Indhold

Indholdsbeskrivelse

I nationalregnskabsstatistikken anlægges overordnet to forskellige synsvinkler på det økonomiske kredsløb - en funktionel vinkel, der afspejles i nationalregnskabet, og en institutionel vinkel, der afspejles i sektorregnskaberne.

I det funktionelle nationalregnskab kalkuleres/sammenfattes de økonomiske transaktioner med detaljerede oplysninger om produktstrømme i form af produktion, forbrug i produktionen, endeligt forbrug og investering – herunder hvilken indkomstdannelse, dette giver anledning til – samt udenrigshandel. Endvidere findes også oplysninger om hvilke produktionsfaktorer i form af arbejdskraft (beskæftigelse) og kapitalapparat, der har været anvendt i produktionsprocessen. Det funktionelle nationalregnskab beregnes i både løbende og faste priser. Det betyder, at landets økonomiske situation både kan vurderes i niveau og realvækst. Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres både sæsonkorrigeret og ikke-sæsonkorrigeret.

I det institutionelle sektorregnskab belyses transaktioner af fordelingsmæssig og finansiel karakter. Institutionelle enheder grupperes principielt i seks sektorer på grundlag af deres økonomiske adfærd. En sektor omfatter således en gruppe af institutionelle enheder, der udviser ensartet økonomisk adfærd. Der opereres i nationalregnskabet principielt med seks hovedsektorer: ikke-finansielle selskaber, finansielle selskaber, offentlig forvaltning og service, husholdninger, nonprofit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og udlandet.

I denne statistikdokumentation dokumenteres det funktionelle nationalregnskab. Flere dele af nationalregnskabet er dokumenteret separat i følgende statistikdokumentationer:

• Fast realkapital
• Beskæftigelse og løn i nationalregnskab
• Produktivitetsudviklingen
• Input-output tabeller
• Nationalregnskab, finansielle konti
• Regionale regnskaber
• Nationalregnskab, institutionelle sektorer

Grupperinger og klassifikationer

I nationalregnskabet anvendes flere forskellige internationale klassifikationer – i nogle tilfælde med en dansk tilpasning eller underopdeling.

Brancher

Den brancheinddeling, der anvendes i det kvartalsvise nationalregnskab bygger på Dansk Branchekode 2007 (DB07), der er en dansk udgave af de internationale nomenklaturer EU's NACE, Rev. 2 og FN's ISIC, Rev. 4. DB07 opererer med flere standardgrupperinger: 10-, 19-, 36,- og 127- grupperingen.

I det kvartalsvise nationalregnskab anvendes aggregeringsniveauet 10a3, der svarer, med få afvigelser, til de 10-standardgrupperingen i DB07. 10a3-grupperingen indeholder 13 grupper mens 10-standardgrupperingen, der indeholder 10 grupper. Forskellen skyldes, at der i to tilfælde er foretaget underopdelinger i 10a3-grupperingen: industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed er i 10a3-grupperingen opdelt i 3 brancher i stedet for samlet under én branche. Ydermere er ejendomshandel og –udlejning opdelt i to brancher: ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme samt boliger.

DB07 anvendes i nationalregnskabet frem til næste hovedrevision i 2029 og derefter anvendes Dansk Branchekode 2025 (DB25), der allerede anvendes af andre statistikker fra Danmarks Statistik.

Investeringstyper

Investeringer i nationalregnskabet opgøres i en dansk tilpasning af en inddeling anbefalet i SNA2008.

• Faste aktiver
• Boliger
• Andre bygninger
• Anlæg
• Transportmidler
• ICT udstyr, andre maskiner og inventar samt våbenudstyr
• Stambesætninger mv.
• Intellektuelle rettigheder

Forbrugsgrupper

Husholdningernes forbrug inddeles efter European Classification of Individual Consumption by Purpose (COICOP 2018), som er en klassifikation, der er udviklet af De Forenede Nationers Statistikafdeling.

Det offentlige forbrug inddeles efter Classification of the Functions of Government (COFOG).

Se mere om nationalregnskabets forbrugsgrupper på Forbrugsgrupperinger i nationalregnskabet.

Sektorer

Institutionelle sektorer anvender ESA2010. Sektorkoden anvendes til at gruppere institutionelle enheder, der har samme hovedaktivitet og funktion.

Sektordækning

Det kvartalsvise nationalregnskab dækker alle økonomiens sektorer.

Begreber og definitioner

Arbejdssted: En organisatorisk afgrænset del af et firma, der ligger på en given adresse og producerer én eller overvejende én slags varer og tjenester.

