Indhold
Kontaktinfo
Befolkning og Uddannelse, PersonstatistikAnnemarie Schriver
40 18 43 54
Hent som PDF
Statistikken er en årlig statusopgørelse af antal børn og antal familier, der modtager tilskud til privat børnepasning (§ 80 i dagtilbudsloven) eller tilskud til pasning af egne børn (§ 86 i dagtilbudsloven). Statistikken opgøres hvert år den 3. oktober fordelt på alle landets kommuner.
Indholdsbeskrivelse
Statistikken belyser privat pasning og pasning af eget barn med kommunalt tilskud efter dagtilbudsloven (§ 80 og § 86) i den enkelte kommune ud fra oplysninger om antal børn, samt antal familier. Statistikken tager udgangspunkt i én dato, idet den hvert år opgøres d. 3. oktober for det gældende år.
Grupperinger og klassifikationer
Statistikken fordeles efter kommuner og grupperes efter tilskudsart og antal familier og børn.
Sektordækning
Dagtilbudssektoren
Begreber og definitioner
§ 80 i dagtilbudsloven: Kommunalbestyrelsen skal give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til privat pasning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives et tilskud til privat pasning til forældre med børn i en bestemt del af aldersgruppen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et tilskud til privat pasning til forældre med børn under 24 uger.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et tilskud til privat pasning til forældre i kombination med, at barnet har en plads i et dagtilbud.
§ 86 i dagtilbudsloven: Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge økonomisk tilskud til pasning af egne børn i stedet for en plads i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt aldersgruppe.
Enheder
Børn og familier.
Population
Modtagere af tilskud til privat børnepasning (§80 i Dagtilbudsloven) eller pasning af egne børn (§86 i Dagtilbudsloven). Forældre, der passer børn i eget hjem uden tilskud fra kommunen, indgår ikke i opgørelsen.
Geografisk dækning
Danmark, undtagen Færøerne og Grønland.
Tidsperiode
Statistikken dækker 2008 og frem.
Basisperiode
Ikke relevant for denne statistik.
Måleenhed
Måleenheden er antal familier eller børn.
Referencetid
Statistikkens referencetidspunkt er d. 3. oktober i gældende år.
Hyppighed
Statistikken udgives årligt.
Indsamlingshjemmel og EU regulering
Lovhjemmel til dataindsamling findes i § 6 og § 8 i Lov om Danmarks Statistik jf. Lovbekendtgørelse nr. 610 af 30. Maj 2018. Der findes ingen EU regulering for denne statistik.
Indberetningsbyrde
Indberetning sker igennem de automatiske elektroniske indberetninger, som kommunerne foretager via de relevante kommunale fagsystemer. Derfor er indberetningsbyrden minimal.
For de kommuner, hvor data ikke er indhentet gennem de kommunale fagsystemer er indberetningen foretaget manuelt. Det drejer sig om syv kommuner.
Øvrige oplysninger
Øvrige oplysninger findes på statistikkens emneside ellers fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.