Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik
Kasper Emil Dueholm Freiman
23 45 47 32

kfr@dst.dk

Hent som PDF

Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren

Eurostat foretager internationale sammenligninger. Statistikken indeholder sammenlignelige tal tilbage til 2000.

International sammenlignelighed

Alle EU-medlemslande er forpligtet til at levere produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren under de retningslinjer der er i Rådets Forordning (EF) nr. 1165/98 af 19. maj 1998 om konjunkturstatistik. Statistikken kan således sammenlignes internationalt hos Eurostat, hvor indeks fra de forskellige EU-medlemslande er tilgængelige. International sammenlignelighed skal dog foretages med forbehold for, at der er to forskellige anbefalede metoder til udarbejdelse af statistikken, som medlemslandene kan vælge i mellem.

Sammenlignelighed over tid

Indtil efteråret 2014 var produktionsindekset beregnet ud fra den kvartalsvise bruttoværditilvækst i Nationalregnskabet. Der er ingen alvorlige databrud i dataserien fra 2001 til 2014. Fra efteråret 2014 er produktionsindekset beregnet på grundlag af Arbejdstidsregnskabet - korrigeret for produktivitetsudviklingen. Denne serie er beregnet tilbage til januar 2000 med den nye metode.

Sammenhæng med anden statistik

Da indeksene er baseret på præsteret arbejdstid i Arbejdstidsregnskabet, er der stor sammenhæng med denne statistik.

I forbindelse med metodeændringen blev der foretaget en sammenligning med indekset for bruttoværditilvæksten i bygge- og anlægssektoren fra Nationalregnskabet. På den lange bane (12 måneder) var der en god overensstemmelse. Der er ingen aktuelle konfrontationer med andre datasæt.

Intern konsistens

I den tidligere metode (byggende på den kvartalsvise bruttoværditilvækst) var der nogle problemer med sammenhængen mellem delindeksene og totalen, men de er der ikke i den ny metode.