Indhold

Indholdsbeskrivelse

Statistikken er en tredimensionel årlig opgørelse, der viser forbrugsudgifterne fordelt på sundhedsfunktioner, aktører og finansieringskilder. Statistikken krydser sundhedsfunktionerne med henholdsvis aktører og finansieringskilder, samt aktører med finansieringskilder. Det betyder, at man kan finde ud af hvordan forbruget fordeler sig på tværs af sundhedsydelser, hvor disse ydelser leveres samt hvem der har finansieret forbruget. Forbruget er knyttet til en sundhedsfunktion, som leveres hos en aktør (eks. hospital) som endvidere er blevet finansieret (eks. af det offentlige). Statistikken er udarbejdet efter internationale standarder for sundhedsudgifter i form af manualen A System of Health Accounts (SHA2011) og bruges som input til OECD’s årlige publikation Health at a Glance, som har til formål at sammenligne sundhedssystemerne på tværs af lande.

• Funktioner: viser, hvordan forbruget fordeler sig på tværs af forskellige sundhedsydelser og tjenester, som har til hensigt at opfylde et vist behov. Der skelnes mellem behandling, rehabilitering, sygepleje og personlig pleje, fritstående hjælpetjenester, medicinske produkter, sundhedsfremme og forebyggelse samt ledelse og administration af sundhedssystemet.
• Aktører: viser, hvem der leverer de forskellige sundhedsydelser og tjenester. Der skelnes mellem primære og sekundærer aktører, hvor de primære aktører vedrører hospitaler, bolig faciliteter med langtidspleje, praktiserende læger og tandlæger, den øvrige praksissektor herunder fysioterapeuter og kiropraktorer samt apoteker, udbydere af fritstående hjælpetjenester og aktører inden for sundhedsfremme og forebyggelse. De sekundærer aktører vedrører den offentlige administration samt husholdningerne.
• Finansieringskilder: viser, hvem og hvilke ordninger der finansierer henholdsvis forbruget af diverse sundhedsydelser og tjenester samt forbruget heraf hos de forskellige aktørerne. Finansiering kan komme fra offentlige ordninger, frivillige sundhedsforsikringer, non-profit organisationer rettet mod husholdninger samt husholdningerne selv.

Grupperinger og klassifikationer

Grupperinger og klassifikationer for udgifter til sundhed er fastlagt af den internationale manual for sundhedsforbrugsudgifter A System of Health Accounts - SHA 2011. Nedenfor ses en beskrivelse af hovedgrupperne for hver dimension. Du kan læse de mere detaljerede beskrivelser på klassifikationssiderne.

Sundhedsfunktioner

Nedenfor beskrives de overodnet sundhedsfunktioner. For en mere detaljeret beskrivelse se klassifikationssiden for sundhedsfunktioner.

Behandling: sundhedsydelser, som forsøger at lindre symptomer eller begrænse sygdommens eller skadens alvor og beskytte mod en forværring eller komplikation af sygdommen, der kan vise sig livstruende eller skade en normal funktion. Der skelnes mellem stationær behandling, dvs. behandling under indlæggelse med overnatning, ambulant behandling og behandling i hjemmet.

Rehabilitering: sundhedsydelser, der skal stabilisere, forbedre eller genetablere svækkede kropsfunktioner, kompensere for fravær eller tab af funktionsevne, fremme aktiviteter og deltagelse samt forebygge svækkelse, medicinske komplikationer og risici. Der skelnes her også mellem stationære rehabilitering, dvs. rehabilitering under indlæggelse med overnatning, ambulant rehabilitering og rehabilitering i hjemmet hjemmebehandling.

Sygepleje og personlig pleje omfatter hjælp til afhængige patienter til almindelige daglige gøremål, som kan være relateret til sygepleje (medicindosering, rensning af sår etc.) og personlig pleje (hygiejne). Der skelnes mellem pleje under indlæggelse, på plejehjem, hospices og bosteder og i eget hjem (hjemmehjælp).

Lægemidler og andre medicinske varer (ekskl. udstyr): farmaceutiske produkter og ikke-varige medicinske forbrugsgoder, der er beregnet til anvendelse i forbindelse med diagnose, helbredelse, afbødning eller behandling af sygdomme, herunder receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin, hvor funktionen og leveringsformen ikke er specificeret.

Terapeutiske apparater og hjælpemidler: medicinske varige goder (briller, høreapparater osv.), der støtter eller afhjælper misdannelser og/eller anomalier i den menneskelige krop, ortopædiske apparater, proteser eller kunstige lemmer, der erstatter manglende kropsdele, og andet proteseudstyr, herunder implantater, der erstatter eller supplerer funktionen af en manglende biologisk struktur, samt medio-tekniske artikler, hvor funktionen eller leveringsformen ikke er specificeret.

Sundhedsfremme og forebyggelse: foranstaltninger, der har til formål at undgå eller begrænse antallet eller alvoren af skader og sygdomme samt deres følgevirkninger og komplikationer.

Sundhedsvæsenets styring, ledelse og administration: ydelser, der er rettet mod sundhedssystemet og ikke mod direkte sundhedsydelser, og som støtter sundhedssystemets funktion og betragtes som kollektive, da de ikke leveres til enkeltpersoner, men er til gavn for alle sundhedssystemets brugere.

