Statistisk behandling
Kontaktinfo
Social og Sundhed, PersonstatistikKlaus Birch Lundgaard
51 14 62 78
Hent som PDF
Kommuner, som visiterer borgere til de udvalgte ydelser indberetter til Danmarks Statistik. For de fleste kommuner sker dette månedligt via automatiske indberetninger fra sagsbehandlingssystemerne, mens nogle kommuner indberetter helt eller delvist via en web-indberetningsløsning. De indberettede data valideres af kommunerne, som skal godkende data der anvendes til statistik og offentliggøres. Inden statistikken offentliggøres, fjerner Danmarks Statistik ugyldige data og tilretter forskellige varianter af overlappende ydelsesforløb.
Kilder
Data stammer primært fra de kommunale IT-systemer, som anvendes til at administrere de indberetningspligtige ydelser. Disse data overføres automatisk og direkte til Danmarks Statistik via system-til-system løsninger. Den automatiske indberetning udvikles og vedligeholdes af kommunernes IT-leverandører. Andre kommuner indberetter data manuelt via en webbaseret indberetningsløsning, som stilles til rådighed af Danmarks Statistik. I den webbaserede indberetningsløsning vedligeholder de deres data sideløbende med deres almindelige administration af ydelserne, typisk fordi deres fagsystem ikke kan indberette direkte til Danmarks Statistik.
Data om de tildelte ydelser indberettes af handlekommunen, dvs. den kommune som har visiteret den enkelte borger til ydelsen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at enkelte kommuner har indgået et administrativt samarbejde, hvor en kommune, foruden at indberette på egne vegne, også indberetter på vegne af en anden kommune. Ishøj Kommune indberetter således for Vallensbæk Kommune, på nær for §§ 95 og 96. Data for Vallensbæk kommune er derfor indeholdt i Ishøjs indberetning (på nær §§ 95 og 96). Det administrative samarbejde mellem Ishøj og Vallensbæk kommuner ophørte imidlertid med udgangen af 2021, derfor vil Vallensbæk og Ishøj kommuner indberette hver for sig fra og med udgivelsen for 2022.
Ligeledes indberetter Tårnby Kommune for Dragør Kommune. Data for Dragør Kommune er derfor indeholdt i Tårnbys indberetning.
Indsamlingshyppighed
Data indsamles månedligt.
Indsamlingsmetode
Data indberettes primært direkte fra kommunernes fagsystemer via system-til-system løsninger. Alternativt kan data indberettes manuelt via en webbaseret indberetningsløsning, som stilles til rådighed af Danmarks Statistik.
Datavalidering
Danmarks Statistik foretager en række kontroller af data. Fx tjekkes data for ugyldige ydelses- og målgruppekoder. De indberettede data fremstilles i en rapport, som sendes til den enkelte kommune. Kommunen gøres opmærksom på eventuelle fejl, som skal rettes. Når antallet af fejl i data er minimeret, spørger Danmarks Statistik, om kommunen kan godkende at data anvendes til statistik og offentliggørelse.
Danmarks Statistik har i de senere år indført yderligere tiltag i datavalideringen. Den enkelte kommunes data kontrolleres for store procentvise udsving over tid. Dels kontrolleres data for udsving i antal ydelser mellem kvartaler. Farvemarkeringer gives i rapporten, hvis:
- Antallet af borgere inden for det enkelte kvartal er større end 20, og der har været en stigning/fald på 20 pct. eller derover mellem to på hinanden følgende kvartaler eller
- Antallet af borgere inden for det enkelte kvartal er på 20 eller derunder, og der har været en stigning på 1.000 pct. eller derover eller et fald på 500 pct. eller derover mellem to på hinanden følgende kvartaler.
