Pesticidsalget og pesticidanvendelsen i landbrugets planteavl
Kontaktinfo
Fødevareerhverv, ErhvervsstatistikKarsten Larsen
21 29 55 76
Hent statistikdokumentation som pdf
Pesticidsalget og pesticidanvendelsen i landbrugets planteavl 2016
Formålet med denne statistik er at belyse salget og anvendelsen af pesticider indenfor landbrugets planteavl. Statistikken anvendes bl.a. til at vurdere de miljø- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med anvendelse af bekæmpelsesmidler. Statistikken er sammenlignelig fra 1981 og frem.
Indhold
Statistikken er en årlig opgørelse af pesticidsalget samt pesticidanvendelsen indenfor landbrugets planteavl opgjort i vægt og behandlingshyppighed. Pesticidsalget opdeles efter pesticidtype og pesticidgruppe.
Statistisk behandling
Data indsamles af Miljøstyrelsen
Læs mere om statistisk behandling
Relevans
Statistikken dækker behovet for oplysninger om hvilke stoffer og hvilke mængder bekæmpelsesmidler der anvendes. Disse oplysninger bruges sammen med den dokumentation, der benyttes i forbindelse med godkendelse af bekæmpelsesmidler, som en afgørende forudsætning for at kunne vurdere nogle af de miljø- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med at anvende midlerne.
Præcision og pålidelighed
Der kan opstå fejl i forbindelse med inddatering i Klima- og Energiministeriet, idet det er tale om store datamængder.
Læs mere om præcision og pålidelighed
Aktualitet og punktlighed
Statistikken offentliggøres senest året efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider.
Læs mere om aktualitet og punktlighed
Sammenlignelighed
Dansk Planteværn indsamler ligeledes oplysninger om salget af aktivstoffer. Materialet giver imidlertid ikke basis for en fyldestgørende statistik for bekæmpelsesmidler, idet foreningens statistik kun omfatter foreningens 19 medlemmer. Man kan dog få en rettesnor for udviklingen. Statistikken bliver offentliggjort tidligere, end data modtages fra Miljøstyrelsen.
Tilgængelighed
Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet Rå -og hjælpestoffer i tabellerne PEST1 og PEST2.