Basispris: Beløb producenten modtager fra køberen for en vare eller tjeneste fratrukket afgifter og tillagt subsidier som resultat af dens produktion eller salg. Enhver transportafgift faktureret særskilt er holdt udenfor. Dette prisbegreb bruges ved opgørelsen af de enkelte erhvervs produktionsværdi og værditilvækst.

Betalingsbalancen: Betalingsbalancen er en samlet opgørelse af Danmarks transaktioner med udlandet og opdeles i løbende poster, kapital konto og finansielle poster.

De løbende poster udgøres af transaktioner med varer og tjenester, aflønning af arbejdskraft og afkast af kapital (formueindkomst som fx renter og udbytter) samt løbende overførsler, fx bistand til udviklingslande.

Kapitalkonto omfatter nogle særlige transaktioner af engangskarakter. En hovedgruppe er afhændelse og erhvervelse af rettigheder til ikke-producerede og ikke-finansielle aktiver (fx varemærker). En anden hovedgruppe er kapitaloverførsler, som fx kan være tilskud til investeringer i forbindelse med udviklingsbistand.

De finansielle poster viser transaktioner, som ændrer de finansielle aktiver og passiver over for udlandet. De viser hvilke typer af finansielle aktiver et overskud (underskud) på de løbende poster placeres i (finansieres af), fx aktier, investeringsforeningsbeviser, obligationer og lån og indskud.

Bruttonationalindkomst (BNI): Bruttonationalindkomst (BNI) dannes ved fra bruttonationalproduktet (BNP) at tillægge formueindkomst (netto) fra udlandet, indtægter fra aflønning af ansatte (netto) fra udlandet samt produktions- og importskatter minus subsidier (netto) fra udlandet.

Bruttonationalprodukt (BNP): Værdien af et lands årlige produktion, der skabes på landets arbejdspladser. BNP kan opgøres på tre måder:

• Bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra produktion i markedspriser, at trække den totale værdi af forbrug i produktionen i køberpriser
• BNP kan også opgøres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i køberpriser minus importen af varer og tjenester
• Endeligt kan BNP opgøres fra indkomstsiden som aflønning af ansatte plus overskud af produktionen og blandet indkomst plus produktionsskatter, netto.

Bruttoværditilvækst (BVT): Bruttonationalproduktet i basispriser. BVT opgøres for det enkelte erhverv som produktionen i basispriser minus forbrug i produktionen i køberpriser og er således også lig med summen af andre produktionsskatter, netto, aflønning af ansatte og overskud af produktionen og blandet indkomst. For samfundet som helhed kan bruttoværditilvæksten også opgøres som bruttonationalproduktet i markedspriser minus produktskatter, netto.

Faste priser: Løbende priser renset for inflation. Faste priser anvendes til at belyse en mængdemæssig udvikling. Beregning i faste priser er nødvendig, når man vil foretage sammenligninger over tid, hvor effekten af prisudviklingen ønskes elimineret. Faste priser beregnes med de priser, der var gældende i det foregående år, og disse danner grundlag for beregning af kædede værdier. Som supplement beregnes endvidere faste priser med fast basisår (fx år 2000).

Forbrug i produktionen: Værdien af de varer og tjenester, der er brugt i produktionen, herunder udgifter til reparation og vedligeholdelse.

Institutionel enhed: En økonomisk enhed, der efter egen beslutning og under eget juridisk ansvar kan: - Eje aktiver, og udøve de rettigheder der følger heraf - Påtage sig gæld - Udøve økonomiske aktiviteter, som fx produktion, forbrug, investering og opsparing - Indgå i økonomiske transaktioner med andre enheder - Meningsfuldt udarbejde et fuldt regnskab omfattende både et driftsregnskab og en status opgørelse.

Der skal ikke nødvendigvis foreligge et regnskab, for at en enhed opfylder definitionen. Det er tilstrækkeligt, at enheden, hvis den ønsker det, eller det kræves af den, vil kunne føre et meningsfuldt regnskab.

Forsyningsbalance: En opgørelse af tilgang og anvendelse af varer og tjenester i et land i løbet af en tidsperiode. Tilgang og anvendelse af varer og tjenester i forsyningsbalancen er per definition altid ens. Tilgangssiden i forsyningsbalancen udgøres af BNP og import af varer og tjenester, mens anvendelsessiden består af forbrug, bruttoinvesteringer og eksport af varer og tjenester.

Kædede værdier: Periodevise ændringer (eksempelvis år) som kædes for at skabe sammenlignelighed over længere tidsperioder.

Løbende priser: Priser eller prisniveau, som gælder for varer og tjenesteydelser i den aktuelle periode. Modsætningen til løbende priser er faste priser.