Dels kontrolleres data for udsving i antallet af ydelser for perioden: 2022K1 – 2023K4 ved hjælp af ’Variationskoefficienten’ også kaldet den relative standardafvigelse. Variationskoefficienten udregnes ved at dividere standardafvigelsen for værdierne i perioden med middelværdien for perioden og gange med 100. (Tidligere anvendtes begrebet den ’Procentvise udvikling’, der viste den pct. vise udvikling fra første til sidste kvartal i perioden: 2015-2022K4). Farvemarkeringer er foretaget i rapporten, hvis:
- Variationskoefficienten for antallet af borgere pr. kvartal for en given ydelse fra 2022K1 – 2023K4 er større end 50 pct.
Kommunerne er blevet bedt om at kommentere disse farvemarkeringer i rapporten og give en skriftlig forklaring på, hvad disse udsving i data skyldes.
På baggrund af den beskrevne valideringsproces med kommunerne kan nogle kommuner kun godkende data for nogle kvartaler og/eller nogle ydelsestyper. Ikke-godkendte kvartaler og ikke-godkendte ydelsestyper er ikke en del af de offentliggjorte tal i Statistikbanken. I grunddata, der kan anvendes af forskere mv., indgår også ikke-godkendte perioder. Variablen ’GodkendtPeriode’ angiver om kommunen har godkendt data.
**98 kommuner (Tårnby godkender på vegne af Dragør) har godkendt alle indberettede ydelser i perioden 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2023.
Følgende 74 kommuner har godkendt alle indberettede ydelser i hele perioden 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2023 (Ja):
147 Frederiksberg, 151 Ballerup, 153 Brøndby, 157 Gentofte, 159 Gladsaxe, 161 Glostrup, 163 Herlev, 165 Albertslund, 167 Hvidovre, 169 Høje-Taastrup, 175 Rødovre, 185 Tårnby (inkl. 155 Dragør), 201 Allerød, 210 Fredensborg, 217 Helsingør, 219 Hillerød, 223 Hørsholm, 230 Rudersdal, 250 Frederikssund, 260 Halsnæs, 265 Roskilde, 269 Solrød, 306 Odsherred, 316 Holbæk, 320 Faxe, 326 Kalundborg, 336 Stevns, 350 Lejre, 360 Lolland, 370 Næstved, 376 Guldborgsund, 390 Vordingborg, 400 Bornholm, 410 Middelfart, 420 Assens, 430 Faaborg-Midtfyn, 440 Kerteminde, 461 Odense, 479 Svendborg, 480 Nordfyn, 492 Ærø, 530 Billund, 561 Esbjerg, 563 Fanø, 573 Varde, 575 Vejen, 580 Aabenraa, 615 Horsens, 621 Kolding, 657 Herning, 661 Holstebro, 665 Lemvig, 671 Struer, 706 Syddjurs, 707 Norddjurs, 710 Favrskov, 727 Odder, 730 Randers, 746, Skanderborg, 751 Århus, 756 Ikast-Brande, 760 Ringkøbing-Skjern, 766 Hedensted, 773 Morsø, 791 Viborg, 813 Frederikshavn, 820 Vesthimmerlands, 825 Læsø, 840 Rebild, 846 Mariagerfjord, 849 Jammerbugt, 851 Aalborg, 860 Hjørring.
Følgende kommune har godkendt hele perioden 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2023, men ikke alle ydelser (Jauyd):
187 Vallensbæk (eksklusiv §§: 104, 103, 102, 108, 107, 85-1.12.0.1, 85-1.12.0.2, 97, 98, 82 a + 82 b (2020K3-2021K4)). Disse ydelser er indberettet og godkendt af Ishøj Kommune – på vegne af Vallensbæk Kommune fra 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2021. Fra og med 1. kvartal 2022 indberetter og godkender Vallensbæk Kommune på egne vegne for de førnævnte paragraffer. I forhold til § 95 og § 96 har Vallensbæk Kommune indberettet og godkendt data for 2015K1-2023K4.
