Statistisk behandling

Kilder

De vigtigste kilder til udarbejdelse af tilgangs- og anvendelsestabeller i løbende priser er følgende:

• Regnskabsstatistik for den private sektor uden for landbruget
• Salg fordelt på fremstillingsindustrier (Industriens salg af varer)
• Generel virksomhedsstatistik
• Producenters køb af varer og tjenester
• Regnskaber for offentlige virksomheder
• Økonomiske regnskaber for landbrug
• Offentlig finansstatistik
• Finansielle erhverv og FISIM udarbejdet på nationalregnskabs-basis
• Regnskabsstatistik for nonprofit-organisationer, der betjener husholdninger (NPISH)
• Energiregnskaber
• Betalingsbalance- og udenrigshandelsstatistik
• Forbrugsundersøgelsen

De vigtigste kilder til udarbejdelse af udbuds- og anvendelsestabeller i foregående års priser er:

• Producentprisindeks for varer og tjenester
• Producentprisindeks for byggeri
• Byggeomkostningsindeks
• Forbrugerprisindeks og nettoprisindeks (forbrugerprisindeks eksklusive skatter)
• Prisindeks for salg af landbrugsvarer
• Lønindeks
• Enhedsprisindeks fra import- og eksportstatistik
• Mængdeindikatorer: Energiproduktion og -forbrug, transport, endelige individuelle forbrugsudgifter for den offentlige sektor

Input-output tabellen er næsten udelukkende baseret på tilgangs- og anvendelsestabellerne. Den eneste undtagelse udgøres af Bruttoværditilvæksten, som kan opdeles i komponenterne Lønninger, Andre produktionsskatter, netto samt Bruttooverskud af produktion og blandet indkomst, med alle komponenter fordelt på brancher. Disse tre datasæt udarbejdes også i nationalregnskabet.

Indsamlingshyppighed

Tilgangs- og anvendelsestabellerne spiller en central rolle i beregningen af ​​Nationalregnskabets hovedstørrelser. Tilgangs- og anvendelsestabellerne udarbejdes derfor hvert år på fuldt niveau, ligesom hvert år er et benchmarkår. Dette indebærer, at kildedata indsamles og behandles hvert år, og der anvendes således ikke ekstrapolationer af data fra tidligere år. De danske tilgangs- og anvendelsestabeller udgives med en forsinkelse på 2,5 år, dvs. år t-3.

Foreløbige årlige tilgangs- og anvendelsestabeller beregnes hvert år for år t-2 på et lavere detaljeringsniveau og i vid udstrækning baseret på ekstrapolationer og strukturer fra det seneste endelige års tilgangs- og anvendelsestabeller.

Input-output tabellerne udarbejdes én gang årligt og bliver dissemineret samtidig det endelige årlige nationalregnskab, og data til denne proces indsamles så snart tilgangs- og anvendelsestabellerne foreligger i en endelig version.

Indsamlingsmetode

Der er ikke nogen specifik dataindsamling af primære data til at opbygge tilgangs- og anvendelsestabellerne. Data er indsamlet i andre dele af Danmarks Statistik og leveret til nationalregnskabet i datasæt som allerede er fejlsøgt og klargjort.

Data til input-output tabeller leveres også som færdige datasæt.

Datavalidering

Den indledende datavalidering er formelle kontroller, herunder filernes format, dataenes interne konsistens og kontrol af eventuelle ændringer i dataindholdet i forhold til seneste leverance. Derefter følger datavalideringsprocessen, som kan opdeles i følgende trin:

• Når mål (på brancheniveau) for samlet output, input, bruttoinvesteringer osv. udarbejdes, afsløres en række problemer, som undersøges yderligere og korrigeres om nødvendigt.

• Når den første version af den – ubalancerede – tilgangs- og anvendelsestabel udarbejdes, er det nødvendigt at sammenligne de indledende estimater af udbuddet for bestemte produktgrupper med det estimerede forbrug. En nærmere undersøgelse afslører ofte fejl i primærstatistikken eller i den interne udarbejdelsesproces.

• Problemerne vil normalt blive løst i samarbejde med de relevante statistiske kildeområder. Undersøgelserne er af afgørende betydning for kvaliteten af ​​tilgangs- og anvendelsestabellerne, input-outputtabellerne og dermed også nationalregnskabets hovedstørrelser.

• I de senere år har mange af de problemer, der er dukket op, været relateret til globalisering. En særlig i enhed i Danmarks Statistik (LCU), som blev oprettet i 2015, overvåger de store multinationale selskaber og deres komplekse forretningsmodeller (profilering) og konfronterer data rapporteret af disse enheder, før de indgår i nationalregnskabet.