Supplerende poster: Udover overstående funktioner er der en række supplerende poster, som giver mere specifikke oplysninger. Det kan være supplerende oplysninger omkring nogle udgifter inden for rammerne af SHA-manualen såsom, hvad de totale udgifter til lægemidler er samt COVID-19-relaterede udgifter. Begge disse poster består af sammenlægninger af udgifter fra andre funktioner. Eksempelvis er de totale udgifter til lægemidler en sammenlægning af nogle udgifter fra stationær behandling og de uspecificerede udgifter til lægemidler, herunder receptpligtig og håndkøbsmedicin. Derudover indgår der også oplysninger her om sundhedsrelaterede sociale udgifter, som ikke indgår inden for rammerne af SHA2011 og dermed ikke er defineret som direkte sundhed. Sundhedsrelaterede sociale udgifter består bl.a. af praktisk hjælp og madservice, som er relateret til sygepleje og personlig pleje.

Sundhedsaktører

Her beskrives de primære sundhedsaktører, som også kan findes detaljeret beskrevet på klassifikationssiden for sundhedsaktører.

Hospitaler: autoriserede institutioner, der primært leverer medicinske og diagnostiske ydelser og behandling, som omfatter sundhedsydelser fra læger og sygeplejersker og andre sundhedsydelser til indlagte patienter, samt de specialiserede overnatningsfaciliteter, der kræves til indlagte patienter, og som desuden leverer sundhedsydelser til dagpatienter, ambulante patienter og i forbindelse med pleje i eget hjem. Der skelnes mellem somatiske hospitaler, psykiatriske hospitaler og specialhospitaler.

Boligfaciliteter med langtidspleje: institutioner, der primært omfatter bolig og langtidspleje, og som kombinerer sygepleje, overvågning og andre typer af pleje, som beboerne har behov for, hvor en betydelig del af produktionsprocessen og den ydede pleje udgøres af en blanding af sundheds-og socialydelser med hovedvægt på sygepleje i kombination med personlig pleje (eks. plejehjem).

Ambulante aktører: institutioner, der primært beskæftiger sig med levering af sundhedsydelser direkte til ambulante patienter, som ikke kræver indlæggelse, herunder praksissektoren (almene læger og speciallægers praksis, tandlæger, psykologer, fysioterapeuter osv.), samt institutioner, der er specialiseret i behandling af dagpatienter og levering af pleje i eget hjem.

Apoteker og detailhandlere: institutioner, hvis primære aktivitet er salg af medicinske artikler og til offentligheden beregnet til forbrug og anvendelse af enkeltpersoner eller i husstanden herunder udstyr og reparation i kombination med salg.

Finansieringsordninger

Her beskrives finansieringsordningerne, som kan findes i en mere detaljeret beskrivelse på klassifikationssiden for finansieringskilde.

Offentlige ordninger: finansieringsordninger til sundhed, hvis kendetegn er fastsat ved lov eller af staten, og hvortil der er fastlagt et særskilt budget, og for hvilket et forvaltningsorgan har det overordnede ansvar.

Frivillige sundhedsforsikringsordninger: ordninger baseret på køb af sundhedsforsikring, som ikke er obligatorisk ved lov, og hvor forsikringspræmier kan subsidieres direkte eller indirekte fra staten.

Non-profit organisationer rettet mod husholdninger (NPISH): ikke-obligatoriske finansieringsordninger- og programmer, der giver personer, som ikke bidrager, ydelser på grundlag af donationer fra det offentlige, private virksomheder eller offentligheden generelt.

Husholdningernes egenbetaling: direkte betaling for sundhedsydelser og tjenester fra hustandens primære indkomst eller opsparing, hvor betalingen foretages af brugeren på tidspunktet for indkøb af varer eller levering af ydelser.

Sektordækning

Ikke relevant for denne statistik.

Begreber og definitioner

Forbrugsudgifter: Statistikken følger definitionen af forbrugsudgifterne i SHA2011, hvilket svarer til summen af produktionen, renter, forbrug af fast realkapital og sociale ydelser i naturalier fratrukket salg af varer og tjenester, herunder brugerbetaling.

Enheder

Residente enheder som forbruger sundhed enten i Danmark eller udlandet.

Population

Alle residente enheder som forbruger sundhed enten i Danmark eller udlandet.

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

Statistikken er opgjort fra 2010 og frem.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Udgifterne angives i mio. kr. og vises i løbende priser.

Referencetid

Statistikken følger kalenderåret.

Hyppighed

Årlig.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

§ 6 i Lov om Danmarks Statistik.

Statistikken om sundhedsudgifter og finansiering er reguleret under Europa-Parlamentets og Rådets Forordning 2015/359 af 4. marts 2015.

Indberetningsbyrde

Der er ingen direkte indberetningsbyrde, idet størstedelen af oplysningerne er indhentet via regnskaber fra staten, regioner og kommuner samt årsrapporter fra diverse hjemmesider.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til Danmarks Statistik. Se mere på emnesiden.