Produktionsindeks for serviceerhverv
Kontaktinfo
Konjunkturstatistik, ErhvervsstatistikLina Pedersen
51 68 72 80
Hent statistikdokumentation som pdf
Statistikken belyser konjunkturerne i serviceerhvervenes mængdemæssige produktion. Statistikken er baseret på omsætningsindeks fra statistikken Firmaernes køb og salg, samt på prisindeks fra Producentprisindeks for tjenester og Forbrugerprisindeks. Produktionsindeks for serviceerhverv udarbejdes første gang i 2018, med tal fra 2009 og frem.
Indhold
Statistikken indeholder en række månedlige mængdeindeks, hvor omsætningsindeks er divideret med prisindeks. Indeksene er opdelt på servicebrancher som følger definitionerne i Dansk Branchekodes (DB07) 36-gruppering. Indeksene offentliggøres både med og uden sæsonkorrektion.
Statistisk behandling
Produktionsindeks for serviceerhverv er en division af indeks fra statistikken Firmaernes køb og salg samt på statistikken over prisindeks fra Producentprisindeks for tjenester og statistikken Forbrugerprisindeks.
Læs mere om statistisk behandling
Relevans
Statistikken er udarbejdet i samarbejde med Eurostat. Historisk set har der været fokus på statistik om produktionen af varer inden for industrien. Denne statistik komplementerer varestatistikken, ved at afdække produktionsaktiviteten i servicesektoren.
Præcision og pålidelighed
Indeksene kan revideres tre et halvt år tilbage, men normalt forekommer større revisioner i senere perioder. Statistikkens pålidelighed stiger således med tiden i takt med at indeksene fra Firmaerne køb og salg, Producentprisindeks for tjenester og Forbrugerprisindeks opdateres. Der foreligger ikke usikkerhedsberegninger.
Læs mere om præcision og pålidelighed
Aktualitet og punktlighed
Statistikken offentliggøres ca. tre måneder efter referencemånedens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen.
Læs mere om aktualitet og punktlighed
Sammenlignelighed
Statistikken udarbejdes første gang i 2018, med tal fra 2009 og frem. Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske guidelines og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres af Eurostat.
Tilgængelighed
Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under Produktionsindeks for Serviceerhverv.