INDHOLD
Kinesiske varer importeres ofte via EU-lande
Denne analyse benytter nye eksportdata til at se nærmere på oprindelseslandet for de varer, Danmark importerer fra andre EU-lande. Analysen fokuserer bl.a. på, hvor de varer, Danmark importerer fra Nederlandene, stammer fra. Det giver for første gang mulighed for at sætte tal på, i hvilket omfang dansk import er påvirket af den såkaldte Rotterdam-effekt, hvor varer, der har oprindelse uden for EU, indføres til Nederlandene og efterfølgende videresendes til andre EU-lande. Analysen afdækker endvidere en ikke tidligere beskrevet effekt, kaldet Göteborg-effekten, for varer, der indføres fra ikke-EU-lande til Sverige og efterfølgende eksporteres videre til Danmark.
Analysen bidrager til en bedre forståelse af, hvor og hvordan varer produceres og handles, og dermed hvordan dansk økonomi indgår i den internationale arbejdsdeling. Et hovedresultat er, at vareimporten fra Kina fylder væsentligt mere i en opgørelse på oprindelsesland end i den officielle opgørelse af Danmarks udenrigshandel med varer, hvor varer, der er afsendt fra EU, opgøres på afsendelsesland.
Hovedkonklusioner:
- Danmark importerede varer for 913 mia. kr. i 2024. I den officielle opgørelse fremgår det, at 36 pct. af vareimporten kom fra ikke-EU-lande. Den officielle opgørelse tager for EU-lande udgangspunkt i afsendelseslandet. Derfor bliver en del af importen med oprindelse i ikke-EU-lande opgjort som import fra EU-lande.
- Hele 50 pct. af vareimporten er fra ikke-EU-lande i opgørelsen på oprindelsesland.
- Vareimport med oprindelse uden for EU er særligt udbredt for varer afsendt fra Sverige og Nederlandene. Omtrent halvdelen af vareimporten fra disse to lande havde oprindelse uden for EU i 2024.
- Opgørelsen på oprindelse viser, at ikke-EU-lande fylder væsentligt mere i den internationale arbejdsdeling, end det fremgår af den officielle opgørelse. Eksempelvis udgjorde vareimporten fra Kina 8 pct. af den samlede vareimport i 2024 med den officielle opgørelse, men opgjort på oprindelsesland udgjorde import fra Kina 13 pct. af den samlede import.
- Især maskiner og transportmidlers importland varierer mellem de to opgørelser, da en betydelig andel af disse varer, der er afsendt fra EU-lande, har oprindelse uden for EU. I den officielle opgørelse udgjorde import fra ikke-EU-lande 27 pct. af Danmarks import af maskiner og transportmidler i 2024, mens andelen var 48 pct. opgjort efter oprindelsesland.
Hent som pdf
To landeopgørelser på dansk vareimport
Analysens udgangspunkt er to forskellige opgørelser af betalingsbalancens import af varer i 2024. Opgørelserne tager udgangspunkt i den samme import af varer til Danmark. Men opgørelserne har forskellige principper for, hvilket land importen af varer, der er afsendt fra EU-lande, henføres til.
I den officielle opgørelse er EU-importen af varer, der krydser den danske grænse, som udgangspunkt opgjort på afsendelsesland, mens importen af varer, der krydser den danske grænse fra ikke-EU-lande, hovedsageligt er opgjort på oprindelsesland.
I den nye opgørelse, der præsenteres i denne analyse, er både importen fra EU og fra ikke-EU hovedsageligt opgjort på oprindelsesland. Dette giver nye muligheder for at belyse specifikke handelsmønstre og det samlede omfang af Danmarks afhængighed af import fra ikke-EU-lande. De to opgørelser er beskrevet yderligere i boks 1.
Denne analyse opererer med to forskellige opgørelser af vareimporten: Den officielle opgørelse og opgørelsen på oprindelsesland.
I analysen henviser den officielle opgørelse til Betalingsbalancens opgørelse af Danmarks vareimport. Opgørelsen omfatter varer, der undergår et ejerskifte mellem dansk og udenlandsk resident, uanset om varen krydser den danske grænse eller ej. En udenlandsk resident er en økonomisk modpart, som er hjemmehørende i udlandet, jf. dette notat. Betalingsbalancen opgøres med udgangspunkt i dette begreb. Læs mere om begrebetI denne opgørelse fordeles importen af varer, der krydser den danske grænse og er afsendt fra et EU-land, som udgangspunkt på afsendelsesland. Importen af varer, der krydser den danske grænse og er afsendt fra ikke-EU-lande, opgøres derimod som udgangspunkt på oprindelsesland. En vares oprindelsesland er det land, hvor en vare er produceret, eller hvor den sidste egentlige forarbejdning har fundet sted.
