Gå til sidens indhold
Analyse

Den økonomiske krise har betydet flere studerende

Siden 2005 er antallet af personer i gang med en gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse steget markant med knap 128.000 personer. I den samme periode har dansk økonomi været igennem en krise, hvor beskæftigelsen faldt med mere end 150.000 personer i kølvandet på finanskrisen.

De dårlige konjunkturer kan have betydet, at flere personer valgte at gå i gang med en uddannelse frem for at søge et arbejde og nogle personer kan have forlænget deres ud­dannelse på grund af de dårlige beskæftigelsesmuligheder. Denne analyse undersøger, hvor meget den økonomiske udvikling kan forklare af det stigende antal studerende.

Analysens hovedkonklusioner:  

  • Næsten halvdelen eller ca. 61.000 personer af stigningen i antallet af studerende mellem 15 og 39 år kan forklares med, at der er kommet flere unge i befolkningen.
  • Den økonomiske udvikling siden 2005 skønnes at forklare godt 31.000 personer eller ca. en fjerdedel af stigningen i antallet af studerende mellem 15 og 39 år.
  • Den økonomiske udvikling har især påvirket uddannelsessøgningen blandt mænd i starten af 20’erne.
  • Udover den demografiske og økonomiske udvikling skyldes det stigende antal studerende også andre forhold, fx er der blevet flere internationale studerende i Danmark.
  • Analysens resultater er baseret på en række forudsætninger, og resultaterne skal derfor tolkes med forsigtighed.
Den økonomiske krise har betydet flere studerende

Kolofon

Den økonomiske krise har betydet flere studerende

Emnegruppe: Uddannelse og forskning

Udgivet: 6. september 2016 kl. 09:00

Nr. 2016:11

ISSN pdf: 2446-0354

Kontakt:

Laust Hvas Mortensen
Telefon: 91 37 64 21

Tony Maarsleth Kristensen
Telefon: 40 20 47 89