Følgende 23 kommuner har godkendt alle ydelser, men kun dele af perioden 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2023 (Delvist):
101 København har godkendt alle data fra 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2023
173 Lyngby-Taarbæk har godkendt alle data fra 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2023 (eksklusive §§: 85-1.12.0.2, 108 og 107 (2015K1-2015K4)
183 Ishøj har godkendt alle data fra 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2023
190 Furesø har godkendt alle data fra 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2023 (eksklusiv §§: 85-1.12.0.1 + 85-1.12.0.2 + 104 + 103 og 107 (2015K1-2016K4))
240 Egedal har godkendt alle data fra 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2023 (eksklusiv §§: 85-1.12.0.2 og 104 (2015K1-2015K2)
253 Greve har godkendt alle data fra 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2023 (eksklusiv §§: 104 + 85-1.12.0.2 + 103 + 108 (2015K1))
259 Køge har godkendt alle data fra 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2023
270 Gribskov har godkendt alle data fra 3. kvartal 2016 til 4. kvartal 2023
329 Ringsted har godkendt alle data fra 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2023
330 Slagelse har godkendt alle data fra 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2023
340 Sorø har godkendt alle data fra 1. kvartal 2016 til 4. kvartal 2023
450 Nyborg har godkendt alle data fra 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2023
482 Langeland har godkendt alle data fra 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2023 (eksklusiv §§: 104 (2015K1-2015K4), 85-1.12.01 (2015K1-2017K4), 85-1.12.0.2 (2015K1-2016K1))
510 Haderslev har godkendt alle data fra 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2023 (eksklusiv § 85-1.12.0.1 (2015K1-2017K1))
540 Sønderborg har godkendt alle data fra 1. kvartal 2016 til 4. kvartal 2023 (eksklusiv §§: 85-1.12.0.1 og 108 (2016K1-2017K4)
550 Tønder har godkendt alle data fra 1. kvartal 2017 til 4. kvartal 2023
607 Fredericia har godkendt alle data fra 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2023
630 Vejle har godkendt alle data fra 4. kvartal 2016 til 4. kvartal 2023
740 Silkeborg har godkendt alle data fra 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2023 (eksklusiv §§: 85-1.12.0.1 + 85-1.12.0.2 (2015K1-2015K4), 97, 98 + 108 (2015K1-2016K1), 96 (2015K1-2016K2), 107 (2015K1-2016K4), 103 (2015K1-2017K4))
741 Samsø har godkendt alle data fra 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2023 (eksklusiv §: 85-1.12.0.2 (2015K1-2017K1))
779 Skive har godkendt alle data fra 1. kvartal 2017 til 4. kvartal 2023
787 Thisted har godkendt alle data fra 1. kvartal 2016 til 4. kvartal 2023
810 Brønderslev har godkendt alle data fra 2. kvartal 2016 til 4. kvartal 2023
Dispensationer:
Grundet udfordringer med at indberette data, har Social- og Boligministeriet givet dispensation for indberetning af data for disse kommuner/perioder/ydelser (§§’er):
101 København: 1. kvt. 2015 til 4. kvt. 2017
173 Lyngby-Taarbæk: 1. kvt. 2015 til 4. kvt. 2015: § 85-1.12.0.2, § 108, § 107
190 Furesø: 1. kvt. 2015 til 4 kvt. 2016: §85 (1.12.0.1 + 1.12.0.2), § 103, § 104 og § 107
240 Egedal: 1. kvt. 2015 til 2. kvt. 2015: § 85-1.12.0.2 og § 104
253 Greve: 1. kvt. 2015: § 104, § 85-1.12.0.2, § 103, § 108
270 Gribskov: 1. kvt. 2015 til 2. kvt. 2016
329 Ringsted: 1. kvt. 2015 til 4. kvt. 2017
330 Slagelse: 1. kvt. 2015 til 4. kvt. 2017
340 Sorø: 1. kvt. 2015 til 4. kvt. 2015
450 Nyborg: 1. kvt. 2015 til 4. kvt. 2017
482 Langeland: 1. kvt. 2015 til 4. kvt. 2015: § 104 + 1. kvt. 2015 - 4. kvt. 2017: § 85-1.12.0.1 + 1. kvt. 2015 – 1. kvt. 2016: § 85-1.12.0.2
540 Sønderborg: 1. kvt. 2015 til 4. kvt. 2015 + 1. kvt. 2016 til 4. kvt. 2017: § 85-1.12.0.1 og § 108
550 Tønder: 1. kvt. 2015 til 4. kvt. 2016
607 Fredericia: 1. kvt. 2015 til 4. kvt. 2016
630 Vejle: 1. kvt. 2015 til 3. kvt. 2016
741 Samsø: 1. kvt. 2015 til 1. kvt. 2017: § 85-1.12.0.2
779 Skive: 1. kvt. 2015 til 4 kvt. 2016
787 Thisted: 1. kvt. 2015 til 4. kvt. 2015
810 Brønderslev: 1. kvt. 2015 til 1. kvt. 2016
Efter godkendelse af data, har Roskilde Kommune konstateret fejlregistreringer vedr. § 85 - Socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud og § 85 - Øvrig socialpædagogisk støtte for årene 2018-2023. Der kan derfor være unøjagtigheder, så antallet af personer, der modtager Socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud kan være for højt, og omvendt kan antallet, der modtager Øvrig socialpædagogisk støtte tilsvarende være for lavt. Unøjagtigheden forventes rettet ved næste udgivelse.
