Statistisk behandling

Kilder

Regnskabet bygger på en række kilder:

• Den danske skovstatistik som laves af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet og udgives årligt i rapporten Skovstatistik (tidligere Skove og Plantager).
• Den danske rapportering vedr. arealdække under Kyoto (LULUCF). Denne er tilgængelig hos UNFCCC og Det Europæiske Miljøagentur.
• Hugststatistikken som produceres i Danmarks Statistik. Denne er dokumenteret her.
• Priser på forskellige typer træ og tømmer som indhentes fra Dansk Skovforening.

Indsamlingshyppighed

Kilderne til regnskabet indsamles årligt.

Indsamlingsmetode

Til ressourceregnskabet for skov foregår ingen primær dataindsamling. Kilderne er eksisterende statistikker og genbrug af data der indhentes til andre formål. Dataindsamlingen foregår derfor primært ved indsamling af rapporter offentliggjort på de relevante organisationers hjemmesider. For information om dataindsamling til de kildestatistikker der indgår henvises til dokumentationen af de enkelte kilder, se afsnittet om 'Kilder'.

Datavalidering

Når ressourceregnskabet for skov sammenstilles sker der en sammenligning af flere kilder, og dermed en rimelighedskontrol på tværs af disse. Tilgangen til kilderne er at bevare de originale data så vidt muligt for de fysiske beholdninger. Specielt er vedmassebeholdningen for hvert år, som opgjort i den danske skovstatistik, anvendt som et fast holdepunkt som øvrige kilder afstemmes omkring.

Databehandling

Ressourceregnskabet for skovarealet bygger på den danske rapportering af skovarealet under Kyoto-protokollen. Som led i denne rapportering opstilles en matrice for ændringer i arealdække (LULUCF), og ressourceregnskabet er et simpelt udtræk af de relevante celler fra denne rapportering for så vidt angår tallene for hele landet. Den regionale fordeling bygger på den danske skovstatistik.

Ressourceregnskabet for vedmasse integrerer flere kilder, og indeholder samtidig både en fysisk del og en økonomisk.

Det fysiske regnskab for vedmassen opstilles først. Den danske skovstatistiks målinger af vedmassen bruges som udgangspunkt for beholdningen ultimo året - og dermed primo året efter. Netto-tilvæksten er forskellen ml. primo- og ultimo-beholdningen. Hugstens størrelse kommer fra hugststatistikken - hertil lægges et tillæg for naturlig død og andre typer forsvinden (inkl. ikke-indberettet hugst). Brutto-tilvæksten beregnes herefter som summen af nettotilvækst og reduktioner (hugst, tab, død mm.) i beholdningen. Den regionale fordeling af regnskabet for vedmassen fås fra den danske skovstatistik. Alle dele af det fysiske regnskab for vedmassen opstilles ikke kun på landsplan, men også for regionerne. Der laves korrektioner til reduktioner hvis opstillingen af det fysiske regnskab for vedmassen leder til negativ bruttotilvækst, som per definition ikke er muligt.

Den økonomiske værdisætning af vedmassen sker på basis af det fysiske regnskab ved en metode, der kaldes 'stumpage value'-metoden (på dansk 'netto-på-rod'-metoden). Stumpage (eller 'netto-på-rod') er den pris en skovejer kan få for retten til hugsten af træer, som står i skoven. Vedmasseressourcen værdisættes ved at bruge estimerede netto-på-rod-priser, som sammenvejes til en gennemsnitlig pris med vægte baseret på den aktuelle hugst. Estimering af netto-på-rod-priser sker ud fra markedspriser for forskellige sortimenter (produkter) ved vej, fratrukket typiske omkostninger til hugst og udkørsel (data om priser og omkostninger stammer fra Dansk Skovforening). Beregningerne af værdien sker separat for bøg, eg, andet løvtræ og nål. For det nyeste år bruges fremskrevne prisdata, når prisdata bliver endelige i forbindelse med næste års udgivelse revideres dette år derfor.

Ved værdisætningen af vedmassen sættes værdien af vedmasse som findes i skov der er beskyttet mod hugst (træproduktion) til 0 kr. Andelen af vedmasse der er utilgængelig for træproduktion bliver estimeret på baggrund af oplysninger om skovfredning fra den danske skovstatistik, og er behæftet med en vis usikkerhed.

Ved værdisætningen anvendes også en antagelse om et fældetab, som ligger på 20 pct. fra starten af statistikken og frem til 2017 og derefter falder med 2 pct. om året (til 12 pct. i 2021). Fældetabet værdisættes til 0 kr. Dette er højst usikkert, og der mangler solidt datagrundlag på dette område.

Korrektion

Der laves ikke korrektioner af data udover hvad der allerede er beskrevet under datavalidering og databehandling.