Gå til sidens indhold

Kontanthjælpsydelser

Statistikken belyse udviklingen i berørte personer (faktiske og sæsonkorrigerede), helårsmodtagere og udbetalte beløb indenfor kontanthjælp og en række beslægtede ydelser. Statistikken anvendes bl.a. til offentlig planlægning, kommunal budgetstyring, uddannelse, forskning og offentlig debat. Statistikken er udarbejdet siden 1983, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem.

Indhold

Statistikken over kontanthjælpsydelser offentliggøres kvartalsvist med månedlige opgørelser af ydelserne Kontanthjælp, Uddannelseshjælp, Løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælp, Kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering, Integrationsydelse, Revalideringsydelse, Kontantydelse, Arbejdsmarkedsydelse og Særlig uddannelsesydelse opgjort i berørte personer (faktiske og sæsonkorrigerede), helårsmodtagere og udbetalte beløb i 1.000 kr. for personer der er fyldt 16 år. Statistikken opdeles på alder, kommune, køn, landsdel og visitation. Desuden offentliggøres der en særskilt årlig opgørelse af kontanthjælpsydelser, der ydermere kan fordeles efter familietype, herkomst og national oprindelse. Derudover indeholder den årlige opgørelse nogle ekstra ydelser i form af 'Hjælp i særlige tilfælde".

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Hovedparten af data modtages fra Kommunernes Ydelsessystem KY. Historiske data vedr. arbejdsmarkedsydelse kom fra Register for Arbejdsmarkedet (RAM) via. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Data behandles ud fra kriteriet for hvornår en person skal tælles med som ydelsesmodtager. Se Berørte personer under afsnittet Begreber og definitioner for en definition heraf. Niveau og udvikling sammenholdes med udviklingen for de foregående tre måneder for de enkelte kontokoder. Endvidere analyseres hvor stor en opdatering der har været for den foregående periode.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Statistikken er relevant for ministerier, kommuner, uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner, nyhedsmedier og privatpersoner, som grundlag for offentlig planlægning, kommunal budgetstyring, uddannelse, forskning, analyse og offentlig debat. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, fx validering og produktion af Bruttoledighed og Offentligt Forsørgede, analyser samt serviceopgaver for brugere.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Statistikken er baseret på registreringer fra KY i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan. Kommunerne har et økonomisk incitament til at foretage korrekte registreringer, hvorfor det vurderes at præcisionen generelt set er på et højt niveau. Når statistikken er offentliggjort i statistikbanken, revideres den efter tre måneder, hvorefter tallene er endelige.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Statistikkens månedstal offentliggøres kvartalsvist ca. 70 dage efter sidste dag i kvartalet. Statistikkens årlige tal offentliggøres 5-6 måneder efter sidste dag i opgørelsesåret. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Statistikken er udarbejdet siden 1983, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem. Statistikkens sammenlignelighed over tid, er påvirket af databrud i 1994 og 2007, samt af løbende ændringer i lovgivningen. Det er vanskeligt at sammenligne statistikken internationalt, da ingen andre lande har helt tilsvarende ydelsestyper og regler på området.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Den kvartalsvise statistik udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet Kontanthjælp. Se mere på statistikkens emneside.

Læs mere om tilgængelighed