Statistisk behandling
Kontaktinfo
Konjunkturstatistik, afdelingen for ErhvervsstatistikHenriette Erichsen
29 77 56 38
Hent som PDF
Data til statistikken indsamles årligt fra firmaer med transportaktiviteter i rørledninger i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Validering af data foretages ved kontrol for væsentlige afvigelser i forhold til tidligere indberetninger samt afvigelser i forhold til produktionen af olie og naturgas.
Kilder
Statistikkens data bliver indberettet af de firmaer, der ejer, kontrollerer eller opererer olie- og gasrørledningerne i Danmark.
Indsamlingshyppighed
Data indsamles årligt.
Indsamlingsmetode
Data indsamles elektronisk via indberetningsportalen Virk.dk.
Datavalidering
Data kontrolleres for væsentlige afvigelser sammenlignet med tidligere rapporterede data samt data for produktionen i olie- og gasfelterne. Ydermere kontrolleres for dobbeltindberetninger, hvor to firmaer har inkluderet samme transport. Typisk er det tilfældet, hvor en gas- eller oliemængden transporteres gennem flere rørledningssektioner kontrolleret af forskellige firmaer. I det tilfælde indberettes mængden dobbelt. Den primære effekt på den endelige statistik er eliminering af overlappende indberetninger fra forskellige operatører.
Databehandling
Data indsamles elektronisk i aggregeret form fra dataleverandørerne. Der er ingen imputering. Den rå olie indeholder typisk en mindre mængde vand og mængden af olie uden vand beregnes med en fast faktor på 0,97, dvs. antaget 3 pct. vand.
Korrektion
Der foretages ikke korrektioner af data ud over hvad der er beskrevet under datavalidering og databehandling.