De ældre sparer på luksus

De ældre er nøjsomme, når det handler om at forsøde tilværelsen med flødekager, restaurantbesøg, charterferie og meget andet, der kunne minde om lidt luksus. Det viser Danmarks Statistiks nyeste forbrugsundersøgelse, der sammenligner ældres leveforhold med resten af befolkningen.

7. august 2003 kl. 0:00

 

Det er ikke noget slaraffenliv, der tegner sig for Danmarks ældre befolkning - dem over 64 år - når man ser på Danmarks Statistiks seneste forbrugsundersøgelse, der sammenligner de ældres leveforhold med befolkningen mellem 18 og 64 år.

Tid er der sikkert nok af, men sammenlignet med resten af befolkningen bruger de ældre den ikke på charterferie, restaurant- eller biografbesøg. Hos de 18-64-årige er der langt oftere lagkage og flødekager til kaffen, mens de ældre bruger flere penge på skærekage. Og sammenlignet med resten af befolkningen bruger de ældre færre penge på oksefilet og entrecote, men flere på svinemørbrad.

Forbrugsundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, der bygger på oplysninger fra 2.728 private husstande. De deltagende husstande er blevet interviewet, og de har i en periode ført regnskab over alle deres udgifter. Oplysningerne er sammenkoblet med andre oplysninger, som Danmarks Statistik i forvejen råder over fx om indkomst- og boligforhold.

Overordnet set har de ældre over 64 år et lavere forbrug end befolkningen mellem 18 og 64 år, hvilket naturligvis hænger sammen med, at deres indkomst også er lavere. Mens de 18-64-årige, der bor i husstande bestående af to voksne, har et årligt forbrug pr. person på 134.000 kr., er de 65-74-åriges forbrug på 104.000 og de 75-89-åriges på 91.000 eller 32 pct. mindre end de 18-64-åriges. Samtidig har en husstand med to voksne under 65 år en gennemsnitlig indkomst pr. person på 270.000 kr., mens indkomsten fx for de 70-74-årige er på 133.000 kr.

Eget hus og mere plads end andre
For husstandene generelt gælder det, at eget hus er den hyppigste boligform - og sådan er det også for de ældre, hvor halvdelen af de 65-74-årige bor i eget hus, hvorefter andelen falder til 42 pct. for dem på 75 år eller mere. For boligejerne under 65 år spiller prioritetsrenterne en stor rolle, mens den ældste del af befolkningen i vidt omfang er stort set gældfri.

Samtidig viser tallene, at de ældre har mere plads i deres boliger end resten af befolkningen. Selvom antallet af personer pr. husstand er faldende med alderen, er der ikke nogen tendens til, at boligerne er mindre blandt de ældste husstande.

Smør på brødet
Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse er meget detaljeret, og den gør det muligt at se, at selvom de ældre ikke bruger lige så mange penge som yngre på rødvin, computere og parfume, så kommer der da smør på brødet. De ældre bruger således flere penge på fx smør, piskefløde, sukker og syltetøj. I stedet for rødvinen snupper de sig en snaps eller bitter, og så drømmer de måske i højere grad end andre om den helt store gevinst - i hvert fald bruger de flere penge på tipning.

Mere information:
Læs en kort udgave af undersøgelsen på www.dst.dk/nyt under emnet Indkomst, forbrug og priser.
Bestil hele undersøgelsen De ældres leveforhold. Analyser på grundlag af forbrugsundersøgelsen 1999-2001 på www.dst.dk/boghandel under emnet Indkomst, forbrug og priser. Den koster 60 kr.

Denne artikel er offentliggjort 6. juli 2003.