Indvandrere i Danmark 2016

Publikationen giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og kriminalitet.

Indvandring i Skandinavien kommer under lup
I årets version af publikationen Indvandrere i Danmark 2016 har man som noget nyt inkluderet et kapitel, der belyser indvandring i et skandinavisk perspektiv. Kapitlet viser blandt andet, at Danmark har den mindste andel udlandsfødte borgere blandt de skandinaviske lande. Desuden viser kapitlet også at beskæftigelsen blandt 20-64 årige vestlige og ikke-vestlige udlandsfødte er højest i Norge, mens Sverige og Danmark ligger på nogenlunde samme niveau.

Her er nogle af hovedpointerne fra publikationen:

• I Skandinavien har Danmark den mindste andel, der er født i udlandet
  Personer der er født i et andet land, udgør 11 pct. af befolkningen i Danmark. I Norge udgør den udlandsfødte befolkning 15 pct., mens Sverige har den største andel med 17 pct. Frem til 2007 var der flere udlandsfødte i Danmark end i Norge, men særlig i kraft af en stor indvandring af vestlige udlandsfødte, er rollerne byttet om de senere år.
  
  
• Beskæftigelsen blandt udlandsfødte er højest i Norge
  Norge har i 2014 den højeste beskæftigelse blandt vestlige udlandsfødte i Skandinavien. Når der standardiseres for alder har vestlige mænd i Norge et beskæftigelsesindeks på 93 pct. mens kvinderne har et indeks på 91 pct. Norge har også den højeste andel af ikke-vestlige udlandsfødte, der er i beskæftigelse. Beskæftigelsesniveauet blandt ikke-vestlige udlandsfødte er nogenlunde ens i Danmark og Sverige, når der standardiseres efter alder.
  
  
• Mange 22 årige ikke-vestlige efterkommere er i gang med en uddannelse
  63 pct. af de 22-årige kvindelige efterkommere er under uddannelse, hvilket stor set er samme niveau som kvinder af dansk oprindelse. Blandt de ikke-vestlige mandlige efterkommere ligger niveauet 5 procentpoint lavere sammenlignet med mænd af dansk oprindelse.
   
• Ikke-vestlige indvandrere får nu kun lidt flere børn
  Siden 1995 er den samlede fertilitet for ikke-vestlige indvandrere faldet fra 3.185 til 1.947 i 2015. Det nuværende niveau er kun marginalt højere sammenlignet med kvinder med dansk oprindelse, som i 2015 havde en samlet fertilitet på 1.736. Det betyder, at kvinder med dansk oprindelse i 2015 i gennemsnit fik 1,74 børn, mens ikke-vestlige indvandrere fik 1,95.