Relevans
Kontaktinfo
Forskning, Teknologi og KulturAnne Vibeke Jacobsen
Hent som PDF
Danmarks Statistik oplever en stadigt stigende efterspørgsel efter mere viden om de små virksomheder, navnlig inden for områder som bæredygtighed, innovationsaktiviteter og digitalisering. Et større antal variable udskiftes årligt som følge af ny teknologi og udviklingen i brugerbehov. Den løbende udvikling af statistikkens indhold foregår i tæt dialog med brugere.
Brugerbehov
Der er generelt interesse for undersøgelsesresultaterne fra såvel ministerier, interesseorganisationer, forskere og journalister mv. Statistikken udvikles i samarbejde med brugere og blev tilskudsfinansieret af Erhvervsstyrelsen i 2021 og 2022 og af Digitaliseringsstyrelsen og Undervisnings og Forskningsstyrelsen i 2023, og af Digitaliseringsstyrelsen i 2024.
Statistikken kan i mange tilfælde også supplere eksisterende øvrige statistikker om de samme emner, men som typisk dækker virksomheder med mindst 10 ansatte. Et eksempel er statistikken om virksomhedernes it-anvendelse eller statistikken om virksomhedernes aktiviteter inden for forskning og udvikling.
Data fra undersøgelsen anvendes desuden til analyser, herunder via adgang til Forskningsservice, hvor data fra denne undersøgelse kan suppleres med øvrige data fra fx registre.
Brugertilfredshed
Den løbende udvikling af statistikkens indhold foregår i tæt dialog med brugere. Der er endnu ikke fortaget en formel vurdering af undersøgelsen, som startede i 2021.
Fuldstændighed af data
Ikke relevant for denne statistik.