Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik
Mona Larsen
24 81 68 47

mla@dst.dk

Hent som PDF

Svinebestanden

Statistikken har i sin nuværende form været gennemført siden april 1974, men har været opgjort siden 1915 efter forskellige opgørelsesmetoder med forskellige hyppighed. Da statistikken er forordningsbestemt, er der høj grad af sammenlignelighed med andre EU-lande, der leverer tilsvarende statistikker til Eurostat.

International sammenlignelighed

Data for samtlige EU-lande kan findes i Eurostat database. Alle EU-lande er underlagt samme forordning (Rådets forordning nr. 1165/2008) således at statistikken produceres efter fælles retningslinjer og principper. Danmark Statistik leverer hvert halve år nogle særlige aggregeringer af data til Eurostat, som ikke offentliggøres nationalt.

Sammenlignelighed over tid

Svinebestanden har været opgjort siden 1915 efter forskellige opgørelsesmetoder, men har i sin nuværende form været gennemført siden 1974. Gamle data kan findes på LANDBRUGSSTASTIK og LANDBRUG.

Fra tællingen 1. april 2018 er stratificeringen af svinebestanden ændret. Den nye stratificering gav en forskel på under 1 pct. i forhold til tidligere stratificering og opregning.

Vedrørende tælling 1. januar 2016: På grund af ændringer i de tekniske løsninger til automatisk indberetning er der i denne udgivelse større usikkerhed på visse af typerne af svin. Det drejer sig specielt om placering i typen diegivende søer hhv. gylte og drægtige søer. Dette kan også påvirke forholdet mellem pattegrise pr. diegivende so, der normalt er 12,4 pattegrise pr. so, men denne gang 12,1. Der er også lidt større usikkerhed mht., hvornår en hungris over 50 kg bliver opgjort som en sopolt (avlsdyr) eller som et slagtesvin.

Fra tællingen 1. juli 2011 er udvalgspopulationen reduceret fra alle landbrugsbedrifter (ca. 46.000) til alle landbrugsbedrifter med svin (ca. 5.500). I 2013 ligger dette tal under 5.000 bedrifter.

Fra 2004 blev stikprøven reduceret fra 5.000 til 3.500 bedrifter og fra 2011 reduceret yderligere fra 3.500 til 2.500 bedrifter. Dog var stikprøven ekstraordinært på 2.800 enheder ved tællingen pr. 1. april 2012.

Fra 1998 blev grupperne; smågrise under 20 kg og fravænnede svin 20-50 kg ændret til; pattegrise ved søerne og fravænnede svin under 50 kg. Dertil indførtes en oplysning om pattegrisens fravænningsvægt. Denne blev dog fjernet igen fra 2004.

Efter 1980, hvor stikprøven blev reduceret fra 10.000 til 5.000 bedrifter, har det ikke været muligt at lave geografiske inddelinger.

I 1974 ændres såvel opgørelsesmetode som tællingsgrupper, for at bringe det danske system i overensstemmelse med EF-direktiverne.

I 1946 blev tællingen udvidet til at omfatte hele landet, mod tidligere kun landkommuner. Fra 1934 blev svinene talt hver 6. uge året igennem indtil 1974 og herefter hver 2. måned indtil 1998, hvor hyppigheden blev nedsat til fire gange årligt, ud over den årlige landbrugstælling.

I 1933 blev inddelingen af svinebestanden ændret væsentligt fra 5 til 10 grupper. Samtidig ændrede man inddelingen af svinene fra aldersgrupper til vægtgrupper.

Fra 1931 har stikprøvetællingerne været foretaget regelmæssigt halvårligt og dernæst hvert kvartal.

Siden 1915 er Svinebestanden, ud over ved den årlige landbrugstælling, blevet opgjort ved stikprøvetællinger på forskellige tidspunkter og med forskellig hyppighed.

Sammenhæng med anden statistik

Hvert år offentliggøres Landbrugs- og gartneritællingen, hvor antal svin opgøres på samme niveau. Se statistikbanktabellerne:

Husdyrbestanden efter område, enhed og art

Husdyrbestanden efter areal, enhed og art

Husdyrbestanden efter enhed og besætningsstørrelse

Besætningskombinationer med kvæg og svin efter område, type og enhed

Der er en lille forskel i tallene fra hhv. Svinebestanden og Landbrugs- og gartneritællingen, hvilket skyldtes at der anvendes forskellige stikprøver og der opregnes på forskellige populationer. Se statistikdokumentation for Landbrugs- og gartneritællingen for yderligere information.

Intern konsistens

Ikke relevant for denne statistik.