Gå til sidens indhold
Analyse

Årsager til at beskæftigelsen koncentreres i de større byer

I Danmark bliver den økonomiske aktivitet i stigende grad koncentreret i de større byområder, mens aktiviteten i yderområderne er faldende. En af årsagerne er, at de brancher med højest vækst i beskæftigelsen ligger i byerne, mens antallet af beskæftigede i fx landbrug og industri, som typisk ligger uden for byerne, er faldende.

Denne analyse ser nærmere på, i hvor høj grad erhvervsfordelingen af de danske virk­somheder kan forklare den geografiske koncentration af beskæftigelsen i perioden 1993-2014 – men også i hvor høj grad andre faktorer er på spil.

Analysens hovedkonklusioner:

  • Beskæftigelsen er fra 1993-2014 vokset mest i og omkring hovedstaden og Aarhus.
  • Beskæftigelsen er i gennemsnit vokset mest i de brancher, som typisk er beliggende i de større byer. Det gælder primært information og kommunikation samt erhvervsservice, som fx omfatter rengøring, arkitekter og rådgivende ingeniører og vikarbureauer. Tilsvarende har der været fald i beskæftigelsen indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri samt industri, som ty­pisk ligger uden for byerne.
  • Erhvervsfordelingen kan ikke forklare hele koncentrationen af beskæftigelsen. En stor del af udviklingen i beskæftigelsen skyldes andre regionale faktorer, såsom at større byer giver lettere adgang til kvalificeret arbejdskraft og til interaktion med samarbejdspartnere, leve­randører og afsætningsmarkedet.
  • Der er en tendens til, at væksten i beskæftigelsen har været højere i de områder i Danmark, der har et højt uddannelsesniveau, end i de områder, der har et lavt uddannelsesniveau.
  • Ikke kun Danmark har haft en højere vækst i beskæftigelsen i hovedstaden end i det øvrige land. Det samme gør sig gældende for en række andre europæiske lande, som vi normalt sammenligner os med.
Årsager til at beskæftigelsen koncentreres i de større byer

Kolofon

Årsager til at beskæftigelsen koncentreres i de større byer

Emnegruppe: Økonomi

Udgivet: 1. april 2016 kl. 09:00

Nr. 2016:3

ISSN pdf: 2446-0354

Kontakt:

Anne Kaag Andersen
Telefon: 91 37 64 25

Bo Siemsen
Telefon: 21 57 97 24