Udsatte børn og unge
Her kan du finde svar på hvor mange børn i Danmark, der er anbragt, og hvor mange underretninger der bliver lavet om året. Du kan også finde statistik om støtte til børn, unge og familier, der har brug for særlig hjælp i hverdagen. Desuden kan der også findes statistik om udgifter til disse grupper.
Seneste nyhed om Udsatte børn og unge
Udvalgt statistik om Udsatte børn og unge
Underretninger
Kommunerne indberetter underretninger om børn og unge til Danmarks Statistik, som er databehandler for Social-, Bolig- og Ældreministeriet. Ankestyrelsen indsamlede data fra 01.04.2014 til 31.06.2016. Underretninger indberettet fra 01.01.2016 og frem, er fortrinsvist overført fra kommunernes fagsystemer til Danmarks Statistik via et WEB-API og dertilhørende infrastruktur. Tidligere indberettede visse kommuner også gennem en FTP-forbindelse. Kommunerne har mulighed for at tilgå indberettede data via statistikkens oplysningsside.
Anbragte børn og unge
Data kommer fra kommuners fagsystemer, hvor de administrerer sager om børn og unge. Der anvendes også upload-løsning, som kan tilgås fra Danmarks Statistiks hjemmeside. I årene 2006-2016 var dataindsamlingen forankret i Ankestyrelsen.
Indsatser og støtte givet til børn og unge
Data indberettes fra de 98 kommuner via deres administrative fagsystemer. For indsatser og støtte til børn og unge kan kommunerne vælge at benytte et fagsystem, som transmitterer data direkte til Danmarks Statistik, som er databehandler for Social-, Bolig-, og Ældreministeriet. Kommunerne kan også indberette via Danmarks Statistiks web-løsning, som de kan tilgå via Virk.dk eller via Danmarks Statistiks oplysningsside.
Udsatte børn og unge i procent af befolkningen
Data indberettes fra de 98 kommuner via deres administrative fagsystemer. For indsatser og støtte til børn og unge kan kommunerne vælge at benytte et fagsystem, som transmitterer data direkte til Danmarks Statistik, som er databehandler for Social-, Bolig-, og Ældreministeriet. Kommunerne kan også indberette via Danmarks Statistiks web-løsning, som de kan tilgå via Virk.dk eller via Danmarks Statistiks oplysningsside.
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Statistikken belyser aktiviteterne i kommunale myndigheders anbringelser (§§ 52, 58, 75 og 76 i lov om social service, § 74a i straffeloven, § 78 i lov om fuldbyrdelse af straf mv., § 765 i retsplejeloven og §§ 36 i udlændingeloven og §14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet). Statistikken anvendes til at redegøre for omfanget af anbringelser af børn og unge uden for eget hjem. Statistikken er sammenlignelig fra 2011 og frem.
Formålet med statistikken er at belyse omfanget af indsatser og støtte (tidligere forebyggende foranstaltninger), som landets 98 kommuner bevilliger til børn og unge i alderen 0-22 år, i henhold til den gældende lovgivning om særlig støtte til børn og unge. Statistikken er udarbejdet siden april 1976. Fra 1. april 1976 til 1. juli 1998 var statistikken baseret på bistandsloven. Fra 1. juli 1998 og frem er ydelserne givet i henhold til paragraffer i lov om social service (herefter serviceloven). Fra og med 1. januar 2020 indsamles der data om ydelser givet i henhold til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem.
Fra 1. januar 2024 skiftede den gældende lovgivning fra serviceloven til barnets lov. I den forbindelse skiftede statistikken navn til ’indsatser og støtte til børn og unge’, der herefter bruges.
Formålet med statistikken er at belyse de ressourcer, (kapacitet, belægning, organisation mv.), som kommuner har til rådighed i sociale tilbud mv. inden for omsorg af ældre og voksne samt særlige udsatte børn og unge. Derudover belyser statistikken sociale og sundhedsmæssige serviceydelser, der administreres af kommunerne. Ressourceopgørelsen omfatter såvel offentligt som privat ejede sociale tilbud. Den sociale ressourceopgørelse er opgjort siden 1972, men på grund af lovændringer og brugerønsker er indholdet i opgørelserne ændret over tid.
Formålet med statistikken er at belyse underretninger om børn og unge givet til kommunerne i Danmark. Statistikken anvendes til politikforberedelse, i den offentlige debat og til forskning. Statistikken begyndte i 2015 i Ankestyrelsen og siden 2016 i Danmarks Statistik.