Viden, herunder forskning og udvikling (FoU), kan karakteriseres som et af de vigtigste aktiver for at fastholde eller forbedre Danmarks internationale konkurrenceevne.

NB! 2021-udgaven har ændret titel til Forskning, udvikling og innovation.

Publikationen giver et omfattende billede af udviklingen indenfor FoU i Danmark.

I temakapitlet i 2019-udgaven er der særligt fokus på forskning i fødevarer og fødevaresikkerhed. Kapitlet viser blandt andet, at forskning i området udgjorde 5,9 pct. af den samlede offentlige forskning i 2017 og 3,0 pct. af erhvervslivets forskning. Hovedparten af forskningen i fødevarer skete imidlertid uden for fødevare­erhvervene, som kun stod for 37 pct. af erhvervslivets forskning i fødevarer og fødevaresikkerhed.

Danmark opfylder EU-målsætning

Innovation og forskning 2019 viser også, at forskningsudgifterne er vokset fra 2,2 pct. af BNP i 2000 til 3,0 pct. i 2017, hvoraf erhvervslivet stod for omkring to tredjedele og det offentlige for ca. en tredjedel. Dermed opfylder Danmark den såkaldte Barcelona-målsætning, om at bruge 3 pct. af BNP på forskningsudgifter. FoU-personalets samlede indsats svarede til 63.300 fuldtidsstillinger i 2017. I forhold til 2016 er det en stigning på 600 årsværk eller 0,7 pct.

Innovation og forskning udkommer årligt og giver et indblik i:

• Innovation i erhvervslivet
• Forskning og udvikling i erhvervslivet
• Forskning og udvikling i den offentlige sektor
• Offentligt forskningsbudget
• Handel med patenter og andre IP-rettigheder (patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder)
• Samt et kapitel med internationale sammenligninger

Viden, herunder forskning og udvikling (FoU), kan karakteriseres som et af de vigtigste aktiver for at fastholde eller forbedre Danmarks internationale konkurrenceevne.

Publikationen giver et omfattende billede af udviklingen indenfor FoU i Danmark.

3 pct. af BNP rammer EU-målsætning

Innovation og forskning 2018 viser også, at både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge andelen af forskning og udvikling i bruttonationalproduktet (BNP).

Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 2000 til 3,2 pct. i 2016, hvoraf erhvervslivet stod for 2,1 pct. af BNP og det offentlige for 1,1 pct. af BNP. Stigningen betyder, at Danmark imødekommer den såkaldte Barcelona-målsætning, der siger, at EU-lande skal bruge 3 pct. af BNP på forskningsudgifter. FoU-personalets samlede indsats svarede til 62.900 fuldtidsstillinger i 2016. I forhold til 2015 er det en stigning på 2.600 årsværk eller 4,4 pct.

Innovation og forskning udkommer årligt og giver et indblik i:

• Innovation i erhvervslivet
• Forskning og udvikling i erhvervslivet
• Forskning og udvikling i den offentlige sektor
• Offentligt forskningsbudget
• Ph.d.-uddannelsen
• Handel med patenter og andre IP-rettigheder (patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder)
• Samt et kapitel med internationale sammenligninger

Viden, herunder forskning og udvikling (FoU), kan karakteriseres som et af de vigtigste aktiver for at fastholde eller forbedre Danmarks internationale konkurrenceevne.

Publikationen giver et omfattende billede af udviklingen indenfor FoU i Danmark.

Bogens temakapitel har fokus på FoU på tværs af landegrænser, og det viser, at udenlandske virksomheder med datterselskaber i Danmark kontroller 20 pct. af den samlede FoU-indsats i danske virksomheder.

Temakapitlet ser også på danske virksomheders udenlandske FoU-indsats, og en af konklusionerne er, at de beskæftiger knapt 9.000 personer med FoU i udenlandske datterselskaber.

3 pct. af BNP rammer EU-målsætning

Innovation og forskning 2017 viser også, at både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge andelen af forskning og udvikling i bruttonationalproduktet (BNP).

Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 2000 til 3,0 pct. i 2015, hvoraf erhvervslivet stod for 1,9 pct. af BNP og det offentlige for 1,1 pct. af BNP. Stigningen betyder, at Danmark imødekommer den såkaldte Barcelona-målsætning, der siger, at EU-lande skal bruge 3 pct. af BNP på forskningsudgifter. FoU-personalets samlede indsats svarede til 59.500 fuldtidsstillinger i 2015. I forhold til 2014 er det en stigning på 1.200 årsværk eller 2 pct.

Innovation og forskning udkommer årligt og giver et indblik i:

• Innovation i erhvervslivet
• Forskning og udvikling i erhvervslivet
• Forskning og udvikling i den offentlige sektor
• Offentligt forskningsbudget
• Ph.d.-uddannelsen
• Handel med patenter og andre IP-rettigheder (patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder)

Forskning, udvikling og innovation er væsentlige faktorer for den generelle samfundsmæssige udvikling og for virksomhedernes vækstmuligheder og konkurrencedygtighed på de globale markeder.

