Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistisk
Søren Østerballe
23 42 32 97

srb@dst.dk

Hent som PDF

Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked

Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om arbejdssteder, iværksætteri, jobs og personer ansat i kultursektoren. Resultaterne formidles igennem en række statistikbanktabeller, på emnesiden for uddannelse og beskæftigelse på kulturområdet, samt i den årlige kulturpublikation (fra 2015 og frem).

Indholdsbeskrivelse

Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om arbejdssteder, jobs og personer ansat i kultursektoren. Oplysninger der knytter sig til personerne stammer dels fra den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik og dels fra registre i det personstatistiske system. Det er oplysninger om køn, alder samt højeste fuldførte uddannelse og oplysninger om herkomst. Desuden omfatter statistikken oplysninger som antal arbejdssteder, antal job ultimo november, antal job omregnet til fuldtidsbeskæftigede samt lønsum i løbet af året i kulturbranchen. Resultaterne præsenteres efter geografisk fordeling (enten kommuner eller regioner), efter kulturemner (evt. i form af aggregerede emner), og opdelt efter kerne- eller støtteaktiviteter.

Grupperinger og klassifikationer

Kultursektoren er defineret ved udvalgte 6-cifrede DB07-branchekoder, som er grupperet efter kulturemne og yderligere opdelt i støtte- og kerneaktivitet, se dokument om Brancheafgrænsning. Statistikken følger den danske branchenomenklatur DB07. En fuldstændig beskrivelse af brancherne findes i Dansk Branchekode 2007. Kulturuddannelser er baseret på liste fra Kulturministeriet over udvalgte uddannelsesinstitutioner for kunstneriske og kulturelle kompetencegivende uddannelser, se oversigt over kulturuddannelser

Sektordækning

Statistikken belyser kultursektoren. Kultursektoren er defineret ved udvalgte 6-cifrede DB07-branchekoder, som er grupperet efter kulturemne og yderligere opdelt i støtte- og kerneaktivitet, se dokument om Brancheafgrænsning.

Begreber og definitioner

Arbejdssteder: Et arbejdssted er defineret som en organisatorisk afgrænset del af et firma, der er beliggende på en adresse. Erhvervsbeskæftigelsens arbejdssteder afgrænses som de arbejdssteder, hvortil der kan henføres job ultimo november. Der medregnes kun arbejdssteder knyttet til reelt aktive firmaer, dvs. at firmaer uden eller med kun ubetydelig aktivitet ikke er omfattet af statistikken.

Fuldtidsbeskæftigede: Antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere på arbejdsstedet i årets løb. Antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere beregnes ved at sætte de betalte timer i forhold til det maksimale antal løntimer i året ved en ugentlig beskæftigelse på 37 timer (1.924 timer).

Lønsum: Den årlige lønsum defineres på arbejdsstedsniveau som summen af de ansattes A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og samlede bidrag til pensionsordninger. Desuden tillægges ATP-bidrag og værdien af frynsegoder. Refusioner fra kommunen til arbejdsgiveren for dennes udbetaling af barsels- og sygedagpenge fratrækkes.

Job: Job der er på arbejdsstederne ultimo november. Samtlige job indgår uanset om det drejer sig om hovedjob, bijob, tertiære job osv.

Enheder

Personer, jobs og arbejdssteder.

Population

Populationen er alle arbejdssteder indenfor kultursektoren og de dér beskæftigede personer

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

Statistikken dækker fra 2008 og frem.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Statistikken beskriver årlig lønsum (mio. kr.), antallet af fuldtidsbeskæftigede, antal arbejdssteder (ultimo november), antal jobs (ultimo november), antal personer ansatte i kulturerhvervene.

Referencetid

Kalenderåret. Arbejdssteder og job: Ultimo november i referenceåret. Fuldtidsbeskæftigede og lønsum: Kalenderåret. Personoplysninger er befolkningen med bopæl i Danmark d. 1. januar med oplysning om tilknytning til kultursektoren ultimo november året før.

Hyppighed

Årlig.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Data stammer fra andre offentlige myndigheder og eksisterende registre og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6.

Indberetningsbyrde

Statistikken er registerbaseret. Der er derfor ingen direkte indberetningsbyrde. Data indsamles af Danmarks Statistik i forbindelse med udarbejdelsen andre statistikker.

Øvrige oplysninger

Der henvises til statistikkens emneside Kulturområdets udddannelse og beskæftigelse.