Statistisk behandling
Kontaktinfo
Erhvervslivets Udvikling, ErhvervsstatistikEmil Tappe Bang-Mortensen
24 67 85 25
Hent som PDF
Data indsamles via en online blanket, der sendes til alle virksomheder i populationen. I blanketten skal virksomhederne fordele omsætning på produkter og serviceydelser samt oplyse den samlede eksport fordelt på kunder indenfor og udenfor EU. De indberettede data fejlsøges, fx ved at sammenligne en given virksomheds fordeling af serviceydelser med tidligere indberetninger. Det indsamlede data opregnes til populationen ved inddragelse af omsætning fra Regnskabsstatistik for private byerhverv.
Kilder
Til statistikken udtrækkes alle virksomheder, der ifølge det Erhvervsstatistiske Register (ESR) er placeret indenfor de respektive brancher i private serviceerhverv og som har mindst 20 ansatte (mindst 5 ansatte i branchen Juridisk Bistand). Alle udtrukne virksomheder anmodes om at indberette via online spørgeskema. Regnskabsstatistik for private byerhverv anvendes til at opregne resultaterne og sikre konsistens i omsætningstallene.
Delstatistikkerne udgøres af følgende brancher, angivet med tilhørende koder efter Dansk Branchekode 2007 (DB07):
-IT-Servicevirksomhed (DB07: 58.21.00, 58.29.00, 62.01.00, 62.02.00, 62.03.00, 62.09.00, 63.11.00, 63.12.00) -Juridisk bistand (DB07: 69.10.00) -Bogføring, revision og skatterådgivning (DB07: 69.20.00) -Anden virksomhedsrådgivning (DB07: 70.21.00, 70.22.00) -Arkitektvirksomhed (DB07: 71.11.00) -Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning (DB07: 71.12.10, 71.12.20, 71.12.30, 71.12.40, 71.12.90) -Teknisk afprøvning og analyse (DB07: 71.20.10, 71.20.20, 71.20.90) -Reklamevirksomhed (DB07: 73.11.10, 73.11.90, 73.12.00) -Markedsanalyse og offentlig meningsmåling (DB07: 73.20.00) -Vikarbureauer og anden personaleformidling (DB07: 78.10.00, 78.20.00, 78.30.00)
Indsamlingshyppighed
Data indsamles hhv. årligt og hvert andet år afhængigt af branchen.
Indsamlingsmetode
Statistikken indsamles vha. onlinespørgeskemaer. Kladder til spørgeskemaerne kan tilgås via nedenstående links:
- IT-Servicevirksomhed
- Juridisk bistand
- Bogføring, revision og skatterådgivning
- Anden virksomhedsrådgivning
- Arkitektvirksomhed
- Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning
- Teknisk afprøvning og analyse
- Reklamevirksomhed
- Markedsanalyse og offentlig meningsmåling
- Vikarbureauer og anden personaleformidling
Datavalidering
I online skemaerne er der indbygget forskellige former for validering, hvor eksempelvis de procentvise omsætningsfordelinger skal summere til 100, før man kan gå videre i skemaet. Særligt for vikartimerne beregnes timelønnen for en vikar, og hvis den ligger uden for et bestemt interval, skal virksomhederne bekræfte afvigelsen eller rette tallene. De indberettede omsætningsfordelinger fejlsøges ud fra en prioriteret rækkefølge efter størrelsen på virksomhedernes omsætning. Her sammenlignes hver enkelt virksomheds omsætningsfordeling med tidligere indberetninger, og ved ændringer, bliver virksomhederne bedt om at bekræfte ændringerne.
Databehandling
Virksomhedernes indberettede omsætnings- og eksportfordelinger kobles til den omsætning for enhederne i populationen, der kendes fra Regnskabsstatistik for private byerhverv. Sammen med den overordnede fordeling blandt indberetninger bruges denne til at korrigere for manglende enheder.
Korrektion
Ikke relevant for denne statistik.