Innovation og forskning 2016

Forskning, udvikling og innovation er væsentlige faktorer for den generelle samfundsmæssige udvikling og for virksomhedernes vækstmuligheder og konkurrencedygtighed på de globale markeder.

Publikationen Innovation og forskning 2016 ser på udviklingen indenfor felterne og analyserer på effekterne.

Innovation med miljømæssig gevinst

Årets udgave af Innovation og forskning har et nyt kapitel, der ser på, hvilke miljømæssige gevinster innovation kan føre med sig, og hvad der ligger bag.

En af konklusionerne er, at statstilskud, subsidier samt krav i forbindelse med offentlige udbudskontrakter kun i mindre grad påvirker virksomhedernes beslutning om at indføre innovationer med miljømæssige gevinster.

Derimod angiver virksomhederne omdømme og høje omkostninger til energi og materialer, som vigtige årsager til at gøre det.

Desuden viser det sig, at materiale- og energitunge brancher som transport, industri samt bygge og anlæg ligger i front med hensyn til at opnå miljøgevinster i forbindelse med innovation.

Virksomhederne opnår især miljøgevinster i form af reduceret energiforbrug (’CO2-footprint’) både internt i virksomhederne og hos slutbrugeren af produktet.

3 pct. af BNP

Både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge forsknings og udviklings (FoU) andel af bruttonationalproduktet (BNP).

Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 2000 til 3,0 pct. i 2014, hvoraf erhvervslivet stod for 1,9 pct. af BNP og det offentlige for 1,1 pct. af BNP. I alt brugte erhvervslivet og det offentlige 59 mia. kr. på FoU i 2014.

FoU-personalets samlede indsats svarer til 59.500 årsværk (fuldtidsstillinger) i 2014. Af de samlede årsværk bidrog erhvervslivet med 59 pct.

Grundforskningen udføres næsten udelukkende i den offentlige sektor, mens udviklingsarbejde primært foregår i erhvervslivet.

Bag om tallene

Oplysningerne i Innovation og forskning 2016 stammer fra disse seks løbende statistikker suppleret med modsvarende internationalt sammenlignelige statistikker:

Innovation i erhvervslivet

Forskning og udvikling i erhvervslivet

Forskning og udvikling i den offentlige sektor

Offentligt forskningsbudget

Ph.d.-uddannelsen

Handel med patenter og andre IP-rettigheder (patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder).

Hver statistik præsenteres i et selvstændigt kapitel.

Oplysningerne stammer fra disse seks løbende statistikker suppleret med modsvarende internationalt sammenlignelige statistikker:

• Innovation i erhvervslivet
• Forskning og udvikling i erhvervslivet
• Forskning og udvikling i den offentlige sektor
• Offentligt forskningsbudget
• Ph.d.-uddannelsen
• Handel med patenter og andre IP-rettigheder (patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder).

Hver statistik præsenteres i et selvstændigt kapitel.

Profil af forskningsaktive virksomheder
Årets udgave af Innovation og forskning har et nyt kapitel, der tegner et portræt af de forskningsaktive virksomheder.

En af konklusionerne fra dette portræt er, at danske virksomheder, der kontinuerligt satser på forskning og udvikling (FoU), har større stigninger i værditilvæksten end landets øvrige virksomheder. Værditilvæksten i virksomheder med kontinuerlig FoU-indsats steg med 13 pct. fra 2009 til 2012, mens de øvrige virksomheder havde en negativ vækst på -1 pct.

FoU-aktive virksomheder har i langt højere grad end andre virksomheder været innovative, og i særdeleshed har de hyppigere introduceret nye produkter. Andelen af virksomheder med produktinnovation er 63 pct. blandt de FoU-aktive, men blot 14 pct. blandt de ikke-FoU-aktive.

46 pct. af de danske virksomheder var innovative i 2012.

Innovation vil sige, at en virksomhed har introduceret nye produkter, produktionsprocesser, markedsføringsmetoder eller nye organisatoriske metoder.

3 pct. af BNP
Både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge forsknings og udviklings andel af bruttonationalproduktet (BNP).

Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 1998 til 3,0 pct. i 2012, hvoraf erhvervslivet stod for 2,0 pct. af BNP og det offentlige for 1,0 pct. af BNP. I alt brugte erhvervslivet og det offentlige 56 mia. kr. på FoU i 2012.

FoU-personalets samlede indsats svarer til 58.700 årsværk (fuldtidsstillinger) i 2012. Af de samlede årsværk bidrog erhvervslivet med 63 pct.

Grundforskningen udføres næsten udelukkende i den offentlige sektor, mens udviklingsarbejde primært foregår i erhvervslivet.