Databehandling
I Danmarks Statistiks databehandling fjernes ugyldige data fra kommunernes indberetninger. Det drejer sig bl.a. om ydelser, der er indberettet med ugyldige ydelseskoder. I sådanne tilfælde kan det ikke tydes, hvilken ydelse den enkelte person har modtaget og derfor fjernes ydelsen fra data. Derudover fjernes ydelser som indeholder ugyldig brug af start- og slutdatoer (fx hvor en ydelses slutdato ligger før startdatoen). De indberettede data kontrolleres op i mod Danmarks Statistiks register over døde borgere. Hvis en ydelse er tildelt en borger, som er død, anvendes borgerens dødsdato som slutdato på ydelsen.
Statistikken dækker ydelser til voksne, dvs. personer på 18 år eller derover. Tidligere blev ydelser, hvor ydelsens startdato ligger før det år, hvor modtageren fylder 17, sorteret fra, så de ikke fremgik af statistikken. Imidlertid har en del kommuner haft en praksis med at sætte fiktive startdatoer for gamle ydelser, startet før statistikkens første tællingsår, 2015. Derfor har denne forretningsregel betydet, at en del ydelser er blevet fejlagtigt ydelukket fra statistikken, fordi den fiktive startdato er sat før borgeren fyldte 17. Forretningsreglen er derfor ændret, så ydelser til borgere, hvor startdatoen ligger før året, hvor de fylder 17 år, medtages, hvis ydelsens startdato ligger på eller før d. 1. januar 2015. Ydelsens startdato sættes så til 1. januar, det år borgeren fylder 18. Hvis ydelsen starter senere end 1. januar 2015, udelukkes den stadig.
Målgrupper gennemgås, så der kun indgår målgrupper, som er en del af statistikkens værdisæt. Målgruppe-værdier, som ikke ligger indenfor værdisættet vil blive slettet. Der er dog enkelte undtagelser:
-Hvis ydelseskoden svarer til § 82 a eller § 82 b, vil ugyldige målgrupper konverteres til målgruppe 10: uoplyst målgruppe og -Hvis målgruppefeltet indeholder blanke karakterer - "whitespace" - vil de blanke felter blive slettet, og den tilbageværende værdi vil, hvis den stemmer overens med værdisættet, blive inkluderet i data
Endeligt gennemgås data for overlappende ydelsesforløb. Hvis en borger modtager den samme ydelsestype flere gange i samme periode, tilrettes data således, at borgeren fremstår med ét forløb i perioden pr. ydelsestype. Derudover kontrolleres der for, om en borger modtager gensidigt udelukkende ydelsestyper i samme periode. Et eksempel på dette kan være at en borger ikke kan være på et længerevarende ophold på et botilbud, samtidigt med at borgeren er tildelt et midlertidigt ophold på et andet botilbud.
Korrektion
Der laves ikke korrektioner af data udover hvad der er beskrevet under "Databehandling".