Den nye opgørelse på oprindelsesland henviser til en særkørsel (se boks 2), hvor Danmarks import af varer, der krydser den danske grænse og er afsendt fra et EU-land, som udgangspunkt opgøres på oprindelsesland, samtidig med at oprindelsesland fastholdes som hovedbegreb for varer, der afsendes fra ikke-EU-lande. Samlet set adskiller de to opgørelser af vareimporten sig således ved, om varer, der krydser dansk grænse og er afsendt fra EU-lande, hovedsageligt er opgjort på afsendelsesland eller på oprindelsesland. Det vil sige, at en vare, der produceres i f.eks. Kina, men importeres til Danmark fra Tyskland, vil være opgjort som import fra Tyskland i den officielle opgørelse og som import fra Kina i opgørelsen på oprindelsesland.
For begge opgørelser gælder det, at der for særlige varekategorier anvendes andre landebegreber, både i handlen med EU-lande og i handlen med ikke-EU-lande, herunder økonomisk modpartland for varer, der ikke krydser den danske grænse, økonomisk ejerland for skibe og fly samt naboland for el og gas. For nemheds skyld omtales i nærværende analyse al handel med EU i den officielle opgørelse som opgjort på afsendelsesland, mens al handel i den alternative opgørelse omtales som opgjort på oprindelsesland. Ca. 91 pct. af EU-importen i den officielle opgørelse er opgjort på afsendelsesland, mens ca. 81 pct. af importen i den alternative opgørelse er opgjort på oprindelsesland.
Halvdelen af dansk vareimport har oprindelse uden for EU
Danmark importerede varer for 913 mia. kr. i 2024. I den officielle opgørelse udgør vareimport fra EU-lande 564 mia. kr. (64 pct.) af den samlede import, mens de resterende 36 pct. af vareimporten er fra ikke-EU-lande. I opgørelsen på oprindelsesland er vareimporten fra EU og ikke-EU-lande imidlertid stort set lige store. Den større andel af import fra ikke-EU-lande i den nye opgørelse afspejler, at en andel af de varer, der afsendes fra EU-lande, har oprindelse uden for EU. De 49 pct. af vareimporten, der har oprindelse i ikke-EU-lande ifølge den nye opgørelse, kan således opdeles efter afsendelsesland, hvor 13 pct. er afsendt fra EU-lande og 36 pct. er afsendt fra ikke-EU-lande. Tallene er illustreret i Figur 1.
Figur 1. Importvarer i den officielle opgørelse og i opgørelsen på oprindelsesland, fordelt på EU/ikke-EU. 2024
Størst import fra Tyskland og Kina i den nye opgørelse
Værdien af vareimporten fra forskellige lande i 2024 varierer mellem de to opgørelser. I opgørelsen på oprindelsesland øges værdien af varer fra Kina fra 70 mia. kr. til 119 mia. kr., mens værdien af varer fra USA stiger fra 59 mia. kr. til 71 mia. kr. i 2024. Omvendt udgør værdien af varer med oprindelse i Sverige eller Nederlandene kun det halve af importen fra disse lande ifølge den officielle opgørelse. Sverige og Nederlandene har en importværdi på henholdsvis 49 mia. kr. og 45 mia. kr. i opgørelsen på oprindelsesland, mens der ifølge den officielle opgørelse blev importeret varer for 98 mia. kr. fra Sverige og 87 mia. kr. fra Nederlandene i 2024.
Værdien af vareimporten fra Tyskland er 167 mia. kr. i den officielle opgørelse og 122 mia. kr. i opgørelsen på oprindelsesland. Tyskland er også i den nye opgørelse det land, som Danmark har den største import fra. Figur 2 indeholder de otte lande med størst vareimport. Det er de samme otte lande, Danmark importerede flest varer fra i de to opgørelser. Disse otte lande udgør 64 pct. af den samlede værdi i den officielle opgørelse og 56 pct. i opgørelsen på oprindelsesland.
Figur 2. Importvarer i den officielle opgørelse og i opgørelsen på oprindelsesland, landefordeling over otte største import-lande. 2024
Rotterdam-effekten påvirker importen fra Nederlandene
I den officielle opgørelse er vareimporten fra Nederlandene på 87 mia. kr. Heraf har vareimport på 42 mia. kr. også oprindelse i Nederlandene[note 1]. Dermed har omtrent 49 pct. af vareimporten fra Nederlandene i den officielle opgørelse også oprindelse i Nederlandene, mens 16 pct. har oprindelse i Kina, og 4 pct. har oprindelse i USA. Tallene er illustreret i Figur 3.
