Statistisk behandling
Kontaktinfo
Social og Sundhed, PersonstatistikMarko Malic
Hent som PDF
Kommunerne indberetter data om underretninger til Danmarks Statistik. Data modtages via system-til-system løsninger, indtastes via en webindberetning. Opgørelser med modtaget data fra et givent år fremsendes til kommunerne. I samarbejde med Danmarks Statistik rettes data med fejl og efterfølgende godkender kommunerne data som værende et retvisende udtryk for antal underretninger det pågældende år. Denne proces kaldes validering af data.
Kilder
Kommunerne indberetter underretninger om børn og unge til Danmarks Statistik, som er databehandler for Social-, Bolig- og Ældreministeriet. Ankestyrelsen indsamlede data fra 01.04.2014 til 31.06.2016. Underretninger indberettet fra 01.01.2016 og frem, er fortrinsvist overført fra kommunernes fagsystemer til Danmarks Statistik via et WEB-API og dertilhørende infrastruktur. Tidligere indberettede visse kommuner også gennem en FTP-forbindelse. Kommunerne har mulighed for at tilgå indberettede data via statistikkens oplysningsside.
Indsamlingshyppighed
De fleste kommuner indberetter data dagligt, mens enkelte kommuner indberetter ugentligt, månedligt eller årligt.
Indsamlingsmetode
Kommunerne kan indberette via Danmarks Statistiks indberetningsside eller direkte via kommunernes sagsbehandlingssystemer overført via system-til-system-indberetning.
Alle indberetninger samles dagligt i en front-end database, som er forbundet med web-dialog systemet, så kommunerne kan tilgå egne data . Her kan de rette i og slette indberettede underretninger. Enkelte kommuner har tidligere indberettet ved indsendelse af datasæt til FTP-server med underretninger for hele indsamlingsperioden og enkelte kommuner har indberettet gennem en parser for at afhjælpe problemer i system-til-systemindberetningen.
Datavalidering
Data valideres årligt. Ved valideringsprocessens start udsender Danmarks Statistik cpr-lister og summariske opgørelser til kommunerne med formål om at fælles forbedre datakvaliteten. Kommunerne forholder sig til det udsendte og godkender eller afviser som et retvisende udtryk for kommunens underretninger. Ved afvisning går Danmarks Statistik og kommunen i dialog om og arbejder med uoverensstemmelserne indtil kommunen kan godkende data. Når en kommune ikke kan godkende data inden udgivelse, indledes efter udgivelse et samarbejde, om at få skabt overensstemmelse i data inden næste udgivelse. Som hovedregel indgår ikke-godkendte data i udgivelser, men med en note om, hvilke kommuner, der ikke har godkendt data.
Databehandling
Data fra de forskellige indberetningsløsninger samles i ét register. Hver indberetning skal leve op til kravene i den gældende Bekendtgørelse om dataindberetninger på socialområdet, som kan findes på Social-,Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside. Underretninger fremgår af kapitel 4 og bilag 3 af databekendtgørelsen. Ensretningen efter kravene i bekendtgørelsen muliggør enkel integration af data. Kategorier er ved indberetning allerede grupperet i henhold til nævnt databekendtgørelse. Der er derfor ingen større beregninger bag udgivelsen.
Data fra før kategori-saneringen i 2017 om-kategoriseres til at følge gældende krav for dataindberetninger. Ved validering rettes eventuelle fejl i manglende værdier.
Korrektion
Korrektion anvendes ikke.