Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik.
Karsten Larsen
21 29 55 76

kkl@dst.dk

Hent som PDF

Råstofindvinding i Danmark

Statistikken kan sammenlignes på kommuneniveau tilbage til 1980. De indsamlede oplysninger og detaljeringsgraden af oplysningerne har været uforandret gennem tiden. Kvalitet og pålidelighed må forventes at være større i perioden efter 1.1.1990, da man fra det tidspunkt af indførte en råstofafgift og dermed en øget kontrolindsats fra myndighedernes side om indberetningerne. Fra og med 2007 opgøres data efter den nye inddeling på kommuner og regioner og pålideligheden skønnes at være lidt lavere end fra før 2007 pga. en vanskeligere sagsbehandling med langt flere kommuner.

International sammenlignelighed

Der er ingen EU-forordninger eller internationale standarder på området, hvilket gør sammenlignelighed med anden international statistik vanskelig.

Sammenlignelighed over tid

Råstofindvinding på land er i sin nuværende form sammenlignelig tilbage til 2006. For perioden før (1989 - 2006), er statistikken opgjort på de gamle kommuner og amter fra før kommunalreformen. Råstoffer indvundet fra havet er sammenlignelig tilbage til 1990, dog er statistikbanktabellen RST04 (Losning af råstoffer fra havet (1.000 m3) efter område og råstoftype) kun sammenlignelig tilbage til 2007. For perioden før (1990 - 2006), er statistikken opgjort på de gamle kommuner og amter fra før kommunalreformen.

Sammenhæng med anden statistik

Industriens varestatistik: Industristatistikken indsamler oplysninger fra virksomheder inden for råstofindvinding og industri om omsætning af egne produkter herunder råstofprodukter. Ved sammenligning af industriens varestatistik med råstofstatistikken, skal man være opmærksom på følgende.

  • I varestatistikken er det omsætningen af egne produkter, der registreres. Mange råstofindvindere benytter råstofprodukterne som input i egen produktion. Disse produkter vil derfor ikke fremgå af varestatistikken, - kun i råstofstatistikken.
  • Råstoffer, der indvindes af entreprenørvirksomheder, bygge- og anlægsvirksomheder, landmænd, speditører og andre serviceerhverv optræder ligeledes kun i råstofstatistikken ikke i varestatistikken.
  • Den del af råstofindvindingen, der indvindes af mindre virksomheder med arbejdspladser under 10 beskæftigede registreres ligeledes ikke i varestatistikken, kun i råstofstatistikken.

Industriens branchestatistik: Industristatistikken opgør oplysninger om omsætning, beskæftigelse, energiforbrug samt forskellige regnskabsforhold for råstofindvindings-branchen. Hvor stor en del af den faktiske gruppe af råstofindvindere, der er dækket, afhænger af de enkelte opgørelser. I nogen tilfælde medtages kun firmaer med mere end 20 ansatte i andre medtages kun firmaer, der er registreret som andelsselskab eller anpartsselskab. Når statistikken opgøres på firmaniveau, kan det hænde for specielt større virksomheder, at de dækker over flere forskellige brancheområder. Det vil da være det vigtigste område, som firmaet branchespecificeres udfra. Den del af råstofindvindingen som optræder som bierhverv vil i de tilfælde blive registreret under en anden brancheenhed.

Nationalregnskabsstatistikken: I nationalregnskabet dækker gruppen råstofudvinding oplysninger om indvinding af olie og naturgas samt øvrige råstoffer. Det der i nationalregnskabsstatistikken betegnes som øvrige råstoffer er altså sand grus, sten mv., som i råstofstatistikken er den primære statistik.

Intern konsistens

Der er ingen kilder til mulig intern inkonsistens.