Oplysningerne stammer fra disse seks løbende statistikker:

• Innovation i erhvervslivet
• Forskning og udvikling i erhvervslivet
• Forskning og udvikling i den offentlige sektor
• Offentligt forskningsbudget
• Ph.d.-uddannelsen
• Handel med patenter og andre IP-rettigheder (patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder).

Internationale tal
Den nye udgave af Innovation og forskning er udvidet med en international dimension. De to første kapitler belyser således Danmarks internationale placering og det internationale samarbejde af betydning for innovation og forskning i Danmark.

Af den internationale sammenligning fremgår, at Danmark ligger på fjerdepladsen i Europa i forhold til udgifterne til forskning og udvikling i procent af bruttonationalproduktet. I Danmark brugte virksomhederne 35 mia. kr. til egen forskning og udvikling. 25 pct. af udgiften blev afholdt af udenlandsk ejede virksomheder.

Udenlandske virksomheder dominerer forskning i it
Et af bogens fokuspunkter er, hvor stor en andel af virksomhedernes udgifter til egen forskning og udvikling, udenlandsk ejede virksomheder står for. Den højeste andel findes inden for it. Her står udenlandsk ejede virksomheder for hele 86 pct. af virksomhedernes udgift på 3,7 mia. kr. til egen forskning og udvikling.
 
Modsat ser det ud inden for fremstilling af farmaceutiske råvarer og præparater - medicinalbranchen - hvor udenlandsk ejede virksomheders andel af udgifterne til forskning og udvikling kun udgør 7 pct. af de samlede udgifter på 7,0 mia. kr.

2.400 nye ph.d.-studerende
Blandt publikationens øvrige interessante konklusioner kan nævnes disse:

• Af de 2.405 nystartede ph.d.-studerende udgjorde kvinder 47 pct. i 2011.
• 3 pct. af bruttonationalproduktet anvendes til forskning og udvikling.
• 19 pct. af virksomhederne i Danmark har i 2011 udført aktiviteter relateret til forskning og udvikling. 11 pct. af virksomhederne har afdelinger, der arbejder med forskning og udvikling.
• 19 pct. af virksomhederne i Danmark har i 2011 udført aktiviteter relateret til forskning og udvikling. 11 pct. af virksomhederne har afdelinger, der arbejder med forskning og udvikling.
• Større virksomheder er mest innovative. Blandt alle virksomheder med over ti årsværk er 41 pct. innovative, mens andelen blandt virksomheder med mindst 250 årsværk er 77 pct.
• IPR-aktive virksomheder (virksomheder med patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder) har øget beskæftigelsen fra 2005 til 2011.
  

Innovation og forskning 2012 samler de statistiske oplysninger om forskning, udvikling og innovation. Oplysningerne stammer fra disse fire løbende statistikker:

• Innovation i erhvervslivet
• Forskning og udvikling i erhvervslivet
• Forskning og udvikling i den offentlige sektor
• Ph.d. forskeruddannelsen.

Medicinalindustrien fører inden for forskning
En af publikationens konklusioner er, at medicinalindustrien står for hele 19 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til forsknings- og innovationsaktiviteter.

Medicinalindustrien er den ene af fire brancher, som samlet set står for 57 pct. af dansk erhvervslivs forsknings- og innovationsaktiviteter. De øvrige brancher er fremstilling af maskiner (13 pct.), videnskabelig forskning og udvikling (13 pct.) og computerprogrammering, konsulentbistand vedrørende it mv. (12 pct.).

Store virksomheder mest innovative
Blandt publikationens øvrige interessante konklusioner kan nævnes disse:

• Større virksomheder er mere innovative. Blandt virksomheder med mindst 250 fuldtidsansatte er hele 77 pct. innovative, mens andelen kun er 41 pct. blandt virksomheder med under 10 ansatte.
• Antallet af årsværk, der anvendes til forskning og udvikling er fra 2001 til 2010 øget fra 40.000 til 57.000.
• De offentlige omkostninger til forskning og udvikling er først og fremmest steget inden for teknisk videnskab og sundhedsvidenskab med henholdsvis 74 pct. og 42 pct. fra 2007 til 2010. Samlet er forskningsudgifterne i samme periode steget med 34 pct.
• Inden for de seneste fem år (2007-2011) har 27 pct. af virksomhederne med IP-rettigheder (patenter, brugsmodeller, varemærker og design) oplevet, at deres produkter er blevet piratkopieret.
• I 2002 var 42 pct. af de nyindskrevne ph.d.-studerende kvinder. I 2010 var det 47 pct.
• Der blev optaget mere end dobbelt så mange ph.d.er i 2011 som i 2002. Inden for teknisk videnskab og sundhedsvidenskab var optaget steget mest, mens humaniora havde den laveste stigning med 15 pct.