Statistisk behandling
Kontaktinfo
Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik.Søren Østerballe
23 42 32 97
Hent som PDF
Data til statistikken om livemusik indsamles årligt fra KODA, Slots- og Kulturstyrelsen, musikfestivalernes hjemmesider samt Danmarks Statistiks egne registre. Det indsamlede data undersøges og renses for fejlobservationer. Data om publikum fremgår direkte af data for nogle af koncerterne, mens det estimeres for de øvrige. Det samlede data om koncerter bruges til at identificere koncertarrangørerne.
Kilder
Statistikken baserer sig på fakturerings- og krediteringsdata fra KODA, afrapporteringer fra regionale spillesteder, landsdelsorkestre og driftsstøttede musikfestivaler til Slots- og Kulturstyrelsen samt manuel indsamling af oplysninger om musikfestivaler fra festivalernes og andre relevante hjemmesider.
Således identificeres større musikfestivaler ved at kombinere forskellige kilder bl.a. Gaffa og Festivalskits. Antallet af afholdte koncerter og publikummer indsamles manuelt fra festivalernes og andre relevante hjemmesider.
Oplysninger om branche, sektor mv. indhentes fra Danmarks Statistiks Firmastatistik.
Indsamlingshyppighed
Årlig.
Indsamlingsmetode
Danmarks Statistik modtager administrative data fra KODA og Slots- og Kulturstyrelsen. Danmarks Statistik indsamler selv oplysninger om musikfestivalerne fra festivalernes og andre relevante hjemmesider.
Datavalidering
Oplysningerne for større musikfestivaler om antal koncerter og publikummer samles i et datasæt (datasæt 1).
Data fra Slots- og Kulturstyrelsen om antal koncerter og publikummer på regionale spillesteder, landsdelsorkestre og driftsstøttede musikfestivaler valideres og samles i et særskilt datasæt (datasæt 2). Faktureringsdata fra KODA renses for fejlobservationer, fx ugyldige cvr-numre. Faktureringer, der vedrører arrangementer afholdt af større musikfestivaler, regionale spillesteder, landsdelsorkestre og driftsstøttede musikfestivaler, slettes. Det sker vha. datasæt 1 og datasæt 2. Faktureringer for arrangementer afholdt i udlandet og arrangementer afholdt af restaurationer slettes. Sidstnævnte identificeres vha. relevante varenumre. Fakturerings- og krediteringsdata matches for at fjerne aflyste koncerter. De ti største krediteringer, der ikke kan matches med faktureringsdata, undersøges og matches om nødvendigt manuelt. Datasættet med faktureringer består herefter kun af faktureringer for afholdte arrangementer.
Antal publikummer og koncerter sammenlignes med alternative datakilder, fx brancherapporter, musikmagasiner og billetudbyderes hjemmesider.
Databehandling
Koncerter afholdt af regionale spillesteder, landsdelsorkestre og driftsstøttede musikfestivaler estimeres på baggrund af årlige afrapporteringer fra koncertarrangørerne selv til Slots- og Kulturstyrelsen. Afrapporteringerne er led i driftstilskudsbekendtgørelsen og indeholder oplysninger om antal afholdte koncerter og publikummer i kalenderåret.
Musikfestivaler identificeres manuelt ved at kombinere forskellige kilder bl.a. Gaffa, Festivalskits og [Hudda]( https://hudda.io/wiki/list s/festivaller-danmark-2023). Herefter findes oplysninger om antal koncerter og publikummer på relevante hjemmesider, fx festivalernes egne hjemmesider. Fra 2018 til og med 2020 var det primært de store festivaler, der blev registreret på baggrund af ovenfornævnte identifikation. Listen af festivaler er fra perioden 2021 udvidet markant, hvor de mindre festivaler nu også indgår.
Faktureringerne til estimering af antal publikum og koncerter bliver registreret under den arrangørkategori der fremgår af KODA. Dette er ikke tilfældet for de store festivaler, der registreres og identificeres manuelt ved at kombinere forskellige kilder bl.a. Gaffa og Festivalskits samt en årlig oversigt over danske festivaler fra Kulturministeriet. Herefter findes oplysninger om antal koncerter og publikummer på relevante hjemmesider, fx festivalernes egne hjemmesider. Det kan forekomme, at publikum og koncerter til mindre festivaler samt endagsfestivaler kan blive lagt ind under en anden kategori end ”Musikfestival”, da de arrangeres af hhv. professionelle samt øvrige koncertarrangører, musikforeninger mv. og desuden har været svære at identificere i ovenfornævnte kilder. Fra 2021 er registreringen af denne type festivaler udvidet markant, grundet en større dækning og mediebevågenhed. Omtalen skal ses i lyset af en tid med COVID-19 og forsamlingsforbud, hvor muligheden for at gå til festival har været begrænset. Der er desuden blevet afholdt og registreret adskillige festivallignende arrangementer, som substitutter for de store aflyste festivaler. Denne gruppe af arrangementer er i 2021 blevet registreret under ’Musikfestival’, hvorfor dette godt kan have en mindre nedadgående effekt på de andre arrangørtyper, da denne type arrangementer tidligere kan have været registreret herunder via KODA faktureringerne.
