Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

I Danmark, Norge og Sverige udgør indvandrere fra ikke-vestlige lande en stigende del af befolkningen. Samtidig er beskæftigelsen for disse personer i alle tre lande betydeligt lavere end blandt indlandsfødte.

Men hvordan er ikke-vestlige indvandrere i Danmark integreret på arbejdsmarkedet sammenlignet med Sverige og Norge? Det undersøges i denne analyse, der sammenlig­ner beskæftigelsen for personer født i Afghanistan, Bosnien-Hercegovina, Irak, Iran, Somalia, Syrien, Thailand og Tyrkiet, hvorfra der har været en betydelig indvandring til Danmark, Norge og Sverige. 

Analysens hovedkonklusioner: 

• For indvandrere fra Bosnien-Hercegovina, Iran, Irak og Syrien er forskellen i beskæftigelsen i forhold til indlandsfødte (’beskæftigelsesgabet’) større i Danmark end i Sverige og Norge. Sammenlignet med indlandsfødte er personer fra Bosnien-Hercegovina, Iran, Irak og Syrien hermed dårligere integreret på arbejdsmarkedet i Danmark end i Sverige og Norge.
• Ud af de undersøgte indvandringslande, er det kun blandt indvandrere fra Thailand, hvor beskæftigelsesgabet er mindre i Danmark end i Sverige og Norge.
• Særligt i Sverige reduceres beskæftigelsesgabet for personer fra fx Irak, Iran og Bosnien-Hercegovina i takt med opholdstiden, og indvandrere med lang opholdstid fra disse lande har generelt en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet i Sverige end i Danmark og Norge.
• I alle tre skandinaviske lande er der et potentiale i at øge beskæftigelsen blandt ikke-vest­lige indvandrere. Hvis indvandrere i Danmark fra Bosnien-Hercegovina havde samme be­skæftigelse som i Norge, ville deres beskæftigelse være 16 procentpoint højere. Og hvis iranere i Danmark havde samme beskæftigelse som i Sverige, ville deres beskæftigelse være 8 procentpoint højere.