Statistisk behandling
Kontaktinfo
Fødevareerhverv, ErhvervsstatistikMartin Lundø
51 46 15 12
Hent som PDF
Statistikken er baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Der indgår data om omfanget af generel udenrigshandel og økologisk certificering i afgrænsningen af populationen. Der foretages overordnet fejlsøgning ved udsving i udenrigshandel på vare- eller landeniveau. Konkrete virksomheder genkontaktes og besvarelser sammenholdes med tidligere besvarelser.
Kilder
Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse. Virksomhederne udvælges blandt virksomheder i 'Udenrigshandel med varer', som
- har udenrigshandel med varer som kan være økologiske (føde- og drikkevarer, foder til animalsk produktion) og
- er økologiske certificerede af Miljø- og Fødevareministeriet.
Statistikken dækker ikke udenrigshandel med økologiske varer hos de mindste virksomheder jf. tærskelværdierne for Udenrigshandel med varer.
Indsamlingshyppighed
Årlig.
Indsamlingsmetode
Data indsamles ved hjælp af et regneark, som uploades til indberetningssystemet IDEP.
Datavalidering
Der foretages overordnet fejlsøgning ved udsving i udenrigshandel på vare- eller landeniveau. Konkrete virksomheder genkontaktes og besvarelser sammenholdes med tidligere besvarelser.
Databehandling
Statistikken er en totaltælling uden opregning eller korrektion for bortfald. Der er kun imputering i beskedent omfang, fx hvis mængdeangivelser mangler. De fejlrettede data grupperes og tabelleres i forhold til vare- og landegrupper.
Korrektion
Der laves ikke korrektioner af data udover hvad der allerede er beskrevet under datavalidering og databehandling.