Det må antages, at der i stort omfang er tale om varer, som danske virksomheder køber i Kina eller USA, hvorefter de afskibes til Nederlandene, hvor de toldangives inden den videre fragt til Danmark. Toldangivelsen i Nederlandene bevirker, at varerne i den officielle opgørelse fremgår som import fra Nederlandene. Dette forhold er velkendt i statistikken over udenrigshandel med varer og omtales som Rotterdam-effekten[note 2]. Øvrige-kategorien på 24 pct. er udtryk for, at vareimporten fra Nederlandene er fordelt bredt ud over mange oprindelseslande.
Figur 3. Oprindelsesland på varer afsendt fra Nederlandene. 2024
Göteborg-effekt synlig i importen fra Sverige
I den officielle opgørelse er vareimporten fra Sverige på 98 mia. kr. Deraf har varer for 48 mia. kr. oprindelse i Sverige, svarende til 49 pct. af importen afsendt fra Sverige[note 3]. 13 pct. af vareimporten fra Sverige har oprindelse i Kina. Det peger på, at Sverige er hub for varer, der ankommer til EU fra ikke-EU-lande og toldangives i Sverige inden den videre fragt til Danmark. Dette kan kaldes for en Göteborg-effekt efter Sveriges største havn, da effekten fungerer som Rotterdam-effekten for Nederlandene beskrevet tidligere i analysen. Øvrige-kategorien på 25 pct. er udtryk for, at vareimporten fra Sverige - som det var tilfældet for Nederlandene - er fordelt bredt ud over mange oprindelseslande.
Figur 4. Oprindelsesland på varer afsendt fra Sverige. 2024
Stor andel af vareimport fra Kina er afsendt fra EU-lande
I opgørelsen på oprindelsesland er vareimporten fra Kina væsentligt større end i den officielle opgørelse. I den officielle opgørelse var vareimporten fra Kina 70 mia. kr. i 2024. I opgørelsen på oprindelsesland importerede Danmark varer fra Kina til en værdi af 119 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 71 pct. Det betyder også, at varer for 49 mia. kr. afsendt fra EU-lande havde oprindelse i Kina. I det følgende fokuseres på disse varer.
Figur 5 viser vareimport med oprindelse i Kina fordelt på EU-afsendelseslande. Import med oprindelse i Kina blev især afsendt fra Nederlandene, Sverige og Tyskland. Tilsammen blev tre-fjerdedele af EU-vareimport med oprindelse i Kina afsendt fra disse tre lande. Ud af de 49 mia. kr. med oprindelse i Kina er import for 13,9 mia. kr. afsendt fra Nederlandene, 12,8 mia. kr. afsendt fra Sverige og 10 mia. kr. afsendt fra Tyskland.
Figur 5. Varer afsendt fra EU-lande og med oprindelse i Kina, fordelt på afsendelsesland. 2024
Effekt af ny opgørelsesmetode varierer mellem varegrupper
I Figur 6 er dansk vareimport fordelt på varegrupper. For hver varegruppe vises, hvor stor en andel af importen, der kommer fra Ikke-EU-lande i både den officielle opgørelse og i opgørelsen på oprindelsesland. Cirklernes størrelse afspejler værdien af varegruppens samlede import. Figuren illustrerer, at i opgørelsen på oprindelsesland importeres en betydeligt mindre andel af varerne i særlige varegrupper fra EU.
Særligt vareimport af maskiner og transportmidler på i alt 289 mia. kr. påvirkes af den nye opgørelse på oprindelsesland. Ifølge den officielle opgørelse blev der importeret maskiner og transportmidler fra ikke-EU-lande for 90 mia. kr. i 2024 (27 pct. af den samlede import af varegruppen), mens der ifølge opgørelsen på oprindelsesland blev importeret maskiner og transportmidler for 140 mia. kr. (49 pct.) fra ikke-EU-landene. Dermed kommer lidt under halvdelen af den samlede import af maskiner og transportmidler fra ikke-EU-lande i opgørelsen på oprindelsesland, ca. halvdelen kommer fra EU-lande, mens der er en mindre gruppe med ukendt oprindelsesland på 7 mia. kr.
Samme mønster ses i nogen grad for de fire varegrupper næringsmidler og levende dyr, kemikalier og kemiske produkter, bearbejdede varer, hovedsageligt halvfabrikata samt bearbejdede varer. En væsentlig andel af disse varer har oprindelse i ikke-EU-lande, men bliver afsendt fra EU-lande. Forholdet mellem import fra ikke-EU-lande og EU-lande ændrer sig nærmest ikke for de resterende varegrupper.