Økonomisk område: Det geografiske område, der administreres af en regering, inden for hvilket personer, varer og tjenester og kapital bevæger sig frit. Omfatter derudover toldfri zoner, det nationale luftrum, territorialfarvand og den del af kontinentalsoklen, der ligger i det internationale farvand, som er under landets overhøjhed, territoriale enklaver (fx danske ambassader og konsulater i udlandet), forekomster af olie, naturgas osv. i internationalt farvand uden for landets kontinentalsokkel, som udnyttes af residente enheder.

Producentpris: Salgspris på produkter i første omsætningsled, som oftest er salg af varer fra producent til andre virksomheder. I producentprisindekset er den relevante pris basisprisen, hvor moms og andre fradragsberettigede afgifter knyttet til omsætningen ikke er inkluderet. Afgifter og skatter på varer og tjenester, faktureret af virksomheden, er heller ikke inkluderet, mens eventuelle produktrelaterede subsidier og rabatter er inkluderet.

Resident enhed: En enhed er resident i et land eller i en region, såfremt den er placeret inden for det pågældende lands eller den pågældende regions økonomiske område og udøver eller har til hensigt at udøve økonomiske aktiviteter og transaktioner i betydeligt omfang i en periode på mindst ét år.

Enheder

I nationalregnskabet arbejdes med to grundlæggende enheder: Institutionelle enheder og økonomiske enheder også kaldet arbejdssteder. En institutionel enhed defineres som en økonomisk enhed, der efter egen beslutning og under eget juridisk ansvar kan:

• Eje aktiver, og udøve de rettigheder der følger heraf.
• Påtage sig gæld – Udøve økonomiske aktiviteter, som fx produktion, forbrug, investering og opsparing.
• Indgå i økonomiske transaktioner med andre enheder.
• Meningsfuldt udarbejde et fuldt regnskab omfattende både et driftsregnskab og en statusopgørelse.

Et arbejdssted omfatter de dele af en institutionel enhed, der bidrager til én produktiv aktivitet, fx detailhandel med sko. Har en institutionel enhed flere produktive aktiviteter, fx både fremstilling af og handel med sko, udskilles et arbejdssted for hver aktivitet. Arbejdssteder grupperes i nationalregnskabet i brancher, dvs. grupper af arbejdssteder, der udøver samme eller næsten samme form for aktivitet. Institutionelle enheder grupperes i sektorer, dvs. grupper af institutionelle enheder, der har en ensartet økonomisk adfærd.

Population

Nationalregnskabet dækker alle residente virksomheder, husholdninger eller andre enheder, der er karakteriserede ved at kunne træffe selvstændige økonomiske beslutninger og indgå i økonomiske transaktioner med andre residente eller ikke-residente enheder.

Geografisk dækning

Danmark ekskl. Færøerne og Grønland. Det danske nationalregnskab dækker ikke den aktivitet som geografisk foregår i Danmark, men den aktivitet der foretages af danske residente enheder.

Tidsperiode

Det funktionelle kvartalsvise nationalregnskab dækker perioden fra 1. kvartal 1990 og frem, mens det institutionelle dækker perioden 1. kvartal 1999 og frem.

Basisperiode

Der opgøres kædede værdier med 2020 som referenceår / basisår (kædede værdier, 2020-priser), som kan bruges til at betragte den reale udvikling i de økonomiske størrelser - dvs. udviklingen fratrukket prisudvikling.

Måleenhed

Mio. kr. for økonomiske beskrivelse statistikker, mens kvartalsregnskabsstatistikker for beskæftigelse/lønmodtagere og timer statistikkerne opgøres i hhv. antal personer og 1000 timer.

Referencetid

Referencetid for det kvartalsvise nationalregnskabs økonomiske strømme er det kvartal, hvor den økonomiske aktivitet foregår.

Hyppighed

Kvartalstal offentliggøres 8 gange om året.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lov om Danmarks Statistik § 6 samt §§ 8 - 12.

Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 549/2013 af 21.maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (ESA2010) (EUT L 174 26.06.2013, s. 1).

Kommissionens beslutning af 17. december 2002 om yderligere præcisering af Bilag A til Rådets forordning (EF) Nr. 2223/96 for så vidt angår principperne for måling af priser og mængder i nationalregnskabet.

Indberetningsbyrde

Statistikken er baseret på oplysninger, der indsamles af Danmarks Statistik til opgørelse af andre statistikker. Der er derfor ingen direkte indberetningsbyrde i forbindelse med opgørelsen af nationalregnskabet. Ofte er spørgeskemaer til statistikker, der senere indgår i nationalregnskabet udarbejdet i samråd med nationalregnskabet for at sikre tilstrækkelig data til også at dække nationalregnskabets behov.

Øvrige oplysninger

Læs mere om nationalregnskabet under Nøgletal for nationalregnskabet.