relateret til rygning og alkohol

30. november 2010 kl. 0:00

og Thomas Michael Nielsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik

 

Normalt har arbejdsløshed, lav uddannelse og fysiske og psykiske skader negativ indvirkning på, hvor længe en person lever. Ikke-vestlige indvandrere i Danmark har generelt lavere beskæftigelses- og uddannelsesniveau end personer med dansk oprindelse, og der er relativt flere ikke-vestlige indvandrere, som modtager kontanthjælp og førtidspension. Samtidig har en betydelig del af de ikke-vestlige indvandrere flygtningebaggrund, hvilket for mange indebærer et dårligere helbred som følge af fysiske og psykiske skader. Alligevel viser det sig nu, at både vestlige og ikke-vestlige indvandrere har en lavere dødelighed end personer med dansk oprindelse.

Danmarks Statistik udgiver hvert år publikationen Indvandrere i Danmark, som med statistik sammenligner indvandrere og efterkommere med personer med dansk oprindelse inden for områder som uddannelse, arbejdsmarked og kriminalitet. I forbindelse med dette års udgave er der for første gang blevet lavet nogle analyser af dødelighed, og det er her, vi er kommet frem til det overraskende resultat.

Ny befolkningssammensætning kræver ny metode
Middellevetiden for 0-årige er normalt den mest anvendte indikator for en befolknings dødelighed. Den er imidlertid ikke velegnet til at beskrive indvandreres dødelighed, da indvandrerbefolkningerne typisk har meget små årgange blandt de unge og ældre. I stedet har vi i Danmarks Statistik valgt at lave nogle beregninger, der tager udgangspunkt i alle dødsfald i perioden 2005-2009 for 25-89-årige opdelt på femårs aldersgrupper, køn og herkomst.

Den centrale ide er, at man med udgangspunkt i antallet af døde personer med dansk oprindelse, beregner antallet af døde, som indvandrerbefolkningerne ville have haft, hvis deres dødelighed havde været magen til dødeligheden for personer med dansk oprindelse.

Det beregnede antal døde bliver herefter sammenlignet med indvandrerbefolkningernes faktiske antal døde. På den måde kan man vurdere, om indvandrerne har en over- eller underdødelighed sammenlignet med personer med dansk oprindelse.

Samme dødelighed ville betyde 32 procent flere døde kvinder
Der er beregnet nogle såkaldte dødelighedsindeks, hvor værdien for personer med dansk oprindelse er sat til indeks 100. For de vestlige indvandrere er indeksene udregnet til 92 for mænd og 93 for kvinder. Det er imidlertid for ikke-vestlige indvandrere, at forskellen er særligt stor. Deres dødelighedsindeks er beregnet til 80 for mændene og 76 for kvinderne.

Mere konkret svarer de ikke-vestlige indvandreres underdødelighed til, at der årligt i perioden 2005-2009 er døde 98 færre mænd og 83 færre kvinder, end der ville have gjort, hvis de ikke-vestlige indvandrere havde haft en dødelighed magen til personer med dansk oprindelse. Disse tal lyder måske ikke af meget i sig selv, men det er meget høje tal, når man sammenholder dem med, at der i perioden i gennemsnit kun døde 391 mænd og 257 kvinder årligt blandt de ikke-vestlige indvandrere. Havde de ikke haft en underdødelighed, ville der være døde 25 pct. flere mænd og 32 pct. flere kvinder.

Bedre helbred eller helt andre forklaringer?
Men når nu alle odds umiddelbart taler imod, hvorfor har de ikke-vestlige indvandrere så alligevel lavere dødelighed end resten af befolkningen?

En mulig forklaring på indvandrernes lavere dødelighed kan være, at de er helbredsmæssigt stærkere end befolkningen med dansk oprindelse som følge af en selektionseffekt. Denne teori siger, at det er personer, som har et godt helbred, der vælger at udvandre til et andet land. Er det korrekt, vil indvandrere være underrepræsenteret i grupper af svært syge personer med høj dødsrisiko. Det er imidlertid en teori, der er meget vanskelig at bevise i praksis, og mod teorien taler også, at mange ikke-vestlige indvandrere er kommet til Danmark som familiesammenførte.

En anden teori siger, at indvandrere kan have lavere dødelighed, hvis de i stort omfang vælger at tage tilbage til hjemlandet, når de bliver alvorligt syge og således får en højere dødsrisiko. På den måde vil de være ude af den danske befolkning, når de dør. Udvandringen fra Danmark af ældre ikke-vestlige indvandrere er imidlertid så begrænset, at denne teori ikke kan forklare nogen nævneværdig del af indvandrernes underdødelighed.

Indvandrere får sukkersyge, danskere får kræft
Det er naturligvis også oplagt, at der kan være forskelle i livsstilen, som kan bidrage til forskellen i dødeligheden. Med livsstilsfaktorer, der påvirker personers helbred, tænker man ofte på kost, rygning, alkohol og motion - de såkaldte KRAM faktorer.

Danmarks Statistik har ingen oplysninger om befolkningens vaner vedrørende KRAM faktorerne, der kan kobles på enkelte personer. Vi har derimod detaljerede oplysninger om dødsårsagerne for dødsfald frem til og med 2008.

Gennemgående har de ikke-vestlige indvandrere en underdødelighed inden for næsten alle dødsårsager. En markant undtagelse er sukkersyge, hvor både mandlige og kvindelige ikke-vestlige indvandrere har en overdødelighed. Derimod har indvandrere en underdødelighed inden for stort set alle kræftformer. Blandt kvinderne gælder det i særlig høj grad lungekræft, og her virker det oplagt at koble deres lavere dødelighed sammen med mindre rygning.

Blandt mændene er der tilsvarende en markant underdødelighed inden for sygdomme, der kan relateres til alkohol. Her virker det også oplagt at koble den lavere dødelighed sammen med et lavere alkoholforbrug eller slet intet.

Hvorvidt det er livsstil eller grundlæggende helbredsforskelle, der forklarer dødelighedsforskellen mellem personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere, er ikke fuldstændigt klart. Formentlig er der tale om en kombination af flere faktorer. Under alle omstændigheder er forskellen betydelig. Havde personer med dansk oprindelse haft dødelighed som ikke-vestlige indvandrere, ville det have betydet 33.000 færre dødsfald fra 2005 til 2008, eller 8.250 færre dødsfald årligt. Det svarer til 18 pct. af alle dødsfald blandt 25-89-årige.

Du kan finde yderligere oplysninger i publikationen Indvandrere i Danmark 2010, som kan hentes gratis som pdf-fil på Danmarks Statistiks hjemmeside

 

 

Kontakt

Presse
Telefon: 39 17 30 70