Gå til sidens indhold

Konkurser

Hver måned offentliggøres tal for hvor mange virksomheder, der er erklæret konkurs. Samtidig opgøres hvor mange ansatte og hvor stor omsætning, de konkursramte virksomheder har haft.

Introduktion

Den månedlige konkursstatistik beskriver antallet af konkurser i virksomheder efter deres branche, region, levetid, omsætning og beskæftigelse. Opgørelsen er baseret på oplysninger fra det Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register kombineret med dekretoplysninger fra Statstidende. I konkursstatistikken tæller alle cvr-numre, der erklæres konkurs, med – uanset om de har været reelt aktive eller ej. Dette er i modsætning til erhvervsdemografiens opgørelser.

Statistikken over konkurser er en ofte benyttet konjunkturindikator. Statistikken udkommer hurtigt – allerede fjerde hverdag efter månedens slutning er tallene klar.

De ugentlige tal for konkursbegæringer viser hvor mange begæringer om konkurs i en erhvervsvirksomhed, der er indgivet til retterne af en skyldner (egenbegæring) eller en fordringshaver (kreditorbegæring). Opgørelsen er baseret på tal fra Sø- og Handelsretten (København) og Skifteretterne (resten af landet).

Se også statistikken over tvangsauktioner.

 

Dokumentation

Konkursbegæring

En konkursbegæring kan indgives af en skyldner (egenbegæring) eller en fordringshaver (kreditorbegæring), når skyldneren er insolvent. Den periodiseres efter modtagelsesdatoen hos Skifteretterne/Sø- og Handelsretten. Begæringerne ligger forud i tid for konkurserklæringerne. Ikke alle begæringer resulterer i en konkurserklæring. Der foreligger ikke yderligere oplysninger om den enkelte konkursbegæring i form af branche, virksomhedsstørrelse (omsætning og beskæftigelse), geografisk lokalisering og lignende, idet oplysninger om skyldneren iht. Konkursloven ikke er offentligt tilgængelige.

Statistikdokumentation

Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer.

Hovedtal

 

 

Label for eksperimentel statistik

Denne statistik kategoriseres som 'eksperimentel statistik'. I statistikdokumentationen fremgår det mere præcist, hvad der ligger i statistikkens eksperimentelle status. Det kan fx være, at metoderne ikke er helt gennemtestede, eller at der anvendes nye datakilder. Læs om Danmarks Statistiks arbejde med eksperimentel statistik

Opdateres ugentligt (sædvanligvis onsdage) for konkursbegæringer. Tal for erklærede konkurser opdateres primo hver måned jf. udgivelseskalenderen. Opdateres dog ikke uge 28-31. 

 

Relateret indhold i Konkurser

Kontakt

Søren Dalbro
Telefon: 29 35 74 60

Fandt du ikke det, du søgte?

Har du brug for hjælp til at finde den rette statistik?
Kontakt vores informationsservice

Har du behov for skræddersyet statistik, hjælp til interviewundersøgelser, eller ønsker du som forsker adgang til mikrodata? Så kan vi hjælpe dig.
Læs mere om vores produkter og ydelser

Tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig