Sammenlignelighed

International sammenlignelighed

Der er definitions- og opgørelsesmæssige forskelle mellem lande, som man skal være opmærksom på ved sammenligning af indkomstskatten Hovedformålet med de nationale statistikker er normalt ikke at imødekomme en international sammenligning, men at tilgodese landenes individuelle informationsbehov og –tradition.

Beskatningen i Danmark afviger markant fra alle andre lande i Europa, herunder også de andre nordiske lande. Indkomstskatterne i Danmark udgør en meget stor andel af den samlede danske beskatning, hvorimod bidrag til sociale ordninger udgør en meget beskeden del. I andre europæiske landet er sociale bidrag høje, mens indkomstskatterne er lave, hvilket er modsat den danske beskatning. Blandt OECD-lande er det kun New Zealand og Australien, som har en skattestruktur, der minder om den danske.

Sammenlignelighed over tid

De kommunale udskrivningsprocenter har igennem alle år været baseret på kommunalt niveau, dog indtil 2006 har skatten også været udregnet på amtsniveau. Skattetallene kan godt sammenlignes over tid. Man skal dog være opmærksom på, at der har været definitionsændringer siden statistikkens start, som der skal tages højde for.

Fra statistikkens start i 1927 til 1969 var skatterne opdelt på sognekommuneniveau. Sidenhen har der været to kommunalreformer, som har ændret ved antallet af kommuner, amter og regioner. Den første kommunalreform var i 1970 og medvirket til, at de ca. 1300 sognekommuner blev lagt sammen til 277 kommuner og 14 amter. Der har ikke været ændringer i den kommunale inddeling fra 1975 og frem til 2002. Fra og med 2003 blev Bornholms Amt med tilhørende kommuner slået sammen til en regionskommune på lige fod med Københavns og Frederiksberg Kommuner. Kommunerne varetog både amtslige og kommunale opgaver. Fra 2006 blev Marstal og Ærøskøbing Kommuner slået sammen til Ærø Kommune.

Kommunalreformen i 2007 betød, at mange kommuner blev slået sammen og nogle kommuner blev delt mellem flere nye kommuner. Dette betyder, at der nu er 98 kommuner mod tidligere 271. De 14 amter blev nedlagt og 5 regioner er kommet til i stedet for. Regionerne er, i modsætning til de tidligere amter, ikke skatteudskrivende. Dette betyder, at nu betaler borgeren kun en del af indkomstskatten til kommuner, hvorimod før betalte borgeren både til kommune og amt, da begge myndigheder var skatteudskrivende.

Sammenhæng med anden statistik

Skatteministeriet og Kommunernes Landsforening udarbejder en tilsvarende opgørelse.

Statistikken bliver brugt til at udregne den kommunale indkomstskat for de kommuner indtil september-versionen af de offentlige finanser, hvor indkomstskatterne er baseret på lignede data fra Skattestyrelsen. Statistikken bliver brugt på følgende måde for de offentlige finanser. Der bliver udarbejdet et estimat for den danske kommunal indkomstskat baseret på et vægtet gennemsnit for alle kommuner. Estimatet bliver inkorporeret som en del af den personlige indkomstskat. For de kvartalsvise offentlige finanser, bliver estimatet inkorporeret samme måde. Derudover bliver estimat fordelt ud på kvartaler via en fordelingsnøgle, som bliver beregnet hvert år.

Intern konsistens

Ikke relevant for denne statistik.