Køn og arbejdsliv

Bliver kvinder først topledere, når børnene flytter hjemmefra? Arbejder kvinder mere hjemme end mænd? Er der flere selvstændige blandt de højtuddannede? Får de højtuddannede i højere grad nyt job gennem netværket?

Den offentlige debat rummer masser af eksempler på løse påstande, halve sandheder og regulære fordomme om kønsforskellene på arbejdsmarkedet. Publikationen 'Køn og arbejdsliv' giver mulighed for at erstatte fordommene med fakta.

Undersøgelsen sammenligner mænd og kvinders arbejdsvilkår inden for områder som eksempelvis jobtyper, arbejdstid, arbejde på atypiske tidspunkter, fleksibilitet, midlertidig ansættelse, rekruttering og løn. Desuden sammenligner publikationen mænd og kvinders arbejdsliv i Danmark og en række andre EU-lande.

Nogle resultater fra undersøgelsen:

• Langt flere enlige fædre end enlige mødre har adgang til flekstid. Hvor 37,2 pct. af de enlige fædre mellem 30-54 år har flekstid, gælder dette kun for 26,3 pct. af de enlige mødre.
  
  
• Lang uddannelse udligner forskellene mellem kønnene på arbejdsmarkedet - blot ikke lønforskellene. Jo højere uddannelse kvinder har, jo mindre bliver kønsforskellene på arbejdsmarkedet, eksempelvis inden for ledighed, arbejdstid, fleksibilitet og fast ansættelse. Til gengæld bliver lønforskellene mellem mænd og kvinder ikke mindre af, at kvinderne tager en lang uddannelse.
  
  
• Kvinder får i langt højere grad job ved at svare på jobannoncer end mænd, der oftest opsøger virksomheden, annoncerer eller påbegynder egen virksomhed.
  
  
• Når kvinder er i midlertidige ansættelser, er det i langt højere grad ufrivilligt, end når mænd er.