Gå til sidens indhold

Tilgængelighed

Kontaktinfo

Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik
Simone Thun
51 36 92 51

sit@dst.dk

Hent som PDF

Priser og prisindeks for jordbrug

Statistikken udgives kvartalsvist i Nyt fra Danmarks Statistik om Jordbrugets prisforhold. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet Priser og prisindeks for jordbrug. Derudover indgår tallene i årspublikationerne Jordbrugets prisforhold, Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Se mere på statistikkens emneside.

Udgivelseskalender

Udgivelsestidspunktet fremgår af udgivelseskalenderen. Datoen bekræftes i ugerne forinden.

Udgivelseskalender - adgang

Udgivelseskalenderen kan findes på følgende link: Udgivelseskalender.

Udgivelsespolitik - brugeroplysning

Statistikker offentliggøres altid kl. 08:00 på dagen, der er annonceret i udgivelseskalender. Ingen uden for Danmarks Statistik ser statistikken før offentliggørelsestidspunktet.

NYT/Pressemeddelelse

Statistikken udgives 2 gange om året i Nyt fra Danmarks Statistik om Jordbrugets prisforhold.

Publikationer

Statistikkens tal indgår i årspublikationerne vedr. Jordbrugets prisforhold, og Statistisk Tiårsoversigt.

Statistikbanken

Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet Priser og prisindeks for jordbrug i følgende tabeller:

  • LPRIS10: Salgspriser på udvalgte landbrugsprodukter efter produkt, enhed og tid
  • LPRIS27: Prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer efter produkt, enhed og tid
  • LPRIS26: Prisindeks for jordbrugets salg og køb efter produkt, enhed og tid
  • LPRIS31: Priser for jordbrugets salgsprodukter efter produkt, enhed og tid
  • LPRIS36: Priser for jordbrugets produktionsfaktorer efter produkt, enhed og tid
  • LPRIS16: Salgspriser på potteplanter efter potteplante, enhed og tid
  • LPRIS21: Prisindeks for jordbrugets salg og køb efter produkt, enhed og tid
  • LPRIS37: Priser for landbrugsjord og forpagtning efter region, produkt og enhed

Adgang til mikrodata

Der vil i begrænset omfang være mulighed for at få mere detaljerede oplysninger end de offentliggjorte. Diskretionshensyn over for enkeltvirksomheder begrænser de konkrete muligheder.

Anden tilgængelighed

Der leveres indeks til Eurostat på kvartaler og årsbasis. Endvidere modtager Eurostat årspriser i absolutte værdier. Data for samtlige EU-lande kan findes på Eurostats hjemmeside.

Diskretioneringspolitik

Datafortrolighedspolitik i Danmarks Statistik følges.

Diskretionering og databehandling

Visse priser er ikke tilgængelige grundet fortrolighedshensyn, men indgår i de samlede indeks. Det gælder fx for en del potteplanter, hvor der skal være mindst tre producenter, når data offentliggøres.

Reference til metodedokumenter

Statistikken følger fælleseuropæiske definitioner og retningslinjer i Handbook for EU Agricultural Price Statistic, version 2.0.

En omfattende metodebeskrivelse af de indeksberegninger der ligger til grund for denne statistik, findes i publikationen Indeksberegninger i Danmarks Statistik.

Dokumentation af kvalitetssikring

Resultater fra vurdering af beskrivelse af produkter og udvalgte processer foreligger i detaljeret form for hver statistik samt summarisk i rapporter til arbejdsgruppen for kvalitet.