Generelt kan man sige om balancering af tilgangs- og anvendelsestabeller som et middel til datavalidering, at det i det detaljerede produktbalancesystem indebærer en systematisk konfrontation af data. En af de stærkeste krydstjek er at sammenligne information om udbud og efterspørgsel på produktniveau (eller grupper af produkter).

Input-output tabellernes fuldstændige integration med det endelige nationalregnskab betyder, at datavalideringen af input-output tabellerne først og fremmest består i at sikre, at alle data, som findes i begge statistikker, er ens.

Ved modtagelsen af Danske såvel tilgangs- og anvendelsestabeller som input-output tabeller foretager Eurostat endnu en lang række af validitets- konsistenstjeks. De fejlmeldinger og advarsler, der kommer tilbage fra Eurostat, kan opdeles i tre kategorier:

• Forklarlige afvigelser i danske data fra Eurostats normaler. Det kan fx være negative værdier i visse investeringskategorier. Det forekommer i danske data, når fx investeringsgoder (transportmidler) eller større forbrugsgoder (sejlskibe) sælges (disinvesteres). Disse afvigelser forklares overfor Eurostat og indføres på en liste over gentagne afvigelser i de Danske data således at Eurostat ikke behøver at bemærke det igen året efter.

• Fejl opstået i forbindelse med transformationen af danske data til det format, som data skal indberettes i, herunder påhæftning af alle nødvendige metadata. Disse fejl rettes så snart der modtages information om dem, og data gensendes til Eurostat.

• Egentlige fejl i tilgangs- og anvendelsestabeller og/eller input-output tabeller. Disse fejl er uhyre sjældne, for de vil normalt være blevet opdaget allerede i Danmarks Statistiks arbejde med at opstille og offentliggøre disse tabeller. De få fejl, der har været, har været ganske små, og har været kendte allerede. I det danske nationalregnskab rettes kun fejl i allerede offentliggjorte tal i forbindelse med de 5-årlige hovedrevisioner, og det er derfor normalt ikke muligt at opfylde Eurostats ønske om at rette sådanne fejl før næste hovedrevision.

Databehandling

Det endelige regnskabsår (t-3) i tilgangs- og anvendelsesmatricerne (SUT) omfatter 117 brancher og cirka 2.350 produkter. Husholdningernes forbrug består af 83 grupper. Det individuelle offentlige forbrug indeholder 32 COICOP-baserede grupper, mens forbruget i de herhjemme hjemmehørende non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) omfatter 10 COICOP-baserede kategorier. Det kollektive offentlige forbrug er opdelt i 10 grupper baseret på COFOG (se også S.3.2). Endelig er investeringerne opdelt i 13 kategorier, såsom bygninger, maskiner og forskning og udvikling (F&U). For det første foreløbige år (t-2) udarbejdes en mere aggregeret SUT-matrix med 81 brancher, 72 forbrugsgrupper og omkring 350 produkter.

Løbende priser

For det endelige regnskabsår udarbejdes der indledende og uafhængige skøn for måltal af BNP baseret på henholdsvis produktionssiden (GDP(P)) og anvendelsessiden (GDP(E)), som beskrevet nedenfor:

• BNP(P): Efter den indledende behandling af de forskellige primærstatistiske kilder (regnskabsstatistik) overføres data til en fælles kontoplan og placeres på nationalregnskabsbrancher i det såkaldte Mellemsystem. Derefter foretages de relevante begrebsmæssige korrektioner for at tilpasse tallene til nationalregnskabets definitioner for produktion og i forbrug i produktionen.
• BNP(E):Den største del af det anvendelsesbaserede BNP beregnes ved hjælp af direkte skøn for de enkelte anvendelseskomponenter. De vigtigste undtagelser er husholdningernes endelige forbrugsudgifter på områder som hotel-, restaurant- og boligtjenester.

Derefter udarbejdes tilgangs- og anvendelsestabellerne i følgende trin:

