Statistisk behandling

Kilder

Ledighedsoplysningerne stammer dels fra STyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)'s register for Forsikrede Ledige og Efterlønmodtageres Udbetalings-Register (FLEUR) og dels fra deres opgørelse af antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere, der igen baseres på kontanthjælpsmodtagernes visitationskategori. Her er det a-kasserne der indberetter deres dagpengemodtagere til FLEUR og kommunerne der indberetter oplysninger om deres kontanthjælpsmodtagere, hvorefter Danmarks Statistik modtager begge opgørelser fra STAR.

Foranstaltningsoplysningerne stammer dels fra STAR's såkaldte bestandsstatistik og dels direkte fra de kommunale indberetninger af personer i kommunal aktivering mv., der ligeledes sendes månedligt fra STAR til Danmarks Statistik.

Efterlønsoplysningerne stammer også fra STAR's FLEUR-register. Oplysningerne om modtagere af førtidspension kommer fra kommunerne via Kommunedatas (KMD's) register over sociale pensioner, mens oplysninger om modtagere af syge- og barselsdagpenge stammer fra KMDs fælleskommunale dagpengesystem. Fra og, med offentliggørelsen af statistikken over offentligt forsørgede for 2. kvartal 2020 er data vedrørende sygedagpengemodtagerne for januar-2020 og frem taget fra det nye KSD-register. De supplerende oplysninger om personernes forsørgelsesgrundlag i form af 'passive ydelser' (kontanthjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse) indhentes fra kommunernes udbetalingsregistreringer i KMD AKTIV. SU-modtagerne stammer fra SKAT's eIndkomstregister.

Indsamlingshyppighed

Data fra en række af de administrative registre (herunder ledighedsoplysninger samt oplysninger om personernes aktiveringsomfang) indsamles månedligt, mens visse data (typisk fra udbetalingsregistre) der kun anvendes til denne kvartalsvise statistik kun indsamles og valideres kvartalsvist.

Indsamlingsmetode

Samtlige indsamlede oplysninger til statistikken kommer fra administrative registre, via system til system-løsninger.

Datavalidering

I første omgang sikres det at de indkomne filer har den forventede størrelse, det forventede format samt dækker den forventede referenceperiode. Herefter sikres det at datasættet ikke indeholder usædvanligt mange invalide CPR-numre.

Efter disse indledende valideringer bliver den enkelte fil enten godkendt eller afvist. Ved afvisning kontaktes leverandøren (typisk STAR) for dannelse af en ny forbedret udgave. Efter godkendelse af samtlige dataleverancer indlæses data i Danmarks Statistiks personstatistiske database.

Efterfølgende sammenholdes niveauerne og udviklingerne med de tilsvarende niveauer/udviklinger for det foregående kvartal samt for den samme periode året før. Endvidere analyseres der på hvor store opdateringer der har været tale om for det foregående kvartal.

Databehandling

Data fra de forskellige administrative registre modtages enten direkte fra kilden (system til system-løsning) eller via STAR. Herefter valideres data kilde for kilde hvorefter samtlige data samles på ensartet form i Danmarks Statistiks fælles database for persondata. Herefter overlapsbehandles samtlige indkomne data også op i mod de tidligere kvartalsindberetninger, således at ingen person herefter optræder med mere end 37 timer pr. uge i alt på diverse foranstaltningsydelser.

Behandlingen for interne overlap bliver konkret foretaget ud fra en række specifikke prioriteringsregler, som bl.a. fastsættes på baggrund af datakildens generelle pålidelighed. Disse prioriteringsregler indebærer ligeledes en stillingtagen til, om personer der er i støttet beskæftigelse eller i foranstaltninger vedrørende vejledning/opkvalificering i optællingerne skal indgå under foranstaltningerne eller under forsørgelsesydelsen (fx kontanthjælp, førtidspension, revalideringsydelse og sygedagpenge).

Bortset fra ledige og efterlønsmodtagere er hovedprincippet, at personer der deltager i en foranstaltning indgår i statistikken under denne foranstaltning og dermed ikke indgår under den tilhørende forsørgelsesydelse. Dette hovedprincip indebærer bl.a., at modtagere af "passiv" kontanthjælp, førtidspension, revalideringsydelse samt sygedagpenge kun kategoriseres under disse grupper, hvis de ikke samtidig er registreret i en "aktiv" foranstaltning.

Derved bliver de opgjorte niveauer for antal fuldtidspersoner lavere end tilsvarende "totalopgørelser" i primærstatistikkerne over de enkelte forsørgelsesydelser. Antallet i gruppen "Revalideringsydelse i øvrigt" dækker således fx kun over modtagere af revalideringsydelse som ikke samtidig er registreret som aktiverede andetsteds i statistikken.

Det er disse overlapsbehandlede data der anvendes til produktion af diverse offentliggørelser herunder samtlige statistikbanktabeller. Kun i sjældne tilfælde har det vist sig nødvendigt at imputere eller opregne de faktisk indberettede data til statistikken over offentligt forsørgede under folkepensionsalderen. Over de sidste par år har det dog vist sig nødvendigt, at opregne det faktiske antal af barsels- og sygedagpengemodtagere for seneste kvartal med op til 5 pct. inden tallene sæsonkorrigeres.

Korrektion

Den kvartalsvise statistik bliver sæsonkorrigeret tilbage til og med 1. kvartal 2007. På grund af relativt markante og konstante opdateringsefterslæb for hhv. sygedagpengemodtagere og barselsdagpengemodtagere, bliver seneste kvartalstal for disse to populationer fra og med 2016, opregnet individuelt før de faktiske tal bliver sæsonkorrigeret. De faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) tal bliver dog fortsat altid offentliggjort ukorrigeret i statistikbanken mv.