Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik
Jeppe Strandgaard Herring
24 44 43 06

jhr@dst.dk

Hent som PDF

Landinger af fisk

Landingsstatistikken omfatter alle danske fartøjers landinger samt alle fartøjers landinger i Danmark. Statistikken udarbejdes af Fiskeristyrelsen på baggrund af indberetninger (afregninger) for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled, beriget med data fra fartøjernes logbøger. For afregninger fra danske fartøjer, som sælger deres fangst i andre EU-medlemsstater, modtages afregningen elektronisk fra den pågældende medlemsstats myndighed. Mere end 95 pct. af den samlede landingsværdi modtages i dag i form af on-line indberetninger.

Indholdsbeskrivelse

Der er i Danmark forbud mod, at ikke-erhvervsfiskere afsætter deres fangst. Enhver, der som første led i omsætningen modtager eller køber fisk, krebs- og bløddyr direkte fra fiskere til salg på hjemmemarkedet, udførsel herunder transitering, eller forarbejdning for senere salg, er forpligtet til at indberette herom til Fiskeristyrelsen. Det samme gælder for fiskere, der afsætter egen fangst direkte til forbrugere, forarbejder eller eksporterer egen fangst. Alle danske og udenlandske fiskeres direkte landinger i danske havne samt danske fiskeres landinger i udenlandske havne registreres således i Fiskeristyrelsens database. Afregningsregisteret indeholder oplysninger om art, markedskriterier (landingstilstand, kvalitet, sorteringsstørrelse, forarbejdningstilstand og anvendelse), fartøj og fangstfarvand samt landingsplads og opkøber m.m. for hvert parti af fisk. Disse oplysninger er grundlaget for den officielle fiskeristatistik

Grupperinger og klassifikationer

Torskefisk omfatter: Alaskasej, Brosme, Byrkelange, Firtrådet Havkvabbe, Skælbrosme, Glyse, Hvilling, Kulmule, Kuller, Lange, Lyssej, Mørksej, Polar torsk, Skægtorsk, Sølvtorsk og Torsk. Fladfisk omfatter: Glashvarre, Hellefisk, Helleflynder, Håising, Ising, Pighvarre, Rødspætte, Rødtunge, Skærising, Skrubbe, Slethvarre, Tunge og Tungehvarre. Industriarter omfatter: Blåhvilling, Brisling, Havgalt, Hestemakrel, Lodde, Skolæst, Sperling og Tobis. Landingspladsgruppering Landingspladser er opdelt på danske regioner, EU-lande og tredjelande. Farvandsgruppering Farvande er fordelt i de 4 vigtigste farvande, samt andre farvande. Nordsøen omfatter Limfjorden, Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord. Kattegat omfatter Isefjorden. For yderligere beskrivelse af farvandsopdeling, se Fiskeristyrelsens hjemmeside: Fiskeristyrelsen

Sektordækning

Statistikken dækker det erhvervsmæssige fiskeri.

Begreber og definitioner

Artsgrupperingen: Artsgrupperingen er foretaget således, at den i størst muligt omfang er sammenlignelig med artsgrupperinger i Danmarks statistik publikationen "Regnskabsstatistik for fiskeri".

Fangster og kvoter: Fangster og kvoter regnes altid i hel fisk (levende vægt). Imidlertid er mængdeoplysningerne på afregningerne altid opgjort i landet vægt. Forskellen mellem de to begreber er den reduktion, der opstår, når konsumfisken bliver renset for indvolde, fileteret eller behandlet på anden måde og iset om bord på fiskerfartøjet inden landing. Den landede vægt er derfor mindre end fangstvægten.

Enheder

Landet vægt i kg, levende vægt i kg og værdi i kr.

Population

Landingsstatistikken omfatter alle danske fartøjers landinger.

Geografisk dækning

Landingspladser er opdelt på danske regioner, EU-lande og tredjelande.

Tidsperiode

1996-

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Fangster og kvoter regnes altid i hel fisk (levende vægt). Imidlertid er mængdeoplysningerne på afregningerne altid opgjort i landet vægt. Forskellen mellem de to begreber er den reduktion, der opstår, når konsumfisken bliver renset for indvolde, fileteret eller behandlet på anden måde og iset om bord på fiskerfartøjet inden landing. Den landede vægt er derfor mindre end fangstvægten. Der er fra 2009 vedtaget fælles konverteringsfaktorer for hele EU, hvor de tidligere kunne divergere fra land til land inden for EU.

Referencetid

01-01-2017 - 31-12-2017

Hyppighed

Det er en årlig tælling.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Bek. nr. 1175 af 17. december 1999 om registrering og kontrol af oplysninger om fisk, der landes direkte, og fisk, der importeres.

Indberetningsbyrde

Ikke relevant for denne statistik.

Øvrige oplysninger

Se emnesiden for Fiskeri og akvakulturs struktur og produktion.