Koncerter afholdt af folkekirker, kulturhuse, musikforeninger, spillesteder, professionelle koncertarrangører og øvrige arrangører samt mindre musikfestivaler i kalenderåret estimeres med på baggrund af faktureringer og krediteringer, som KODA har bogført i tællingsåret. Data vedrører dermed både arrangementer, der er afholdt i tællingsåret og andre år pga. forsinkede og forudbetalte faktureringer. En delmængde af faktureringerne indeholder oplysninger om antal koncerter og publikummer.
Der er forskel på, hvilke oplysninger faktureringerne indeholder: På nogle af faktureringerne kan man se, hvor mange koncerter og publikummer faktureringen vedrører, og på andre kan man ikke. De faktureringerne, hvor oplysningerne fremgår, bruges til at beregne det gennemsnitlige KODA-vederlag pr. publikum pr. koncert. Ved at dividere det fakturerede beløb med den gennemsnitlige pris pr. publikum, er det muligt at estimere antal publikummer for de faktureringer, der ikke indeholder denne oplysning.
Der er stor forskel på, hvor meget koncertarrangørerne betaler pr. publikum pr. koncert. Prisen afhænger bl.a. af, hvor koncerten afholdes, og om den er gratis eller ej. For at opnå så præcise estimater af antal publikummer som muligt, beregnes det gennemsnitlige KODA-vederlag pr. publikum pr. koncert for ensartede typer af koncerter for hvert kalenderår.
Antal publikummer og koncerter fordeles på koncertstørrelse. Hvis en fakturering omfatter flere koncerter, beregnes antal publikummer pr. koncert som en simpelt gennemsnit. En fakturering for to koncerter med 500 publikummer vil således indgå i statistikken som to koncerter under koncertstørrelsen 200-499 personer. Musikfestivaler behandles anderledes, da de typisk forløber over flere dage, hvor det samme publikum deltager i flere koncerter. Her antages det, at alle publikummer deltager i alle koncerter, dvs. at antal publikummer pr. koncert er lig det samlede antal publikummer til festivalen. Alle koncerter, der er afholdt på en musikfestival med 15.000 publikummer, vil således indgå i statistikken under koncertstørrelsen 10.000-29.999 personer.
Opgørelsesmetoden for beregning af publikummer og koncerter er præciseret løbende siden den første opgørelse, der vedrørte koncertåret 2018. Den løbende forbedring af registrerings- og opgørelsesmetoden har medført mindre revisioner i statistikken. Dette skyldes blandt andet præcisering af kategoribeskrivelserne for koncertarrangører og musikforeninger samt en ny metode til opgørelse af publikumstallet for spillesteder med aconto betalinger, hvor aktiviteten på disse nu følger gennemsnitstal for aktiviteten på de regionale spillesteder tilbage i tid. Derudover er der generelt foretaget justeringer til beregningsmodellerne for publikum og koncerter med det formål at gøre estimaterne mere stabile. Der kan forekomme flere revideringer, da statistikken stadig er under udvikling.
Efter estimering af antal publikummer sættes KODA-datasættet sammen med datasæt 1 og datasæt 2, og statistikbanktabellernes dannes.
Det endelige datasæt, der bruges til at estimere antal publikummer og koncerter, og som er beskrevet i afsnittet ovenfor, indeholder oplysninger om, hvem der arrangerer og/eller afholder koncerterne. Datasættet bruges derfor også til at identificere koncertarrangørerne, hvorfra dubletter fjernes.
Herefter beriges data med oplysninger som sektor, branche og landsdel fra Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske register ved hjælp af CVR-nummer. Arrangørtype fremgår af KODA-data og justeres i nogle tilfælde: Koncertarrangører splittes op i professionelle koncertarrangører og øvrige arrangører. Professionelle koncertarrangører defineres som de koncertarrangører, der fremgår som private virksomheder under kulturbranchen i det erhvervsstatistiske registret. De resterende koncertarrangører defineres som øvrige koncertarrangører.
I forbindelse med opdateringen af referenceåret 2023, er der blevet indarbejdet en metodisk justering, som sikrer at acontobetalinger der periodisk ikke præcist rammer et kvartal, halvt og helt år, bliver behandlet som acontobetalinger, og dermed får imputerede værdier der følger gennemsnittet for aktiviteten tilbage i tid. Dette har medført mindre justeringer i publikums/koncerttallene for referenceåret 2022 i LIVMUS01 og LIVMUS02. Danmarks Statistiks praksis for registrering af de små festivaler med lave faktureringsbeløb i KODA-data er forbedret. Faktureringerne trækkes nu ud, og erstattes af oplysninger om antal koncerter og publikum i en manuel der kombinerer andre datakilder (se kilder øverst i afsnit 3.05 Databehandling). Faldet i antallet af festivaler i 2023 skyldes en kombination af en mere præcis registrering, samt adskillige lukkede festivaler som følge af COVID-19. I forbindelse med opdateringen af referenceåret 2023 er praksis for registrering af sektor, branche og landsdel for festivalerne forbedret, hvilket begrænser antallet af uoplyste indenfor de pågældende variable tilbage i tid.
Korrektion
Der laves ikke korrektioner af data udover hvad der allerede er beskrevet under datavalidering og databehandling.