Kvindekrisecentre
Kontaktinfo
Social og Sundhed, PersonstatistikSilas Turner
21 54 42 57
Hent statistikdokumentation som pdf
Formålet med statistikken Kvindekrisecentre er at tilvejebringe information om kvinder og medbragte børns ophold på kvindekrisecentre efter servicelovens § 109. Statistikken blev første gang udarbejdet for 2017.
Indhold
Statistikken er en årlig opgørelse af antal ophold, samt antal kvinder og medbragte børn, der er indskrevet på kvindekrisecentre, der er oprettet og drevet efter servicelovens § 109. Statistikken opdeles efter bopælskommune, herkomst, alder og varighed på opholdet. Indberetning til statistikken er lovpligtig.
Statistisk behandling
Data modtages kvartalsvis fra kvindekrisecentrene enten ved hjælp af en systemgenereret txt-fil eller via et prædefineret regneark. Ved modtagelse gennemgås datasættene for formelle fejl, såsom forkerte datoformater. Dernæst gennemgår data en valideringsproces, hvorefter statistikken suppleres med baggrundsoplysninger om kvinderne og evt. medbragte børn fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister.
Læs mere om statistisk behandling
Relevans
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har med udgangspunkt i deres datastrategi for socialområdet bedt Danmarks Statistik om at indsamle data og offentliggøre statistik om ophold og beboere på landets kvindekrisecentre efter servicelovens § 109. Det formodes at statistikken har interesse for alle, der interesserer sig for samfundsforhold og borgere i socialt udsatte positioner. Kvindekrisecentrene og andre interessenter har i sommeren 2023 haft mulighed for at komme med feedback og input til statistikken.
Præcision og pålidelighed
Statistikken er en totaltælling over kvinder og medbragte børn på kvindekrisecentre. Nogle ophold er indberettet anonymt for kvinden og/eller hendes børn, hvorfor der kan være manglende baggrunds oplysninger om disse og det vil ikke være muligt at fange om kvinderne er med flere end en gang. Nogle kvinder og børn er angivet anonymt på ét kvindekrisecenter og ikke anonymt på et andet. Derudover kan der ved manuelt indtastning af ophold forekomme tastefejl eller manglende datoer. Ligeledes kan der være indberettet overlappende ophold. Størstedelen af disse fejl bliver dog rettet inden offentliggørelse.
Læs mere om præcision og pålidelighed
Aktualitet og punktlighed
Statistikken udgives ca. 6 måneder efter referencetidens udløb.
Læs mere om aktualitet og punktlighed
Sammenlignelighed
I Sverige opgør det svenske statistikkontor Statistiska Centralbyrån (SCB) og Socialstyrelsen nationale undersøgelser over mænds vold mod kvinder og vold i nære relationer. Data er opgjort fra 2017. Frem til og med 2020 indgik kvinder på ambulante tilbud også i statistikken
Tilgængelighed
Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tal for kvindekrisecentre under emnet Sociale forhold. Se mere på statistikkens emneside.