Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Befolkning og Uddannelse, Personstatistik
Mikkel Jonasson Pedersen

Videregaaende@dst.dk

Hent som PDF

Korte videregående uddannelser

Statistikkens aktuelle tidsserie går tilbage til 2005, men der er lavet statistik om korte videregående uddannelser længere tilbage end dette. Det kan være vanskeligt at sammenligne tallene internationalt, da korte videregående uddannelser defineres forskelligt fra land til land.

International sammenlignelighed

Statistikken er en del af grundlaget for data i OECD's publikation Education at a Glance, hvor der laves internationale sammenligninger af bl.a. til- og afgang fra uddannelsessystemet.

Udformningen af korte videregående uddannelser varierer meget mellem forskellige lande. Ved sammenligninger mellem lande skal man derfor tage højde for, at korte videregående uddannelser kan forstås forskelligt og at en uddannelse, der er en kort videregående uddannelse i et land måske ikke er det i et andet land.

Sammenlignelighed over tid

Statistikkens aktuelle tidsserie går tilbage til 2005.

Arkiverede tabeller i Statistikbanken

De tidligste tal om korte videregående uddannelser i Statistikbanken er fra 1991. De arkiverede tabeller er dog ikke direkte sammenlignelige med de aktive tabeller. For det første, er de gamle tabeller bygget på Danmarks Statistiks gamle uddannelsesklassifikation Forspalte1, som ikke længere benyttes. For det andet, er de gamle tabeller baseret på en ældre udgave af Elevregistret (elev2). Forskellene mellem udgaverne kan ses i appendiks 9 i Uddannelsesstatistikkens manual.

Det kan desuden bemærkes, at en uddannelse, der udvikler sig og flyttes til et nyt niveau bliver placeret på det nye niveau i uddannelsesklassifikationen. Dette kan påvirke sammenlignelighed med tidligere offentliggjorte tal.

Historiske tal

I de gamle statistiske årbøger er det muligt at finde tal om korte videregående uddannelser tilbage til 1980. Før da blev begrebet korte videregående uddannelser ikke benyttet.

Sammenhæng med anden statistik

Idet statistikken offentliggøres sammen med statistikken om øvrige uddannelsesniveauer i Elevregistret, er det muligt at sammenligne med statistikken for andre uddannelsesniveauer.

Intern konsistens

Alle datakilder anses generelt for at have samme høje kvalitet.