Indhold
Kontaktinfo
Offentlige Finanser, Økonomisk StatistikIda Balle Rohde
61 24 24 85
Hent som PDF
Statistikken er en årlig opgørelse af restancer til det offentlige. Statistikken indeholder information om restancerne opdelt efter fordringshaver og type. Både totalsummen og de enkelte restancer vises, idet de er af samfundsmæssig interesse, da de påvirker den offentlige likviditet.
Indholdsbeskrivelse
Restancer påvirker det offentliges likviditet, og, såfremt restancer ikke kan inddrives, også det offentliges over-/underskud. Statistikken indeholder udviklingen i alle offentlige restancer opdelt efter fordringshaver og type af restancer. Den er opdelt på nominel værdi og kursværdi (den nominelle værdi ganget med den estimerede sandsynlighed for, at gælden kan inddrives). Ligeledes er den opdelt på fordring og inddrivelsesrente.
Grupperinger og klassifikationer
Offentlige restancer opdeles i skatterestancer og andre offentlige restancer (fordringshaveren). Disse kategorier (fordringstypen) bliver underopdelt yderligere. Der er ikke en international klassifikation på området.
Sektordækning
Personer og virksomheder.
Begreber og definitioner
Restancer: Er gæld til det offentlige, der ikke er indbetalt rettidigt.
Enheder
Personer eller virksomheder, for hvem en restance er registreret.
Population
Al gæld fra personer og virksomheder til det offentlige, der er gået i restance, dvs. ikke indbetalt rettidigt.
Geografisk dækning
Danmark
Tidsperiode
Statistikken dækker tidsperioden fra 2013 og frem.
Basisperiode
Ikke relevant for denne statistik.
Måleenhed
Mio. kr.
Referencetid
Kalenderåret.
Hyppighed
Årlig.
Indsamlingshjemmel og EU regulering
Der er hjemmel til at indhente oplysningerne i medfør af Lov om Danmarks Statistik § 8. Statistikken er ikke baseret på EU-regulering.
Indberetningsbyrde
Der er ingen direkte respondentbyrde, da data er indsamlet til andre formål.
Øvrige oplysninger
Øvrige oplysninger kan findes på statistikkens emneside eller fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.