Pensionsformuer
Fra og med 2014 opgøres værdien af befolkningens pensionsformuer. Der indgår såvel oplysninger om arbejdsmarkedspensioner - herunder også ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og beregnede tal for værdien af tjenestemandspensionerne - samt private pensionsordninger (livsvarige pensioner, ratepensioner og pensionsordninger, hvor udbetalingen sker i form af et engangsbeløb).
De fleste pensionsordninger beskattes ved udbetalingen, idet der tidligere har været skattefradrag for indbetalingerne. Men for de nye alderdomsopsparinger er der allerede foretaget en skatteindbetaling, så ved udbetalingen er beløbet skattefrit. For bedre at kunne opgøre en samlet pensionsformue indgår for de ikke-beskattede ordninger formuen reduceret med 40 pct. Denne procent må anses som delvis arbitrær, da den faktiske beskatning afhænger af personens øvrige indtægter mv.
Indberetningen af pensionsformuer fra de omkring 100 pensionsudbydere (pensionskasser, forsikringsselskaber, pengeinstitutter mv.) er sket i et samarbejde med Danmarks Nationalbank. Ud over de publicerede data indgår en lang række yderligere detaljer, der kan analyseres under Danmarks Statistiks forskerordning.
Statistikdokumentation
Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer.
Relateret indhold i Pensionsformuer
Kontakt
Artikler og publikationer om 'Pensionsformuer'
Fandt du ikke det, du søgte?
Har du brug for hjælp til at finde den rette statistik?
Kontakt vores informationsservice
Har du behov for skræddersyet statistik, hjælp til interviewundersøgelser, eller ønsker du som forsker adgang til mikrodata? Så kan vi hjælpe dig.
Læs mere om vores produkter og ydelser