Levende tal til pressen

Statistik kan være tung information at videreformidle: Journalister fra de største danske dagblade mener, at Danmarks Statistik kan få deres tal bedre formidlet ved at give pressen en hjælpende hånd - find historierne bag tallene.

3. oktober 2001 kl. 0:00

 

Danmarks Statistik fodrer dagligt pressen med tal - men ikke alle statistikker er lige brugervenlige. Det viser en undersøgelse Dalum Kommunikation har foretaget for Danmarks Statistik blandt journalister på de største danske dagblade.

Undersøgelsen viser, at Danmarks Statistik scorer højt på troværdighed og kildeværdi - men flere journalister giver udtryk for, at Danmarks Statistiks formidling af tallene kunne forbedres på nogle områder. Én central anke er, at det kan være svært for en person uden statistisk viden at finde historierne bag tallene - journalisterne efterlyser ganske enkelt hjælp fra Danmarks Statistiks medarbejdere til at grave de spændende informationer frem fra store tabeller og indviklede kurver.

Journalist Mogens Rubinstein fra TV-avisens pengemagasin opfordrer til, at offentlige virksomheder som Danmarks Statistik opmuntrer sine medarbejdere til at have øje for, ikke de perfekte tal, men hvornår der er noget, der ser anderledes ud:

"Det er præcis dét, der interesserer ikke bare journalister, men også omgivelserne. Og når man laver statistik, så må det da være rart, at der er nogle der interesserer sig for det."

Journalister er ikke eksperter
Det er ifølge flere journalister forskelligt, hvor meget hjælp til fortolkning af tallene de kan forvente - og hvor meget tid de selv har til at gnave sig gennem mange siders statistisk materiale. Ofte kan de mange tal være vanskelige at nå igennem, hvis man sidder med tre-fire andre historier på redaktionen - som er hverdag for de fleste dagbladsjournalister.

"Som journalist er man ofte ikke ekspert nok til at formulere et helt præcist spørgsmål, når man ikke kender materialet," fortæller en deltager i undersøgelsen. Hvis der er en historie, en overraskende nyhed, fx i de seneste tal om danskernes arbejdstider, så er det en stor hjælp, hvis den faglige medarbejder kan udpege den.

"Journalisters uddannelse er mindre egnet til at fange nyhederne end dem, der sidder og laver tallene. Det er nødvendigt at lave en indpakning, som er mere brugervenlig over for journalister," siger Mogens Rubinstein.

Undersøgelsen viser da også, at pressen efterlyser mere journalistisk orienterede pressemeddelelser og orienteringer fra Danmarks Statistik. Men de fleste deltagere i undersøgelsen er dog enige om, at den journalistiske service er blevet bedre de seneste år.

Elektronisk tilfredshed
De mener især, at Danmarks Statistik er blevet væsentlig bedre til at videregive sine produkter, nu da www.statistikbanken.dk blev lanceret som gratis netservice. Både journalisterne Eytan Steinitz fra Børsen og Hans Uldall-Poulsen fra Politiken er glade for denne fornyelse. Uldall-Poulsen fortæller, at han og hans kollegaer bruger tallene i Nyt fra Danmarks Statistik som inspiration til vinkler og historier, men materialet til historierne finder de på nettet. Men han gør også opmærksom på, at han ofte savner hjælp til at gennemskue om man fx kan sammenligne tallene fra de forskellige registre.

Tallene bør samles
Undersøgelsen viser desuden, at journalisterne ikke mener, at Danmarks Statistiks offentliggørelser giver dem et tilstrækkelig godt overblik over fx den økonomiske situation.

Hans Uldall-Poulsen fra Politiken og flere af hans fagfæller efterlyser som økonomiske journalister længere, sammenhængende tidsperioder på de forskellige statistikker, fx udviklingen i forbrugerprisindekset set over fem eller ti år. Det giver et bedre overblik fremfor, at journalisten skal sammenligne det seneste kvartal med samme kvartal året før og året før igen, og sammenflikke ti forskellige statistikker på egen hånd.

Danmarks Statistik sender mange økonomiske nøgletal ud hver dag, men hovedparten af dem bliver forbigået af de elektroniske medier. Det har både Uldall-Poulsen og Mogens Rubinstein en forklaring på:

"En lang opremsning af tal og økonomiske indikatorer er ikke specielt egnet til fjernsyn," siger Rubinstein og fortsætter: "Der skal man nok snarere pille nogle enkelte tal ud, og sætte noget kød og blod på - det er nok sådan vi ville gøre det. Man skal gøre det nærværende for seeren eller lytteren."

"Mange af de økonomiske nøgletal er et eller andet sted uanvendelige, fx konjunkturtallene," mener Uldall-Poulsen. Han peger på, at disse nøgletal kun egner sig til et lille publikum, fortrinsvis branchens egne interessenter - og sådanne historier mener han ikke har umiddelbar relevans for almindelige danskeres dagligdag.

Betaling kan spænde ben for historier
Nogle journalister fortæller om at måtte droppe en historie, fordi grundlaget for historien er en statistisk særkørsel, en skræddersyet kombination af forskellige statistikker - som derfor koster penge. Information fra Danmarks Statistik burde være offentlig, omkostningsfri og tilgængelig for alle, argumenteres der:

"Jeg forstår ikke, hvorfor Danmarks Statistik ikke synes, at omtale i pressen er markedsføring for Danmarks Statistik," siger en journalist i undersøgelsen.

Andre journalister, som Eytan Steinitz fra Børsen, oplever aldrig, at betaling er et problem, som stopper historier: "Det er en økonomisk afvejning. Hvis tallene kan give en god historie, betaler vi."

På baggrund af undersøgelsen har Danmarks Statistik nu besluttet at forbedre servicen over for pressen, når det drejer sig om mindre serviceopgaver og lignende. Derfor vil mindre serviceopgaver, særkørsler og besvarelser af forespørgsler, der kan klares inden for en halv time, være gratis for pressen fremover, hvis det er til redaktionel omtale, og hvis det i øvrigt kan indpasses i det daglige arbejde.