Sammenlignelighed
Kontaktinfo
Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistisk afdeling.Cecilie Bryld Fjællegaard
51 27 86 09
Hent som PDF
Tidsserien er sammenlignelig i hele perioden. Statistikken er delvist sammenlignelig med Danmarks Statistiks biografstatistik og kan sammenholdes med Kulturvaneundersøgelsens resultater angående film og serier. Internationalt kan statistikken sammenholdes med UNESCOs spillefilmsstatistik. Der findes ikke fælles-europæiske eller internationale retningslinjer indenfor området, men der eksisterer en række internationale og europæiske kilder til belysning af spillefilmsområdet.
International sammenlignelighed
Der findes ikke fælles-europæiske eller internationale retningslinjer indenfor området, men der eksisterer en række internationale og europæiske kilder til belysning af spillefilmsområdet. En kilde til europæisk filmstatistik er en rapport fra the European Audiovisual Observatory og Unesco udarbejder en international spillefilmsstatistik, se under Culture\Feature films.
Sammenlignelighed over tid
Tidsserien er fuldt sammenlignelig i hele perioden.
Sammenhæng med anden statistik
Danmarks Statistiks biografstatistik belyser film, der har haft dansk biografpremiere. Den giver bl.a. mulighed for at se, hvor mange billetter danske spillefilm har solgt et givent år, og hvor stor billetindtægten for filmene har været.
Det bemærkes, at biografstatistikken og statistikken om økonomien i danske spillefilm ikke er direkte sammenlignelige. Det skyldes bl.a., at biografstatistikken har en anden definition af oprindelsesland og medtager alle danske spillefilm, der har haft dansk biografpremiere, mens statistikken om økonomien i danske spillefilm kun medtager danske spillefilm, der enten har fået støtte gennem Det Danske Filminstituts Konsulent- eller Markedsordning og kan også indeholde danske spillefilm, der ikke har haft dansk biografpremiere.
Kulturvaneundersøgelsen, der er en spørgeskemaundersøgelse, belyser forbruget af film og serier. Man kan fx se, hvor stor en andel af befolkningen, der har set film og serier, fordelt på køn, alder og andre baggrundsvariable.
Intern konsistens
Statistikken er delvist baseret på Danmarks Statistiks filmregister, som pga. forskelle i kilder og formål i visse tilfælde har en anden afgrænsning af film end det øvrige datamateriale. I disse tilfælde suppleres med opklarende spørgsmål til datalevarandører.