Figur 6. Ikke-EU-landes andel af importen i den officielle opgørelse og i opgørelsen på oprindelsesland fordelt på varegrupper. 2024
Når varegruppen maskiner og transportmidler fordeles på et mere detaljeret niveau (2-cifrede SITC-koder), er det kun landefordelingen af Andre transportmidler, der ikke varierer væsentligt mellem de to opgørelser.
For de fem varegrupper maskiner og tilbehør til industrien, kontormaskiner, apparater til telekommunikation, elektriske maskiner og apparater samt køretøjer gælder det, at store andele af importen har oprindelse i ikke-EU-lande, men er afsendt fra EU-lande. For apparater til telekommunikation er det kun en tredjedel af importen på 25 mia. kr. fra EU i den officielle opgørelse, der har oprindelse i EU-lande i opgørelsen på oprindelsesland. Det samme er tilfældet for import af kontormaskiner, hvor der kun er en tredjedel tilbage af de 20 mia. kr. afsendt fra EU-lande, der også har oprindelse i EU-lande. Køretøjer er den varegruppe, der samlet blev importeret mest af med 78 mia. kr. Her har en betydelig andel af importen også oprindelse i lande uden for EU. I den officielle opgørelse er der en klar overvægt af import fra EU-lande med en værdi på 71 mia. kr., mens der er for 7 mia. kr. fra ikke-EU-lande. I opgørelsen på oprindelsesland har importen fra ikke-EU-lande en værdi på 20 mia. kr., mens 55 mia. kr. har oprindelse i EU.
Figur 7. Ikke-EU-landes andel af importen af maskiner og transportmidler i den officielle opgørelse og på oprindelsesland fordelt på detaljerede varegrupper. 2024
Denne analyse tager udgangspunkt i en særkørsel af data for betalingsbalancens import af varer. I særkørslen er betalingsbalancens data for import af varer, der er afsendt fra EU, beriget med oplysninger om varens oprindelsesland. Denne berigelse er sket ved hjælp af MDE-data (Micro Data Exchange).
MDE-data er data for eksport af varer inden for EU, som udveksles mellem EU's statistikbureauer. Data om eksport af varer til andre EU-lande indsamles direkte fra de eksporterende virksomheder i EU's medlemslande. I Danmark indsamles disse data i tællingen Intrastat. Efter dataindsamlingen sendes data for eksport til et givent land til dette lands statistikbureau. Danmarks Statistik modtager således månedligt data om eksport af varer til Danmark fra alle andre medlemslande. I modsætning til Danmarks Statistiks egne data for import af varer fra EU-lande omfatter de modtagne eksportdata oplysninger om varens oprindelsesland. Dataene kan derfor anvendes til at berige Danmarks Statistiks egne data med denne oplysning.
De modtagne eksportdata omfatter varer, der krydser den danske grænse med eller uden ejerskifte samt data for handel med skibe og fly. De data, der indsamles i hvert medlemsland, skal dække min. 95 pct. af værdien af landets eksport af varer til EU-lande på årsniveau.
I forbindelse med særkørslen er der sket en afgrænsning af de modtagne eksportdata til linjer, der omfatter varer med ejerskifte, således at datasættet bedst muligt spejler betalingsbalancens importdata, der er opgjort efter ejerskifteprincippet. Derudover er handel med skibe og fly samt handel med el og gas fjernet fra datasættet, da disse varegrupper opgøres på alternative landebegreber, jf. boks 1. Endelig er oprindelseslandet for linjer, der er markeret som hemmeligholdte i afsendelseslandet, omkodet til 'ukendt oprindelsesland' for at respektere afsendelseslandets hemmeligholdelse. På basis af det behandlede datasæt er der dannet nøgler, der angiver den procentvise fordeling på oprindelsesland for hver kombination af afsendelsesland og 4-cifret SITC-kode. Derefter er nøglerne lagt ned over de tilsvarende danske import-data i betalingsbalancen, idet der matches på 4-cifret SITC-kode og afsendelsesland. I tilfælde af manglende match mellem de to datasæt er oprindelseslandet sat til 'ukendt oprindelsesland'. I det endelige, berigede datasæt anvendt i analysen har 2 pct. af den samlede vareimport 'ukendt oprindelsesland'.
Noter
En lille del af vareimporten med oprindelse i Nederlandene er afsendt fra et andet EU-land, hvorfor den samlede vareimport med oprindelse i Nederlandene er 45 mia. kr. [ ↑ ]
Da mange varer fra ikke-EU-lande ankommer til EU gennem Nederlandske havne, herunder især Rotterdam, før de afsendes til det endelige importland, overestimeres andelen af varer importeret fra Nederlandene. Læs mere her. [ ↑ ]
En lille del af vareimporten med oprindelse i Sverige er afsendt fra et andet land, hvorfor den samlede vareimport med oprindelse i Sverige er 49 mia. kr. [ ↑ ]