Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik
Mona Larsen
24 81 68 47

mla@dst.dk

Hent som PDF

Slagtedyr og kødproduktion

Der leveres hver måned data til Eurostat. Data for samtlige EU-lande kan findes på deres hjemmeside. Det vurderes, at der er god sammenlignelighed på tværs af landene, idet statistikkerne bør være produceret efter fælles retningslinjer og principper.

International sammenlignelighed

Der leveres hver måned data til EU's statistikbureau, Eurostat. Data for samtlige EU-lande kan findes på Eurostat. Alle EU-lande er underlagt samme forordning (Rådets forordning nr. 1165/2008) således, at statistikkerne produceres efter fælles retningslinjer og principper.

Sammenlignelighed over tid

Der er mulighed for lange tidsserier for hovedtallene. Der har gennem årene været mindre definitionsændringer. Mange data kan sammenlignes med andre EU lande, da data er udarbejdet i overensstemmelse med EU forordningen vedr. slagtninger. På Eurostats hjemmeside kan findes tilsvarende data for slagtninger i medlemslandene i EU.

Produktionen af okse og kalvekød

Slagterierne indberetter hver uge til Landbrug & Fødevarer, og disse indberetninger omfatter alle godkendte slagtninger. Danmarks Statistik får disse oplysninger om såvel antal, som slagtevægt fordelt på anførte grupper af dyr. Grupperingen af slagtedyrene og definitionen af slagtevægten blev ændret pr. 1.1.1974, og 1.1 1994 for at kunne opfylde EU's rådsdirektiver (73/132/EØF) og (93/24/EØF) samt Kommissionsbeslutningerne (73/262) og (94/433). Den seneste ændring per 1.1.2009 (EU´s forordning (EF) Nr. 1165/2008) har kun medført små ændringer.

Dyr under 300 kg levende vægt regnes for kalve. Indtil 1994 var denne grænse 220 kg.

I perioden 1974-1993 er nyrer og nyrefedt medregnet i slagtekroppens vægt, mens de i perioden før og efter er medregnet i henholdsvis spiselige biprodukter og spiseligt fedt.

Slagtningerne hos producenterne er fra 2015 ansat til 4.000 stk. af Danmarks Statistik -ca. 1.500 tyre og tyrekalve, ca. 1.000 kvier og kviekalve og ca. 1.500 køer (i alt 1,0 mio. kg). I perioden 2005 til og med 2014 var slagtningerne hos producenterne ansat til 6.000 stk. af Danmarks Statistik - ca. 2.000 tyre og tyrekalve, ca. 2.000 kvier og kviekalve og ca. 2.000 ammekøer (i alt 1,2 mio. kg).

Priser og værdi

Fra 2005 indebærer EU-reformen, at de fleste eksisterende præmier er omlagt til Enkeltbetalingsordningen. Det eneste produktionsafhængige EU-tilskud fra 2005 er Handyrpræmien, som er reduceret med 25 pct. i forhold til 2004 niveauet. Præmieværdierne kan ses i årspublikationen Landbrug.

Svinekød

Danmarks Statistik har indtil 2013 indhentet 4 gange årligt oplysning ind om lageret af svinekød.

Ved anvendelse af den gennemsnitlige slagtevægt og antallet af svin beregnes produktionen af svinekød eksklusive spiselige biprodukter. Produktionen af spiselige biprodukter - hvortil henregnes lever, hjerte, nyrer, tunge og mellemgulv - beregnes som 4,25 pct. af den slagtede vægt indtil 2004 og fra 2005 anvendes 4 pct.

Slagtningerne hos producenter er beregnet skønsmæssigt af Danmarks Statistik og omfatter kun hjemmeslagtninger, idet de slagtninger til eget forbrug, som producenterne lader foretage på slagterierne, indgår i Fødevaredirektoratets opgørelse over slagtninger. Fra 2005 er antallet af slagtninger hos producenterne sat til 24.000 svin om året (svarende til 1,8 mio. kg kød), mens det tidligere var 220.000 svin (svarende til 16,5 mio. kg kød).

Fjerkrækød

Slagtningerne hos producenterne er fra 2005 af Danmarks Statistik ansat til 1,4 mio. kg årligt og omfatter såvel producenternes eget forbrug som salg direkte til forbruger. Tidligere var tallet 5,1 mio. kg.

Fåre og lammekød

Moderfårspræmien indgår ikke i salgsværdierne, i 2006 udgjorde moderfårspræmien 5,7 mio. kr. og i 2007 4,9 mio. kr.

Sammenhæng med anden statistik

Der findes ydereligere statistik over antallet af husdyr og økonomien vedrørende animalsk produktion se fx Jordbrugets økonomi. Der findes der ud over en omfattende statistik hos brancheforeningen Landbrug & Fødevarer. Statistik over antallet af husdyr findes (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervslivets-sektorer/landbrug-gartneri-og-skovbrug/husdyr).

Intern konsistens

Statistikken er sammenhængende og fri for modsigelser.