1. Samling af forudbestemte data: Måltotaler og værdier på produktniveau, som kan indlæses direkte i systemet som forudbestemte (låste) variabler, indsamles.
2. Udarbejdelse af en indledende version af SUT: Dette sker i tre trin:
3. Etablering af tilgangsmatrix: Tilgangsmatrixen, som viser tilgangen af produkter fordelt på de producerende brancher, fastlægges. Denne matrice ligger normalt fast fra dette tidspunkt og ændres ikke i den videre proces med udbuds- and anvendelsestabellerne.
4. Udarbejdelse af den indledende anvendelsesmatrix: En indledende version af anvendelsesmatrixen oprettes ved at fremskrive (inflateret med prisindeks) det foregående års anvendelsesmatrix til det aktuelle års prisniveau. Derefter bruges de nye måltal for i forbrug i produktionen fordelt på brancher, samt måltotaler for den endelige anvendelse fordelt på COICOP-/COFOG-grupper og investeringskategorier, til at opdatere den indledende anvendelsesmatrix via en "vertikal" proportionalfordeling.
5. Horisontal fordeling: Den produktionsmæssige og endelige anvendelse af produkterne opdateres via en proportional "horisontal" fordeling af den samlede tilgang pr. produkt, så tilgang og anvendelse af produkterne balancerer. Efter dette trin vil kolonnesummerne normalt afvige fra måltotalerne på anvendelsessiden. De samlede handelsavancer og den samlede moms kan ligeledes afvige fra deres respektive mål.
6. Manuel afstemning: Den indledende version af SUT-matricen tilpasses manuelt, hvor de uafklarede ubalancer undersøges nøje. I mange tilfælde afslører problemerne fejl i primærdata eller i beregningerne. Justeringer og korrektioner af de indledende balancer indtastes i systemet for at skabe en revideret – men endnu ikke endelig – version af tabellerne. Dette trin kaldes "manuel afstemning".
7. Endelig afstemning: Forskelle mellem nye totaler og måltotaler fjernes, undtagen hvor mindre afvigelser vurderes at være acceptable. I dette trin tilpasses handelsavancer og moms endeligt til deres måltal. Trinnet kaldes "endelig afstemning" og er i vid udstrækning en automatiseret proces.
8. Opdeling af eksporten: Som et sidste trin opdeles eksporten pr. produkt i henholdsvis danskproducerede varer og reeksporterede varer (importerede varer, der eksporteres igen). Denne opdeling baseres på andelene fra det foregående år. Den oprindelige opdeling, som går en række år tilbage, var baseret på undersøgelser foretaget af nationalregnskabets egne medarbejdere. For nylig er omfanget og fordelingen af reeksporten blevet holdt op imod data for reeksport udarbejdet af udenrigshandelsstatistiken i Danmarks Statistik. Resultatet viste, at tallene lå overraskende tæt på hinanden.

Foregående års priser

Alle produkter i SUT-matricen i løbende priser indgår i deflateringsprocessen, og hvert produkt tildeles et prisindeks i basispriser (for henholdsvis produktion, import, eksport og forbrug).

Prisindeks fra udbudssiden – det vil sige fra produktion og import – er den primære kilde. Der findes dog enkelte undtagelser, herunder energi, hvor mængdeindikatorer bruges direkte.

Den indenlandske anvendelse i basispriser deflateres med det implicitte prisindeks for residualen (resten) mellem det samlede udbud og eksporten, hvilket sikrer, at hvert produkt balancerer i basispriser. Det individuelle offentlige forbrug deflateres fra produktsiden (output-siden) ved hjælp af mængdeindikatorer.

Da produktion (output) og i forbrug i produktionen (input) deflateres uafhængigt af hinanden, er der ikke brug for særlige indeks for bruttoværditilvæksten (BVT) – den beregnes direkte via denne dobbelte deflateringsmetode.

Input-output tabeller

De danske input-output-tabeller er næsten udelukkende baseret på tilgangs- og anvendelsestabeller. Opgørelsen følger i store træk retningslinjerne i manualerne fra Eurostat og FN

Transformationen af tilgangs- and anvendelsestabeller til input-output-tabeller kræver et par ret stærke antagelser om, hvordan produkterne flyder i økonomien. Derfor er valget af transformationsmetode et af de vigtigste aspekter i udarbejdelsen. De nævnte manualer opstiller generelt fire forskellige metoder baseret på forskellige antagelser. Danmarks Statistik producerer input-output-tabeller baseret på Metode D. Denne metode bygger på antagelsen om, at "hvert produkt har sin egen faste afsætningsstruktur, uanset hvilken branche der producerer det". Det betyder for eksempel, at hvis branche 1 producerer 80 % of et produkt, og branche 2 producerer de resterende 20 %, antages det, at alle brugere af produktet modtager 80 % fra branche 1 og 20 % fra branche 2. Selvom dette naturligvis ikke altid holder stik i virkeligheden, anses det for at være den metode, der forvrænger udbuds- og anvendelsesdata mindst. Metode D resulterer i en branche-by-branche input-output-tabel.

