Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik
Martin Lundø
51 46 15 12

mlu@dst.dk

Hent som PDF

Salg af føde- og drikkevarer til foodservice

Statistikken er en årlig web-baseret spørgeskemaundersøgelse om grossisters salg af føde- og drikkevarer til foodservice-området - dvs. storkøkkener, restauranter, institutioner mv. – dvs. virksomheder og institutioner, hvor mad serveres. Spørgsmålene vedrører dels samlet omsætning til foodservice, dels omsætning til økologisk foodservice, fordelt på et afgrænset antal varegrupper og aftagergrupper. Omsætningen opgøres i værdi (mio. kr.) og mængde (tons).

Indholdsbeskrivelse

Statistikken vedrører salg til foodservice, herunder specifikt af økologiske varer. Salget fordeles på et afgrænset antal varegrupper og aftagergrupper.

Ved foodservice forstås storkøkkener, restauranter, kantiner, caféer mv. – dvs. virksomheder og institutioner, hvor mad serveres.

Grupperinger og klassifikationer

Klassifikation af varegrupper

Klassifikation af kundegrupper

Anvendelsen fremgår af statistikkens spørgeskema "Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - kladde".

Sektordækning

Fødevaregrossister.

Begreber og definitioner

Foodservice: Professionelle køkkener der laver mad til servering. Omfatter kantiner, institutioner, catering/diner transportable, restauranter, cafér, take-away o.l.

Økologiske fødevarer: Føde- og drikkevarer som produceres og markedsføres som økologiske ifølge EU’s regler. Varer som hverken defineres som økologiske eller konventionelle er ikke omfattet (fx vildtkød, vilde fisk, salt og enkelte andre produkter).

Økologimærkning: Det danske røde ø-mærke (Fødevarestyrelsen), EU’s økologimærker eller andre mærker der overholder EU’s økologiregler.

Det økologiske spisemærke: Mærkningsordning fra Fødevarestyrelsen, som viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer hos spisesteder: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.).

Enheder

Virksomheder (CVR, økonomiske enheder).

Population

Virksomheder med salg af føde- og drikkevarer til foodservice.

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

2013-

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Omsætning: mio. kr., procent., tons.

Referencetid

Statistikken dækker kalenderåret.

Hyppighed

Årlig.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lovhjemmel til dataindsamling findes i i § 8 stk. 1 i Lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 30. maj 2018. Der findes ingen EU-regulering for området.

Indberetningsbyrde

Indberetningsbyrden er beregnet til 100.000 kr. i gennemsnit pr. år (2021).

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til Danmarks Statistik eller på statistikkens Emneside.