1. Første trin: Tilgangsmatrixen i basispriser opdeles i en danskproduceret del og en importeret del. Danmarks Statistik udarbejder ikke en egentlig matrix over importen opdelt på i forbrug i produktionen eller endelige anvendelseskategorier. I stedet har vi en vektor med importen fordelt på produkter (cirka 1.950 produkter) og en tilsvarende vektor med told på de importerede produkter. Derfor er vi nødt til at oprette en vektor med importkoefficienter, som fortæller os, hvor stor en andel af udbuddet for hvert produkt, der er importeret. Da eksporten i forvejen er opdelt i indenlandsk produktion og reeksport i tilgangs- og anvendelsestabellerne, skal vi kun beregne importen til indenlandsk i forbrug i produktionen og endelig anvendelse. Formlen ser således ud: importkoefficienter = (import – reeksport) / ((dansk produktion-eksport) + (import – reeksport)) I en matrixformulering skal anvendelsesmatrixen (eksklusiv eksport) præmultipliceres med en diagonalmatrix indeholdende denne vektor for at generere importmatrixen. Den danskproducerede del udgør herefter den resterende del af den oprindelige anvendelsesmatrix.

2. Andet trin: De to nye anvendelsestabeller transformeres fra et produkt gange anvendelse-format til en branche gange anvendelse-tabel ved hjælp af Metode D. For at gøre det, beregnes en markedsandelsmatrix ud fra tilgangsmatrixen. Denne produkt gange branche markedsandelsmatrix viser, hvor stor en andel af hvert produkt, der er produceret i hver af de 117 brancher. For de produkter, vi ikke producerer i Danmark, vil rækkerne i matrixen i første omgang kun indeholde nuller. For at håndtere dette vedligeholder og opdaterer vi en liste over alle produkter i systemet samt deres "karakteristiske branche" – det vil sige den branche, hvor produktet mest sandsynligt ville være blevet produceret. Bananer er for eksempel med på denne liste; selvom de ikke produceres i Danmark, er deres karakteristiske branche landbrug. Med markedsandelsmatrixen transformeres både den indenlandske anvendelsestabel og importanvendelsestabel fra produkter til brancher. For importerede produkter, som vi også producerer i Danmark, antager vi således, at de er fordelt på udenlandske brancher på nøjagtig samme relative måde som i den danske produktion. Det betyder, at hvis branche 1 i Danmark producerer 80 % af et produkt, og branche 2 producerer de resterende 20 %, antager vi, at 80 % af vores import af dette produkt stammer fra den udenlandske pendant til branche 1 og 20 % fra branche 2. Hvis vi overhovedet ikke producerer det importerede produkt i Danmark, antager vi, at det udelukkende importeres fra dets udpegede karakteristiske branche.

3. Tredje trin: De resterende prislag mellem basispriser og køberpriser skal indarbejdes i tabellen. Da kolonnesummerne i en input-output-tabel opgøres i køberpriser, skal oplysninger om avancer og afgifter tilføjes i tillæg til cellerne i basispriser. Det danske SUT-system indeholder oplysninger for hvert produkt om basispriser, engros- og detailavancer, produktskatter (afgifter), moms og køberpriser. De danske tabeller indeholder ikke særskilte transportavancer, da disse betragtes som en del af engrosavancerne. Derfor refererer denne tekst udelukkende til handelsavancer. Vi opgør derefter matricer for avancer, produktskatter og moms ud fra stort set samme metode som basisprismatricerne. Matrixen for handelsavancer lægges sammen og placeres i følgende tre brancher:

4. G45 (450000) producerer engros- og detailhandelsavancer ved salg af biler og relaterede varer

5. G46 (460000) producerer engroshandelsavancer
6. G47 (470000) producerer detailhandelsavancer

Engrosavancer placeres i G46, og detailavancer i G47. Den andel af avancerne, der skal placeres i G45, bestemmes via en beregning, som flytter specifikke avancer fra G46 og G47 baseret på tidligere undersøgelser af, hvilke produkter der reelt sælges helt eller delvist af virksomheder i branche G45. Matricerne for produktskatter (netto) og moms lægges ligeledes sammen og placeres i bunden af input-output-tabellen.

For at producere input-output-tabeller i foregående års priser udføres nøjagtig den samme procedure baseret på tilgangs- og anvendelsestabellerne i foregående års priser.

Som et eksempel på brugen af input-output-tabeller, offentliggør Danmarks Statistik beregninger af importkorrigerede vækstbidrag ved hjælp af input-output-metoden. I denne metode bruges input-output-tabeller og input-output-modellen til at beregne, hvor meget import de enkelte komponenter i den endelige efterspørgsel har givet anledning til, både direkte og indirekte. Denne import fratrækkes derefter de enkelte komponenter i den endelige anvendelse, så netop den danskproducerede del af den endelige efterspørgsel er tilbage. På grundlag af disse komponenter, der tilsammen udgør dansk BNP, kan det endeligt beregnes hvor stort et bidrag til væksten i BNP, som kommer fra hver enkelt komponent af den endelige efterspørgsel.

Korrektion

Alle relevante justeringer er beskrevet i afsnittene ovenfor.